Læsetid: 4 min.

Hammershøis franske ry

19. december 1997

Vilhelm Hammershøi er blevet særdeles godt modtaget i Paris. 67 kvindelige kunstnere er gået på nettet i et feministisk fremstød. Elle-Mie Ejdrup Hansen hædret med svensk pris samt Benjamin-seminar og film

Den store Hammershøi-udstilling, som (øst)danskerne havde glæde af på Ordrupgaard i efterårssæsonen, flyttede sidste måned til Musée D'Orsay i Paris, hvor den vises frem til marts næste år. Det er en udstilling, der udelukkende omfatter 'definitive udsagn' fra Hammershøis hånd, som Ordrupgaards direktør Anne-Birgitte Fonsmark udtrykte det ved åbningen. Kun de helt gennemarbejdede, endelige værker, som gjorde Hammershøi berømt allerede i sin samtid, har passeret igennem nåleøjet. Udstillingen omfatter lån fra såvel privatsamlinger som offentlige samlinger som Statens Museum for Kunst, Thilska Galleriet, Gøteborg Kunstmuseum m.fl. Og så - naturligvis - Ordrupgaard, der bl.a. er i besiddelse af det famøse 'Støvkornenes dans i sollyset'.
Hammershøi-udstillingen, der blev indviet den 19. november i Paris af det danske regentpar, betegnes af den parisiske presse som en begivenhed i fransk kunstverden. Man undrer sig over, at en maler som Hammershøi kunne gå i glemmebogen i næsten et århundrede, og samtidig roses Musée d'Orsay for at have givet ham den oprejsning og det gennembrud, som hans værk fortjener. Le Mondes anmelder Phillippe Dagen skriver, at Hammershøis kunstopfattelse var "absolut forskellig fra den, der var gængs i det postimpressionistiske og avant-gardistiske Paris, det ekspressionistiske Berlin og det futuristiske Milano..." "For at holde sig til kronologien, så var han samtidig med Cézanne, Matisse og kubismen, foruden med Munch, Klimt, Kirchner, Schiele og Boccioni - dvs. kunstnere, som han ikke havde nogen som helst forbindelse til, hverken menneskeligt eller kunstnerisk. Den eneste berømthed, som han ønskede at møde, var Whistler i London i 1898, men det lykkedes ikke, fordi Whistler på daværende tidspunkt befandt sig i Paris." Han fortsætter: "Det er vanskeligt ikke at tolke et sådant værk som en meditation over tiden og over menneskenes og samfundets historie", og han konkluderer, at Hammershøi - skønt et enkelt nøgenstudie minder om, at han er samtidig med Degas - for resten af værkets vedkommende mere er beslægtet med Lucas Cranach.
I Libération ses den franske 'blindhed' over for Hammershøi som "en undervurdering, der er lige så stor som den kultagtige status, Edvard Munch har opnået, og som hidtil har tiltrukket sig næsten al fransk opmærksomhed, når det gjaldt nordisk kunst."
I Beaux-Arts Magazines seks siders lange artikel fascineres Jean-Michel Charbonnier af Hammershøis melankoli, hans linjekompostition og hans "raffinerede beskrivelse af lyset. Hans interiører har en fin dialog mellem det organiske og det geometriske, mellem det skiftende, som er kaldet til at forsvinde og det bestandige, det evige."
Og endelig skriver forfatteren Eric Holder i
L'Oeil i en 12 sider lang anmeldelse under overskriften "Indre tavshed": "Tiden er ophørt ved hans penselspids, lydene har fortonet sig, handlingen og livet er stivnet. Danskeren Vilhelm Hammershøi maler hemmeligheden og den dæmpede tavshed, der som visse ensomme eftermiddage tilskynder til en indre rejse."

Kvinder på nettet
67 kvindelige kunstnere gik forleden på nettet med internet-udgivelsen 'Inserts - 67 kvindelige kunstnere i Danmark.' Men allerede i går, da jeg checkede udgivelsen på nettet, var der 69. Adressen er www.artnode.dk/insert. Præsentationen er tilrettelagt af billedkunstnerne Susan Hinnum og Malene Landgreen samt kunsthistorikeren Sanne Kofod Olsen. 'Inserts' udgives på artnode.dk; et digitalt forum for billedkunst, som i tre år har formidlet kunst på internettet, og som har fungeret som en slags digitalt tidsskrift og udstillingsvindue for dansk samtidskunst.
Den nye udgivelse er - med initiativtagernes egne ord - en slags feministisk projekt, men de kvindelige kunstnere bedriver langt fra feministisk kunst. De er en række uafhængige, yngre kvindelige kunstnere, der arbejder med vidt forskellige strategier og praksiser i deres arbejde. Udvalget af kunstnere hviler ikke på nogen curatoriske principper, forsikres det, men repræsenterer et bredt udvalg af billedkunstnere på den danske kunstscene. Alt tekstmaterialet foreligger såvel på engelsk som på dansk og rummer et værkopslag, kunstnerbiografier og præsenterende tekster, der problematiserer præsentationen af kvindekønnet i kunstinstitutionen og i historieskrivningen.

Ejdrup Hansen får pris
Elle-Mie Ejdrup Hansen, der er bedst kendt for hendes store stykke landart Linien Lyset fra 1995, og som i øvrigt ikke figurerer i ovennævnte internet-udgivelse, har modtaget Museum Anna Nordlanders pris på 50.000 sv. kroner. Hun valgtes af juryen med følgende motivering: "Hun bearbejder væsentlige og svære problemer i samtiden og forvandler dem til muligheder til lys og forsoning... Freden er et stort projekt for hende"... og "for hende er billedkunsten en proces, en hændelse i tiden og en social handling. Hun engagerer også kunstnerisk arbejdende mennesker i sine omgivelser for sammen med dem at udforske virkeligheden og give os nye insikter."
I forbindelse med prisen udstiller kunstneren i museet, der ligger i Skellefteå, tæt ved grænsen til Finland, i 'knækket' ved den Botniske Bugt. Anna Nordlander var den første kvinde, der blev optaget på Kunstakademiet i Stock-holm. Hendes far grundlagde byen Skellefteå, hvor hendes museum blev opført. Til udstillingen er udgivet en lillle katalog-bog med tekster, samlet af semiotikeren og litteraten Anne Marie Dinesen.

Benjamin-seminar
Center for Urbanitet & Æstetik indbyder til seminaret 'Walter Benjamins Berlin. Barndom i Berlin omkring 1900', som Marianne Barlyng & Henrik Reeh har arrangeret. Seminaret startede i går og fortsætter i dag fra 9-17 i lokale 8.1.13, Njalsgade 80 på Amager og tager udgangspunkt i Benjamins lille bog med sine barndomserindringer i Berlin. Bogen har gennem mange år fungeret som inspirationskilde for litterater, kulturteoretikere, kunstnere og filosoffer, og foredragene centrerer sig om bogens 33 kapitler, som bliver udlagt i 10-15 minutter.
I dag kan man fra 15.15 til 17.30 tillige se filmen Die Zukunft hat ein altes Herz af David Wittenberg. Filmen har Danmarkspremiere i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu