Læsetid: 5 min.

Fremtidens pensionister bliver mere krævende

1. december 1997

Mange fordomme mod ældre skyldes den forkerte antagelse, at alder ændrer psyken, eksempelvis med konservatisme og nærighed til følge

DE GAMLE LIV
Gamle damer skælder ud i bussen og klamrer sig til tasken, sikre på, at alle under 30 år stjæler. Pensionister stemmer på Dansk Folkeparti, fordi de er sure over, at velfærds-ydelserne kun tilfalder de dovne og indvandrerne. Oldemor er bitter over, at børnene kun kigger forbi en times tid hver anden søndag.
Professor Pia Fromholt, der forsker i ældres livsvilkår ved Center for Gerontopsykologi i Risskov, kalder beskrivelsen en fordomsfuld stereotypi.
"Vi ser meget få af de bitre gamle, du taler om. Der er ikke tvivl om, at det er en mindre del af de ældre, det gælder, og at det er nogle særlige briller, man kigger med. Det er det samme i supermarkeder, når lille Peter ved kassen står og skriger på is, og man tænker, 'alle moderne børn er forkælede'. Når man ser undersøgelser over, hvordan mennesker er tilfredse med tilværelsen, så er danskere, og ikke mindst gamle danskere, nogle af dem, der scorer højst på trivselsmålene. Hvis man kigger på pensionistforeninger som De grå pantere, så møder man et helt andet billede af engagerede og positive ældre."
Pia Fromholt mener, at intolerancen mellem forskellige aldersgrupper kan forstærkes af en bestemt tone i debatten:
"Når man taler om ældre som en forsørgelsesbyrde, og når man kalder seniorer på arbejdsmarkedet for en alderspukkel, så skaber det konfrontation. Så lægger man op til en kollisionskurs i stedet for at se samfundet som et samspil af individer, der befinder sig på forskellige alderstrin. Man hæfter sig ved bestemte, ofte negative, egenskaber ved ældre og kommer til at overse så mange andre sider."

Forældet viden
Tidligere kunne man læse i fagbøgerne, at alderen i sig selv bevirker, at man ændrer personlighed og holdninger. At man bliver konservativ, sparsommelig og nærig som gammel. Men det holder ikke stik.
"De sidste års forskning har vist, at aldring ikke kun er et spørgsmål om år og biologi. Man påvirkes også af kulturen, de fremherskende ideologier og indretningen af det sociale system," fastslår hun.
Enhver generation af ældre afspejler sin tid. Førhen traf man flere gamle, der var præget af påholdenhed. Det var de generationer, der ydmygt og forlegent tog imod aldersrenten, som folkepensionen hed den gang.
"De var præget af fattiggårdene. Først i 1891 kom gamle, der ikke kunne klare sig selv, ud af fattiglovgivningen. Hvis man ikke havde sparet op til at klare sig selv, så var fattiggårdene måske det eneste alternativ. Før vi havde sikringssystemer, var det vigtigt at spare op," konstaterer Pia Fromholt.

Krævende ældre
Når gamle er præget af den tid, de har levet i, må man kunne forudsige, hvilke krav fremtidens pensionister vil stille.
"Ja, det er jo teoretisk interessant. De unge pensionister i dag har gennem et langt arbejdsliv betalt til samfundet, de er bevidste om deres ret til at modtage velfærdsydelser."
De er mindre autoritetstro, de forventer informationer, valgmuligheder, oplevelser og udlandsrejser.
"De er præget af forbrugskulturen efter 1960, det giver en pensionistpopulation, der er vokset op med en rigdom på valg, som bliver endnu større for de efterfølgende generationer."
Det lyder som om, de nuværende problemer for ældre, der bøjer nakken og finder sig i dårlig service, vil løse sig selv?
"Der er ingen tvivl om, at kommende ældre vil sætte ord på deres ønsker i langt højere grad, de vil udtrykke deres krav på en eksplicit måde, så man har noget at forholde sig til. Og de vil søge støtte til problemer. Men vi ved ikke, hvordan samfundet og økonomien ændrer sig, og hvor mange af ønskerne og forventningerne, der kan blive indfriet."

Tilbageskuende forskning
Pia Fromholts forskning baserer sig blandt andet på interviews med raske 100-årige. En gang var hun børnepsykolog og opstillede hypoteser om, hvordan givne påvirkninger ville influere på et barns liv.
Nu går hun den modsatte vej, fordi ældre udgør en uvurderlig kilde til viden om, hvad der rent faktisk påvirker livsforløbet, og hvad livskvalitet kommer af.
Det viser sig, at succes ikke nødvendigvis giver en lykkelig alderdom og vice versa.
"Når vi interviewer ældre, der har haft hårde liv, hvor de aldrig har fået noget forærende, så falder de i to grupper. Nogle ser tilbage med bitterhed og er vrede på de unge, som synes at få alt forærende. Andre bruger deres livserfaring på en helt anden måde."
Pia Fromholt husker en kvinde, der efter et hårdt liv sagde 'nu er der intet, der slår mig ud, jeg har gået i livets hårde skole og ser alderdommen i øjnene med dyb fortrøstning'.
"Modsat findes ældre, der efter alt at dømme har levet liv med rigdom, beundring og opmærksomhed fra omgivelserne. Når de mister det job, der gav så megen påskønnelse, kan de ende i depression, fordi de ikke kan tilpasse sig den mere anonyme ældretilværelse." Det er personens psykiske klangbund, der bestemmer, om alderdommen bliver lykkelig eller ej - den ramme, personen tolker sit liv ind i, siger forskeren. Visse vilkår er ens for alle, et hænger sammen med, at danskernes levetid er blevet forøget med 25 år alene i dette århundrede. Derfor vil de fleste i en høj alder opleve, at venner, ægtefælle og slægtninge falder bort.
Som gamle kommer vi ud for en række situationer, hvor vi ikke ved egen vilje kan løse problemerne: Svigtende helbred, nedsat energi og tab af sociale kontakter. Det må vi tilpasse os. Vores mål og livsperspektiver skrumper ind, når vi bliver meget gamle.
"Det er et spændende paradoks, at gamle mennesker trods det kompleks af hændelser, de kommer ud for, og som ville kunne tage modet fra de fleste, alligevel synes, at livet er værd at leve. Vi ved i dag, at op mod 20 procent af de ældre har depression eller oplever tristhedsfænomener. Hvad er det, der gør, at nogen falder i den grøft, mens andre faktisk synes, at alderdommen er en af de bedste livsperioder, de har haft?"

Risikable liv
Den stigende interesse for alderdommen har også givet viden om, hvad der kan gøre den problemfyldt:
"Det énstrengede liv udgør en risiko. Kvinden, der kun har levet som husmoder, og som mister sin ægtefælle, eller personen i rampelyset, der går på pension og mister sit livsindhold... Hvis man ikke i tide har sat flere strenge på sit instrument, så ser vi sammenbruddet. Det er ofte folk, der tilsyneladende har levet gode liv, og som skulle kunne glide smertefrit ind i alderdommen, men de har indbygget en sårbarhed i måden, de har levet på."
Pia Fromholt mener, at problemet kan forebygges.
"En af måderne er at formidle denne viden, ikke kun til fagfæller, men til folk i almindelighed, så de får lejlighed til at gøre nogle overvejelser om, hvordan de vil prioritere deres liv. Det er jo meget et spørgsmål om den enkeltes valg nu om stunder."

*Dette er den fjerde artikel i en serie om ældres forhold. De foregående artikler blev bragt den 22., 25., og 28. november. Hermed er serien slut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her