Læsetid: 5 min.

Håndboldkampen som ikke var

11. december 1997

De danske tilskuere, der skulle have set A-landsholdet følte både med Anja & Co - som var et helt andet sted - og deres stedfortrædere

VM I HÅNDBOLD
Han hedder Kurt, og det er ham, der skal køre os hele vejen.
I bussens højttaler gør han stilfærdigt opmærksom på ruten og bussens indretning.
"Jeg vil bede alle om at sidde ned, når nogen benytter toi-lettet! I tilfælde af at noget ubehageligt skulle ske undervejs, så har bussen to udgange og en nødåbning, der trykkes op - men der kommer ikke til at ske noget."
Vi glider bare lidt afsted, forlader Nykøbing, hvor røgen pulser op af sukkerfabrikkens skorstene.
Vi er godt på vej til Sporthalle Hamburg, men det er den forkerte kamp. Den grønne bus ankom præcist til afgangsstedet og kørte med de fremmødte 25 passagerer. Men den kamp, vi er på vej for at se, findes ikke.
Mon chaufføren er helt klar over det? Eller kører han bare den lille sviptur i den komfor-table kæmpebus med de 25 fra Lolland-Falster på rutinen? Så er den stilfærdige stemme tilbage i højttaleren: "De grønne busser beklager, at vi ikke kommer til at se Danmark i dag, men jeg håber, vi får en god tur - alligevel !"

Spøgelseskamp
Over 30 virkelige håndbold-conoisseurs sidder tyste i bussen og prøver på at tænke sig til Anja. Hvor er hun nu? Hvor varmer hun sin stærke, næsten maskuline krop op? Har massøren husket sin specielle olie, til Tonjes medtagne skuldre? Og hvad med Ulrik? Hvad skal han gøre, uden os, sit publikum?
Vi er på vej til en spøgelseskamp.
Det kan blive uhyggeligt. Vi tilskuere kan blive udsat for kraftige fantom-smerter, i den del af os, som vi er blevet amputeret fra: A-landsholdet for kvinder.
Vi glider gennem det julepyntede Hamburgs fræsende indre, strømmer af Mercedeser og Mazdaer i Tysklands mest velhavende by. Byen der simpelthen har alt. Både luksus og knivoverfald begået af sultne narkoer. Men det danske landshold kan de ikke byde på. Den flotte Sporthalle har luft, masser af lux på det grønne gulv, der ligger nyvasket og venter med sine hvide opstregninger, den spændingsskabende stiplede halvbue, den som markerer den egentlige scene, det er lige dær det sker.
At hvad sker? Vore danske, lidt sørgmodige øjne søger den magiske hvide plet, lagt præcist syv meter fra den hvide streg, som befinder sig bag Rantala, Susanne og Sunesen, når de er på arbejde. Det magiske hvide mærke i gulvet, som er Camilla Andersens udgangspunkt, for ovationer eller piften. I aften vil den plet ikke tirre Camilla, men en helt fremmed pige i en forkert dragt.
"Det var selvforskyldt. Men det kom som et chock for os allesammen!" Ordene kommer stille fra Martin Albrechtsen, en af de uundværlige bagmænd i en god håndboldklub, nemlig Nykøbing F, men forklædt i en bluse fra FIF, fordi denne københavner-klub er venskabsklub med Nykøbing.
Midt i "Famila-markedet" i Heiligenhafen kom hans rolige statement: "Nu skal vi så ned og se noget andet håndbold, som er i udvikling. Vi skal selv igang med genera-
tionsskiftet, det koster lidt- Men det går ikke, at Hoff og Kolding småhygger dærnede i Spanien. Men Marianne Flormann savner jeg. Hendes tips til de unge spillere ville have gjort underværker nu. Måske hun skulle have ladet være med at gå i Ydun."

Flere kæmpebusser
Ud af tusmørket i kvarteret omkring Sporthalle dukker pludselig en anden kæmpebus med masser af danske flag bag de dukkede ruder.
Bus efter bus dukker op fra gaderne, samles som hvide elefanter. Ud vælter ukuelige danske idrætsskoleelever. Lederne står allerede klar med store papkasser med smurte mellemmadder og flag. Den opstemte velfodrede horde af de sidste danske vikinger opfører sig fuldstændig normalt. Det vil sige, at de i pausen strømmer ned over rækkerne i Sporthalle, uden at tage hensyn til børn og gamle traver de rundt om hele banen, i en kæmpeslange besat af upåvirket ung oplevelseslyst, og som alle synger: Der er et yndigt land - blot én begynder. Måske, måske? Kan vi tro at...? Kun chaufførerne er helt nede endnu, når de ser hvor lidt deres ti busfulde egentlig fylder i kæmpehallen.
"Det er ingenting, det dær. I Neubrandenburg var vi hvergang halvtreds busser!"

Som planlagt
Men ottendels-finalen er virkelig. 3C-2D afspilles als geplant. Honoratiores sidder ved bordet og følger nøje hvordan Makedonien og Rumænien skiftes til at føre. Rumænerne i gult og rødt angriber med krydsspil og Makedonerne i hvidt og blåt svarer igen.
"Valentina Radulovic" gjalder speakerstemmen hele tiden ud over hallen, den impertinente lille nr. 8, som i den gang har blik for håndbold. Hendes ben er ikke ret lange, i sammenligning 75 procent af Anne Dorthes, men hun bevæger dem såmeget hurtigere, at det kan gå lige op.
Valentina styrer direkte mod mål hver gang, og går uden tøven efter enhver sprække i forsvaret. Efter 21-21 har de to hold ikke slidt hinanden op endnu. Det bliver forlænget spilletid, to gange. Hallen koger, de makedonske fans hæver og sænker deres rød-gule solflag taktfast, trommen drøner, og pludseligt
streaker to danske ynglinge hallen igennem med et udfoldet Dannebrog. Først ved 37-33 til makierne, viser det sig at Rumænerne mest var interesseret i at angribe, og det taber man på.
Bagefter holder min sidemand godt øje med den lange udskiftningsbænk, hvor holdet fra Elfenbenskysten er anbragt. De kunne godt have nøjedes med fire klapstole, en til træneren og resten til udskiftningen.
Alligevel ryster de mørke piger Rusland med det samme. Foran 5-2, især nr. 17 og nr. 7 er gode, Marie-Ange Gogbe har et fodskifte, der får russerne til at ligne den dyreart, som vi får mælk fra. Og pludselig hører vi i larmen den tyske speaker sige, at Dænemark er foran mod Ungarn med 18-12.
Men publikum er for alvor brændt varme på Elfenbenskysten, som får en drømme-opbakning.
Hele Horsensegnen står op det meste af kampen på de pladser, hvor Makedoniens livlige fanskare sad. Jyderne genbruger endda deres konfetti, men i længden er russerne for mange og for rutinerede, og vinder 24-21.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her