Læsetid: 6 min.

Hemmelig østers vender tilbage

5. december 1997

Claus Bøhling, guitarist fra 70'er bandet Secret Oyster, på Danmarksturné med sit drømmeband Elektrum

INTERVIEW
Sammen med bandet Secret Oyster nåede guitaristen Claus Bøhling den højeste kommercielle udmærkelse, et dansk band kan nå: En topplacering på den amerikanske radiohitliste. I et interview med Lasse Ellegaard i Information i 1974 afviste Bøhling, at bandet (Karsten Vogel, Kenneth Knudsen, Bo Thrige Andersen, Ole Streenberg, Mads Vinding der senere blev udskiftet med Jess Stæhr) var bevidst kommercielt: "Jorden drejer vores vej i øjeblikket," sagde han.
Og så flyttede Bøhling til England og i Danmark hørte man ikke fra ham før 1994, hvor han vendte tilbage med sit Cornwall-baserede Claus Bøhling Band. Siden har han besøgt Danmark med mellemrum, og i aften træder bandet, der i mellemtiden har fået tilnavnet Elektrum, op på Rock Ama'r.
Claus Bøhling møder Information årgang '97 på Det Elektriske Hjørne. "Her var elektrikerværksted engang," siger Bøhling, "mine forældre kendte elektrikeren. Det hed også Det Elektriske Hjørne dengang."
Dengang var 60'erne, hvor Bøhling spillede i Hurdy Gurdy Band, der bl. a. en overgang akkompagnerede Peter Belli.
"Den musik, vi spiller nu, er lige så nær ved at være ren organisk musik som med det gamle Hurdy Gurdy. Jeg synes faktisk musikken er blevet bedre, jeg er blevet bedre med tiden. Hvis man går ud i et stort publikum, er der mange, der kan lide det. Vi havde stort publikum, da vi spillede i Studenterhuset i København, og det var en stor succes, men dem der gik mest op i det, var faktisk de aller-yngste. Vi berører nogle af de ting, der ligger i trancemusikken, men med rent organiske midler," siger Claus Bøhling.
- Var det en nedtur at ryge ud af den kommercielle løbebane?
"Det er svært at sige, for hvis jeg prøvede at gøre noget af kommercielle årsager, tror jeg ikke, det ville lykkes. Jeg kan ikke rigtigt gøre noget, jeg ikke kan stå inde for. Den skavank har jeg."
- Hvornår rejste du til England og hvorfor?
"Første gang i 1967 var det bare for at udvide horisonten. Vi tog derover med Mac MacLeod og Jens Otzen som Hurdy Gurdy. En af årsagerne var også at Donovan gennem fælles bekendte havde hørt om os, og han havde så skrevet sangen Hurdy Gurdy Man til os.
Da vi kom derover i '67 var vi ude og møde ham fordi vi skulle indspille sangen - George Harrison havde i øv-rigt skrevet et af versene - men da var Donovan blevet så glad for sangen, at han egentlig gerne selv ville være med. Han foreslog en version, der var Donovan-agtig, men den var lidt for blid for os. Det var svært for os at gå på kompromis på det tidspunkt, der var lidt for meget power på. Vi foreslog, at vi lavede to forskellige versioner, men fjorten dage efter hørte vi i radioen, at han havde indspillet nummeret selv - i vores version. Så vi indspillede en anden sang i stedet. Folk syntes vi var idioter, at vi ikke bare spillede nummeret, som han ville have det, men vi var ikke et kommercielt band i den forstand."

Atomkrig
"Jeg tog til Cornwall allerførste gang med Hurdy Gurdy fordi vi blev smidt ud af London. En pladeproducent havde givet os et sponsorship, dvs. en portion ugentlige penge, vi kunne leve for. Vi skulle så arbejde med Donovan og lave vores egne plader. Vi var ved at få kontrakt med MCA i England og boede i en lille lejlighed i London. Vi havde allerede fået lysmand, men der var ikke nok lyskontakter i lejligheden, så lysmanden koblede sine lysmaskiner til lysekronen. Så en dag klokken 11, da værtinden kom ind for at tjekke om der var piger på værelset, tændte hun lysekronen og troede der var atomkrig, fordi alle lys-maskinerne startede.
Næste dag stod alle vores kufferter uden for døren. Så tænkte vi, at det måske var bedre at flytte ud på landet. Og så flyttede vi til Cornwall, som er sådan noget kæmpe klippekyst med tidevand der kører 200 meter frem og tilbage."
I Cornwall fandt Bøhling - det rette element for udviklingen af sin unikke, organiske spillestil:
"Musik er åndemaneri. Kommercielle musikere maner ånder inden for hamburgerverdenen, hvor jeg mere har lyst til at prøve at få roden tilbage til, der hvor man kom fra."

Oprør på vej
"Alle i et band skal have plads til at realisere sig selv. Hvis der er nogen, der holder igen, så lærer man dem aldrig at kende, og så kan musikken aldrig blive så god, som den skal være. Alle må opfordres til at give deres bedste, og det mest ærlige. Mange gange opstår der en slags organisme, hvis formål er at skabe den bedste oplevelse for både dem der lytter og dem der spiller."
- Hvordan ser du rockmusikkens udvikling fra '70 til i dag?
"Sammenlignet med den kraft, der kom sidst i tresserne og i begyndelsen af 70'erne, med Doors, Cream og Hendrix, så begyndte det pludselig at udvande med Bay City Rollers og Sweet, Cliff Richard blev mere populær igen osv. Der har været store talenter siden, men det har ikke haft den store globale styrke, som de bands kunne præstere, fordi de var så nøgne og ærlige. Men jeg synes, der er ved at komme en periode nu, hvor musikken kommer tilbage i den rå form."
"Jeg bryder mig hverken om techno eller hip-hop, men der er interessante musikere, der begynder at arbejde med automatmusik og får noget interessant og varmt ud af det. På den anden side er der også smarte discjockeys som køber en hel masse maskiner og trykker på en knap. Hvis en person, der aldrig har spillet trommer programmerer en trommemaskine, så er det temmelig vanvittigt nogen gange i virkeligheden. Det bliver for monotont, og man kan godt forestille sig, at svage mennesker kan blive psykotiske af en automatmusik, der hele tiden går i hak. Det appellerer til ego'et. Min musik skal gerne gøre det stik modsatte."
- Fra en pessimistisk betragtning kan det se ud som om, musikken er gået fra at være et redskab for oprør til at være musikindustriens spændetrøje for ungdommen.
"Det kan man nok sige. Men jeg tror, der kommer et nyt oprør, men ikke nødvendigvis fra folk med musikalsk kunnen. For en person som mig, der har nogen musikalsk kunnen, er det ikke altid nemt at lytte til techno, men der er mange andre gode ting som også har automatmusik i sig. Bands som Trans Global Underground, Dreadzone og Ozrik Tentacles, som vi har arbejdet lidt sammen med."
Claus Bøhling - og Elektrum spiller jævnligt på klubber og Pubs i England. Om sommeren deltager bandet i forskellige festivaller: "Der er mange festivaller der stadig ligner den oprindelige Roskilde, med oprindelig musik. Vi er ved at begå os godt ved de fe-stivaller," siger Claus Bøhling - , der netop har udvidet danmarksturneen med to gigs: Torsdag d. 11 spiller Elektrum på Svejk, Smallegade på Frederiksberg, og lørdag den 13. på Banjen i Svendborg.

Rynken i panden
- Hvilken genre spiller i?
"Dancerock, bluesrock, vi bliver spurgt overalt, men vi ved det ikke," siger Bøhling, der som dreng sad hjemme og øvede sig på guitaren til John Coltranes plader.
"Umiddelbart kan man i dag lære at blive rockmusiker, man kan lære det på universiteter i USA. I 60'erne var det et totalt eksperiment, hvor man kun brugte sine egne instinkter for at komme derhen hvor man ville. For nogle er det blevet en slags klassisk musik. Det er det ikke for mig, for jeg har aldrig lært noget. Jeg kan stadig kun udvikle mig på den samme måde. Jeg ville ikke lære noget."
Stædig som en østers, men at Bøhling trods alt har samlet et og andet op undervejs, vil man kunne høre på Elektrums live-cd, der optages under Danmarksturneen og ventes udsendt næste år.
På spørgsmålet, om der har været skuffelser undervejs i karrieren, svarer Claus Bøhling anekdotisk:
"Engang var Secret Oyster på turné med Captain Beefheart. Vi lavede 17 koncerter og kørte rundt i den samme bus i de tre uger det varede. En dag siger Captain Beefheart: 'Nogle gange så rynker du dig lidt på panden'.
'Undskyld', siger jeg.
'Don't worry', siger han så, 'those days will come back'.
Som om han kunne læse mine tanker. Og det er min fornemmelse nu, at de dage er kommet tilbage. Fordi jeg har et godt band nu."
- Så jorden er begyndt at dreje din vej igen?
"Netop," siger Claus Bøhling - og ler, "det må man sige. Full circle."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu