Læsetid: 3 min.

Hinsides maleriet

10. december 1997

Et stimulerende møde med en maler af det absurde, hinsides maleriet

UDSTILLING
"Mit maleri skal ikke ses og bedømmes, sådan som man ser og bedømmer det maleri, der er født direkte i øjet, af penselstrøgene, af farven, af nuanceforskelle eller af andet pjat", skriver Alberto Savinio. "Ligesom Dürers værker, Böcklins og Giorgio de Chiricos opstår også mine først og fremmest som noget tænkt. Det at omsætte dem i skrift eller billeder er en oversættelse, noget sekundært: noget 'valgfrit'".
Alberto Savinio (1891-1952), døbt Alberto Andrea de Chirico, var musiker og komponist, forfatter og scenograf, men han var også maler. Han og broderen Giorgio de Chirico voksede op i Grækenland og kærlighed til antiken præ-ger for altid deres kunst. Begge blev styret af en moder, hvis liv efter faderens død var viet deres kunstneriske udfoldelse.
I 1905 flyttede de fra Grækenland til Italien, derefter München og 1911-15 til Paris, Giorgio for at male og Alberto for at komponere.
I Paris fandt de åndsbe-slægtede blandt avantgardens litterater, malere og musikere. Savinio dyrkede musikken, komponerede balletmusik for Mikhail Fokin, holdt koncert og skabte musik og scenografi til Les chants de la mi-mort, en person uden stemme, øjne og ansigt. Den blev stamfader til brødrenes mangfoldige manneken-figurer.
1915 meldte de sig til militærtjeneste i Ferrara. Ferrara er en underlig klaustrofobisk by med butikker fulde af skrammel og gamle landkort, en ghetto med sært formede kager og brød og det særprægede 1400-tals maleri, hvor poesi blandes med ekstrem realisme. Det var i dette miljø, at det såkaldt metafysiske maleri tog form i Savinios tekster og de Chiricos og Carlo Carraras maleri.
1926 var brødrene tilbage i Paris. Surrealismen var i fuldt flor og de trivedes i den hektiske intellektuelle atmosfære af dobbeltydighed og ironi og Savinio engagerede sig mere og mere i maleriet som udtryksmiddel.

Nutidskunst
Alberto Savinios maleri er fuldt af referencer til anden kunst, til gamle fotografier og daguerreotypier, til den klassiske mytologi og teatret, men først og fremmest til de Chiricos ikonografi og enigmatiske motiver. Men på trods af, og tværs igennem, de utallige lån og referencer repræsenterer hans maleri en total og provokerende frihed, hvor alt kan ske. Inden for de enkelte billeder skifter han hæmningsløst fra virkelighed til teater, fra realistiske detaljer til det absurde, fra stærke lokalfarver til monokrome landskaber.
I Les châtelains og Bataille dans la forèt optræder mannekener i stærkt plastiske rustninger i et landskab af drømmeagtig clair-obscur. I andre er malingen duppet på og alle former blødgjort og spidse vinkler rundet som i en gobelin, mens netop det spidse, hårde og kantede karakteriserer andre arbejder.
Hvert enkelt billede kalder på kommentarer og ligesom hans mennesker får dyrehoveder og deformeres, saboterer han de maleriske og formelle konventioner.
I Hommes nus o La Cacciate del Paradiso ses to nøgne, plastisk svulmende menneskelige væsener, hvis hoveder er reduceret til små knaster, i et væltende interiør med udsigt til at monocromt, naturalistisk landskab under en himmel af farvede brikker og et torsoagtigt pelsforhæng. Billedet som ting og som illusion, som kunsthistorie, litteratur, teater og abstrakt konstruktion forenes mirakuløst. Denne sammenfiltrede, irrationelle, intellektuelt konstruerede vision af en usammenhængende verden kunne være malet i dag.
"Med et maleri som mit spørger man ikke, hvad maleriet er, men hvad jeg er. Jeg skal straks svare: jeg er en maler 'hinsides maleriet'".
En god idé at Anneli Fuchs og Louisiana minder os om Savinio og giver os en chance til at se ham med friske øjne.

*Alberto Savinio. Malerier 1927-1952. Louisiana Museum, Humlebæk. Daglig 10-17, ons. 10-21. Til 11.1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu