Læsetid: 6 min.

Frygt for influenza-epidemi

29. december 1997

Der er konstateret nye tilfælde af den såkaldte 'fugleinfluenza', og det frygtes at sygdommen vil sprede sig fra Hong kong til resten af verden

PANDEMI
I løbet af december har myndighederne i Hong Kong kunnet rapportere om flere nye tilfælde af influenza af typen A H5N1. Denne virustype, som man mener stammer fra fjerkræ, blev første gang konstateret hos et menneske i maj. Sidste mandag blev endnu en føjet til listen, som nu tæller i alt ni bekræftede sygdomstilfælde i Hong Kong.
To af de smittede er døde, og det frygtes at H5N1-varianten er særlig hård ved mennesker. Sundhedsmyndigheder verden over er i alarmberedskab, men foreløbig er der ikke noget, der tyder på en verdensomspændende epidemi - en såkaldt pandemi.
I Danmark vækker situationen i øjeblikket ikke bekymring hos Statens Seruminstitut, mens andre epidemiologer, blandt andet i Hong Kong og USA er mindre rolige.
Det afgørende spørgsmål er, om H5N1 kan smitte fra menneske til menneske. Hvis det er tilfældet, er risikoen for en ny pandemi overhængende, mener flere forskere.

Flere varianter
Normalt regnes influenza ikke for en livstruende sygdom. Kun hos ældre eller alvorligt syge mennesker kan en influenza-infektion medføre døden, og det anbefales derfor at vaccinere disse grupper.
I efteråret har 38.000 ældre over 70 år taget imod Københavns Kommunes tilbud om gratis vaccination. Vaccinen indeholder dræbte virus af både A-influenza og B-influenza. Infektioner med B-influenza forløber mildere end infektioner med A-typen.
Når den nye 'fugleinfluenza', som er fundet i Hong Kong, har vakt så stor opstandelse, skyldes det, at varianten ikke før er fundet hos mennesker.
Det betyder, at der ikke findes mennesker, hvis immunsystemer er tunet ind på det nye virus. Hvert møde mellem virus og menneske vil højst sandsynligt resultere i sygdomsudbrud. Immunsystemet genkender overfladestrukturen på de influenzavirus, det tidligere har været i kontakt med.
Et virus består stort set ikke af andet end en membran, med noget genetisk materiale inden i.
I membranen på A-virus sidder to glykoproteiner: hemaglutinin (H) og neuraminidase (N). Det er de to stoffer som immunforsvaret genkender og reagerer med.
Derfor er det afgørende hvilke kombinationer af H og N, som en virus består af: Selvom man tidligere har været smittet med varianten H1N1, er man stadig sårbar overfor andre varianter af virus.

Tidligere pandemier
Siden 1977 har der cirkuleret to varianter af A-influenza: H1N1 og H3N2. Begge har de tidligere forårsaget pandemier: 'Den spanske syge' i 1918-19 skyldtes H1N1, som krævede mellem 20 og 40 millioner dødsofre verden over, og Hong Kong-influenzaen i 1968-69 skyldtes H3N2, som ikke tog livet af nær så mange. Den tredje pandemi i dette århundrede fandt sted i 1957-58. Her hed det ansvarlige virus H2N2. Da det dukkede op forsvandt H1N1, for igen at dukke op i 1977 på samme måde forsvandt H2N2, da H3N2 cirkulerede med Hong Kong-influenzaen.
Når det nu er de samme virus, som har cirkuleret i så mange år, skulle man tro at alle mennesker efterhånden blev immune. At det ikke sker, skyldes at influenzavirus muterer indenfor de enkelte varianter.
Der findes derfor mange forskellige stammer af både H1N1 og H3N2, og immunitet overfor en stamme betyder ikke nødvendigvis immunitet overfor en anden. Det er derfor, at influenzavacciner varierer fra år til år, og ikke dækker særlig langt frem i tiden.
Alligevel er det mere alvorligt med den nye variant, H5N1 fra Hong Kong. Den er fuldstændig fremmed overfor det menneskelige immunsystem, og kan derfor, hvis den spreder sig, forårsage en pandemi.
Yderligere har H5N1 krævet to dødsofre ud af de første ni konstaterede tilfælde. Det er en høj dødelighedsfrekvens, men det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC), som er et af de forskningscentre, der deltager i forskningen omkring H5N1, skriver i en december-rapport om sygdommen, at den høje dødelighed måske blot er et udtryk for, at overvågningsindsatsen har været højest på hospitalerne, hvor kun de svære sygdomstilfælde havner.

Fra fugl til menneske
Der hersker i det hele taget stor usikkerhed om, hvordan sygdommen har udviklet sig det sidste halve års tid i den gamle engelske koloni.
Forskerne er nogenlunde enige om, at H5N1 stammer fra fjerkræ. Der findes mange varianter af A-type-influenza i fugle, men normalt kan de ikke spredes direkte fra de bevingede væsener til mennesker. Kun hvis et fuglevirus spredes til et svin, som samtidig smittes med et menneskevirus, kan der opstå en rekombination af de to virus, som kan smitte mennesker i form af en helt ny variant.
De tre pandemier i dette århundrede menes alle at stamme fra det sydlige Kina, hvor det høje antal af fritgående fjerkræ og svin har givet mulighed for, at influenzavirus fra fugle er endt hos mennesker.
Det nye ved H5N1 er, at det menes, at dette virus er sprunget direkte fra fjerkræ til menneske. Der findes ikke nogle direkte beviser, men i løbet af i år er der konstateret mange tilfælde af H5N1-virus i kyllinger hos de handlende i Hong Kong. Samtidig har genetiske undersøgelser vist, at de sygdomsfremkaldende virus hos mindst seks af de syge, stammer fra fjerkræ.
Det store spørgsmål er så, om H5N1 så også er i stand til at sprede sig fra menneske til menneske. Her er usikkerheden større.
Hong Kongs sundhedschef, Margaret Chan berettede midt i december, at kun to af de syge havde været i direkte kontakt med fjerkræ indenfor inkubationsperioden.
"Det tyder på," sagde hun "at overførslen af virus sker både fra fugl til menneske og fra menneske til menneske." De få tilfælde i løbet af den forholdsvis lange periode på et halvt år mener hun til gen-gæld viser, at selvom H5N1 overføres fra menneske til menneske, så sker det ved en meget lav frekvens.
Mere pessimistisk er den lokale epidemiolog dr. Stephen Ng Kam-cheung. Ifølge South China Morning Post mener han, at for hvert bekræftet tilfælde er der måske 100 inficerede mennesker, som ikke har udviklet symptomer.
"Det skyldes sikkert en lav effektivitet," fortæller han, og fortsætter: "Det er meget usandsynligt, at alle infektionerne kommer fra kontakt med kyllinger. Fra kylling til menneske er en meget sjælden begivenhed. Dette er helt sikkert menneske til menneske."
Han tror, at de nye tilfælde i december er et udtryk for, at H5N1 er blevet mere infektiøst, og at antallet af sygdomstilfælde vil stige i de kommende uger.

Måske pandemi på vej
Hvis der virkelig er en større epidemi, eller ligefrem en pandemi på vej, ser det ikke alt for godt ud. Selvom der findes stoffer, der kan bruges terapeutisk i kampen mod influenza, er det afgørende vå-ben vaccination. Desværre er det ikke noget, man udvikler fra dag til dag.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO forbereder udviklingen af en vaccine, men dr. Daniel Lavanchy, som er chef for WHO's influenzaprogram, har sagt, at der tidligst vil foreligge et produkt af arbejdet midt i 1998.
Lavanchy opridser to mulige scenarier: enten spredes H5N1, hvilket der stadig er risiko for, eller også dør dette virus efter nogle få spredte tilfælde. Dr. Keiji Fukuda fra CDC tør ligesom Lavanchy ikke spå om sygdommens fremtidige forløb. Antallet af sygdomstilfælde er endnu så lavt, at det er svært at drage nogle konklusioner. Derfor mangler der endnu svar på de fundamentale spørgsmål, fortæller Fukuda:
"Hvordan overføres H5N1? Hvor nemt overføres det? Og har det potentiale til at udvikle sig til en pandemi?"
Overvågningen hos læger og hospitaler i Hong Kong kører derfor på fuldt tryk, mens forskerne spændte venter på sygdommens næste træk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu