Læsetid: 3 min.

Industri opgiver etnisk ligestilling

9. december 1997

Indenrigsministerens idé at skaffe jobs til flygtninge ved hjælp af en kampagne på arbejdspladserne er dødfødt, mener Dansk Industri, der selv har prøvet

Danske virksomheder er ikke meget for at snakke etnisk ligestilling. Sådan lyder den lidt forstemmende konklusion fra Dansk Industri og fagforeningskartellet CO-Industri, der nu må anerkende, at deres fælles kampagne for etnisk ligestilling er løbet ud i sandet.
Under sloganet, Se folk i øjnene, før du dømmer dem, bestod kampagnen af en lille folder og en plakat, som de to organisationer sendte til deres repræsentanter i virksomhedernes samarbejdsudvalg.
"De har ikke hængt plakaterne op ude på virksomhederne. Vi tolker det sådan, at den danske befolkning ikke er så begejstret for at forholde sig til den her problemstilling. Vi er enige med CO-Industri om, at det gælder såvel ledelse som medarbejdere," siger konsulent Niels Sejersen, Dansk Industri.
Benny Jensen, der er konsulent hos modparten CO-Industri erkender, at "kampagnen har ikke givet ret meget. Vi har ikke set plakaterne oppe på væggene, og vi har ikke fået ret mange tilbagemeldinger."

Virker ikke
Det tyder ikke godt for regeringens stort anlagte forslag for integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund, hvor det er almindeligt anerkendt, at netop muligheden for at få et job er helt afgørende for, om integrationen lykkes.
Arbejdsløsheden blandt flygtninge og indvandrere er på 35 procent eller godt fire gange så høj som arbejdsløsheden blandt andre danskere.
Indtil nu har indenrigsminister Thorkild Simonsen kun fremlagt et forslag til, hvordan flygtninge og indvandrere kommer i gang på arbejdsmarkedet. Regeringen vil indbyde arbejdsmarkedets parter til sammen med regeringen netop at iværksætte en kampagne mod diskrimination.
Erfaringerne fra årets kampagne fra Dansk industri og CO-Industri fortæller, at kampagner ikke virker.
"Kampagner flytter ikke holdninger," siger Niels Sejersen og peger i stedet på tre andre forslag til, hvordan virksomheder.
*Ledelse og ansatte skal møde repræsentanter fra etniske mindretal.
*Diskussion af etnisk ligestilling og etik skal med på leder- og tillidsmandskurser.
*Virksonhedernes skal ansætte efter kvalifikationer og ikke nøjes med den næstbedste bare fordi de ikke har en dansk baggrund. Dermed bliver der ikke tale om turbo-integration, Benny Jensen taler i stedet om en "langvarig og sej" proces.

Dansk, dansk og dansk
To virksomheder, hvor direktøren i begge tilfælde er repræsenteret i DI's hovedbestyrelse, har ikke taget fat på etnisk ligestilling i personalepolitikken og ikke gjort brug af kampagnematerialet fra Dansk Industri.
"Jeg har haft svært ved at se, hvad jeg skulle støtte. Jeg mener ikke, der er nogle problemer for de flygtninge og indvandrere, der gerne vil i gang. Det vigtigste er deres vilje til at optræde som danskere. Og så sproget, sproget og sproget. Hvis det er i orden, så er der ikke brug for nogen kampagne," siger Torben Andersen, der er direktør i kartonnagefabrikken A.C. Schmidt Emballage A/S, der ligger i Hvidovre.
Direktøren beskæftiger 70 mennesker og "indrømmer, at et fremmed navn kan skræmme. Hvis to ansøgere står lige, så tager vi danskeren, fordi det er lidt enklere, det giver lidt færre problemer i dagligdagen".
Torben Andersen sympatiserer med kampagnens formål, etnisk ligestilling, og tror løsningen på problemet kommer af sig selv, fordi arbejdsløsheden blandt danskere falder stærkt, og fordi der bliver færre og færre unge. På et tidspunkt bliver virksomhederne ikke længere muligheden for at vælge ikke-danske ansøgere fra.
A.C. Schmidt beskæftiger tre indiske medarbejdere.
Direktør Jette Christensen, Horsens Gummivarefabrik, understreger som sin kollega problemet med sproget.
"Dem, der har henvendt sig hos os, har ikke været gode nok til dansk. Vi er 15 ansatte og har ikke ressourcer til at tage hånd om disse personer. Hvis ansættelsen skal være en succes, så skal der være en støtteperson med fra det offentlige, så vi med det samme kan snakke sammen og løse de problemer, der opstår," siger Jette Christensen.
Horsens-direktøren siger, at "det ville være forfærdeligt, hvis virksomheder afviser ordrer, bare fordi de ikke vil ansætte nye medarbejdere fra et etnisk mindretal. Sådan er det også med vores sociale ansvar. Også der ligger der en arbejdskraftreserve og venter".
Regeringen fremlægger sit endelige forslag til integration af flygtninge og indvandrere kort før jul.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu