Læsetid: 5 min.

Gyldent punktum

15. december 1997

Med 33-20 over Norge fejede det danske kvindelandshold op efter et turbulent VM

VM I HÅNDBOLD
Det danske kvindelandshold søndag aften satte et gyldent punktum for et omtumlet VM ved at udradere Norge med 33-20.
Det grundlag som de fleste kampe i VM-turneringen 1997 overlod vort kvinde-landshold at agere på (og her ses bort fra de ulykkelige hændelser på tilskuerpladserne under semi-finalen) indeholdt faktorer, som giver et indtryk af landsholdets fremtidige sammensætning.
Skabt af omstændigheder, som vist ikke kan kaldes rationelle, sammenlignet med den nøjeregnende styring af alt muligt andet omkring et elitehold, kom de danske landsholdskvinder til at møde de russiske een gang til ved VM. Efter den nationale katastrofe mod Makedonien var kemien inde i og mellem de danske national-spillere under genopbygning (Ungarn-kampen). Hvad vi kom til at se i semifinale-opgøret i Max Schmeling-Halle i Berlin lørdag, gav en eksponering af, hvad spillerne på holdet virkeligt indeholder lige nu.
Det kan sætte ting på plads at se dem gennem fremmede briller. Der findes i Handball VM Special, det officielle tyske program for VM-turneringen selvfølgelig side på side om de tyske spillere, selv deres dybeste hemmelighed, undertøjet, Multimedico-klima-anlægget om deres kroppe afsløres, af merkantile grunde. "Feel it - I Get it!". Om Danmark fra D-puljen er en dobbeltside fuldstændigt belagt med en (velskrevet) Anja-biografi, med foto af hende og et rød-hvidt MY-lokomotiv: "Sie ist so etwas wie das "enfant terrible" des internationalen Handballs. Anja Andersen ist immer da, wo Aufregendes passiert!".

Kirsebær med de store
Hvad andendags-gildet mod russerne angår, så var Anja til stede i semifinalen fra første dommerfløjt med tre hurtige mål, vel at mærke af den slags som giver enhver modstander-målkone en rigtig dårlig fornemmelse at starte på, og Anjas kammerater en rar, tryg oplevelse et sted i mellemgulvet. Og Anja ved, at det er lige præcist er det, der skal til, hvis man vil spise kirsebær med de store.
4-2 til Danmark efter fire minutter, da Camilla scorede på første danske straffekast. Men i rækkefølge er det svært overhovedet at forestille sig et dansk A-landshold fortsætte nogenlunde i det øjeblikkelige niveau uden Anja Andersen på holdet. Om hun så aldrig spillede "show-bold" er alene hendes overblik og lynhurtige boldfordeling efter hvad der er den største målchance i, grundlæggende for sejrene. Læg til at hun ikke bare gør de andre på holdet målfarlige, men konstant selv er i stand til med lokomotivets kraft at gå lige mod rammen og at hendes bolde bevæger sig de MY-sekunder hurtigere end selv en elitemålmand får flyttet fødder og arme. "Kraftvoll, dynamisch, mit einem Mut zu Risiko": den tyske programredaktør har faktisk ret. Landsholdet besidder en match-winner-type, i Andersen fra Fyn. Og Norge. Og Bremen.

Elegante dræber-mål
De danske mål til 7-5 og 10-5 blev sat ind af Janne Kolling, og når denne internationalt erfarne højrefløj tålmodigt løber frem og tilbage mellem det usynlige højreflag og et punkt fire meter på den anden side af tremeteren, for pludseligt at stå uden opdækning helt dernede i krogen, og det straks indløber på Anjas skærmbillede, hvorefter et perfekt aflevering sender bold og Kolling ind i feltet, til en perfekt studsning, så hvis blot Kolling i det næste par års landskampe pr. gang laver blot to af sine "dræber-mål", så er hun stadig af stor psykogisk værdi for landsholdet.
Men Danmark havde ikke fået sit betryggende 10-5-forspring uden at osse Camilla Andersen havde været på tæerne. Måske er hendes form for at udradere en modstander ved bolderobring, boldsikkerhed og virtuose skudformer utænkelig uden de bølgedale, vi osse kender hende for? Et tophold uden mindst to sikre straffeskytter er heller ikke godt kørende: med Anja og Camilla er Danmark godt dækket ind.
Holdets anden "Spaniens-frivillige", Annette Hoffmann, spillede en fin-fin Kroatien-match, og sad over mod Rusland. Er det bevidst træner-strategi at lade en ikke helt ung, men moralsk set uplettet spiller sidde over hver anden gang, og vil det forøge hendes aktive landskamp-år? Det kunne samtidigt ordne problemerne for hendes "afløser", Lone Mathiesen, IK Skovbakken, der gjorde sit bedste, men som forsvarer tre gange (3-2, 10-6 og 12-7) alligevel blev snøret af den kvikke russiske højrefløj ... som det altså bare var verdensklasse! I Lones situation hjælper kun masser af internationale kampe, så en fifty-fifty-deal med Hoff som scorede fire flotte mål mod Norge er vel vejen frem for Mathiesen.
Susanne Munk Lauritsen er lige fyldt de 30. Som hun ordnede en stor del af Kroatien-kampen, ordnede den fire år yngre Gitte Sunesen totalt russerne skydelyst. Hun kom tidligt ind, og fra 21-12 til slut cifrene 32-22 var hun nærmest magisk god, især alene med russerne.

Norsk bredde tiltrængt
At Norge lørdag kunne klare Tyskland, osse i de sidste minutter, hvor tyskerne pressede stærkt i den anden semifinale, tydede på, at Heide Tjugum og co. virkelig var sat op til finalen, hvor gulddrømmen stadig var intakt for begge, meget beslægtede hold.
Merete Møller, som mod russerne udover centerforsvaret tog en fløjtjans mod Malakhova og osse nåede et par scoringer fra stregen, vred om på højre fod og var ikke til rådighed mere ved dette VM. Men det bliver ikke hendes sidste!
I søndagens finalekamp mod Norge, startede det danske forsvar i en 6-0-opdækning, som det havde gjort mod russerne, men hvor Camilla Andersen afløste Anne Dorthe Tanderup, når holdet gik over til at angribe.
Det norske landshold prøvede at spille bredt med diagonal-afleveringer og pres fra Trine Haltvik og Tonje Sagstuen, men der blev passet godt på begge farlige skytter. Susanne Munk Lauritsen afløste hurtigt Gitte Sunesen i målet, Anja fik to minutter for brok, ind kom Tina Bøttzau og øgede omgående til
10-7.
En spiller i stadig udvikling er Tonje Kjærgaard, der trods et direkte skud i ansigtet, kom hurtigt med i næste angreb, og det var også hende, der vristede sig fremragende fri og scorede til 16-12.
Gitte Madsens force er at lukke sækken; det skete mod Norge ved 21-14, og så ved vi, at det funker for de nye verdensmestre.
For sådan endte det jo, fra 22-15 til 32-17, så havde de norske jenter blot at holde ud. Sidste mål meget passende sat ind af anfører Anne Dorthe Tanderup.
Måtte hendes knæ holde!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her