Læsetid: 4 min.

Indvandringkan blive en god forrretning

11. december 1997

Flygtninge og indvandrere koster årligt samfundet omkring 10 milliarder kroner. På sigt er
det sandsynligt, at indvandringen øger den samlede velstand

"Ja, vi har plads til flere flygtninge og indvandrere. Det er jo ikke en dårlig forretning, hvis man griber det rigtigt an. Netto kan de blive en økonomisk fordel for det danske samfund", sagde økonomiminster Marianne Jelved, da hun onsdag fremlagde den ny Økonomisk Oversigt på et pressemøde.
For første gang har Oversigten en analyse af indvandringens betydning for samfundsøkonomien - "der er tale om en ren økonomisk analyse. Teksten er ikke skrevet med den følsomme overlærers pen," bemærkede ministeren.
Analysen viser, at selv om flygtninge og indvandrere nu tynger det offentlige budget med omkring 10 milliarder kroner om året, kommer indvandrerne efter al sandsynlighed til at øge den samlede velstand i samfundet på lidt længere sigt.
Dels fordi indvandreres og flygtninges og i særdeleshed deres efterkommeres beskæftigelse stiger over tid.
Dels fordi der er flere unge blandt indvandrere og flygtninge - det vil bidrage til at mindske det pres på de offentlige udgifter, som en stadig større ældrebefolkning kommer til at betyde efter årtusindeskiftet.

Yder og nyder
Antallet af udenlandske statsborgere er vokset fra lidt over 100.000 i 1980 til 240.000 til 1997, og andelen af flygtninge er gradvist blevet større. I forhold til andre europæiske lande, USA, Canda og Australien har Danmark imidlertid den mindste andel af udlændinge:
"De udgør mindre end fem procent af befolkningen, og det gør det i virkeligheden lidt svært at beregne de økonomiske konsekvenser, fordi gruppen er så lille", bemærkede Marianne Jelved.
Om flygtningene og indvandrerne er en nettoindtægt (skatter) eller en nettoudgift på de offentlige budgetter afhænger fuldstændigt af i hvor høj grad det lykkes dem at få arbejde.
Ind til videre og på kort sigt er der tale om en nettoudgift, fordi flygtninge og indvandrere har en markant lavere beskæftigelse. Økonomiministeriets beregninger viser, at det drejer sig om nettoudgifter på ca. 10 milliarder i alt. Tallet dækker over to gruppers bidrag til og træk på fælleskontoen:
Dels indvandrere fra EU-lande og andre industrialiserede lande. Antallet af personer over 18 år var i 1995 ca. 137.000. Denne gruppe bidrog netto med en milliard til de offentlige finanser i 1995.
Dels indvandrere og flygtninge fra såkaldte tredjelande, som blandt andet omfatter Tyrkiet, Libanon, Pakistan, Iran, Vietnam, det tidligere Jugoslavien og Somalia.
Denne gruppe belastede det offentlige budget med netto 11,3 milliarder i 1995. Og den helt afgørende årsag er, at de i for ringe grad er kommet ind på arbejdsmarkedet. Hvor den seneste registrerede ledighed var 6,4 pct. for danske statsborgere, var den næsten 31 pct. for borgere fra disse lande.
Analysen viser, at hvis flygtninge og indvandrere havde den samme beskæftigelse som befolkningen i øvrigt, ville der stort set være balance i regnskabet.

Grund til optimisme
Ministeriet ser dog optimistisk på fremtiden fordi det viser sig, at:
*Jo længere tid indvandrere og flygtninge har opholdt sig i Danmark, desto bedre er deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, der har været i Danmark i mere end ti år, har langt større beskæftigelsesgrad end de, der har været her i kortere tid. Oversigten referer flere udenlandske undersøgelser som viser, at mønstret er det samme i blandt andet USA, Holland og Norge.
*Forskellen på erhvervsfrekensen blandt unge danskere og personer fra de store indvandrerlande: Tyrkiet, Pakistan er langt mindre end forskellen på de ældre aldersgrupper.
*Arbejdsløsheden blandt efterkommere af indvandrere er væsentligt lavere end for indvandrere. For den største indvandrernationalitet, tyrkernes vedkommende er tallene henholdsvis 18 pct. for efterkommerne og 42 pct. for indvandrerne.
*Siden 1994 er arbejdsløsheden for personer fra tredjelandene faldet markant med elleve procentpoint. Kombinationen af økonomisk vækst og arbejdsmarkedsreformer har altså også gavnet denne gruppes beskæftigelsesmuligheder.
*Gruppen af indvandrere og flygtninge har en anden aldersfordeling end danskerne. Der er flere unge.
Og hvis indvandringen fortsætter i samme takt som hidtil, betyder det, at andelen af ældre i år 2030 reduceres med omkring to procentpoint.
Løseligt anslået vil det betyde at ældreudgifterne bliver reduceret med op til en procent af bruttonationalproduktet - hvilket kan dæmpe skattetrykket. Økonomiministeriet har også set på samspilsproblemerne mellem det offentlige systems forholdsvis høje ydelser og indvandrernes lave lønniveau.

Kan ikke betale sig
En stor del af indvandrerne og flygtningene er ufaglærte. mange af dem er henvist til kontanthjælp, fordi de ikke har optjent ret til understøttelse.
Endvidere bor en stor del af dem i lejerbolig og har børn.
Alt i alt betyder det, at de ofte får en meget beskeden gevinst ved at tage arbejde, fordi kontanthjælpen, fripladsen i daginstitutionen og boligstøtten bliver aftrappet, når indkomsten stiger.
Et eksempel:
Et gift par, begge på kontanthjælp, har tre børn i alderen et, fem og ni år og bor i en lejebolig på 107 kvm. til en månedlig husleje på 5.000 kroner. Hvis den ene ægtefælle får et job som ufaglært til 180.000 om året vil deres disponible indkomst være stort set uændret.
Hvis begge fik ansættelse som ufaglærte ville deres samlede disponible indkomst - efter daginstitutionsbetaling - stige med godt 38.000 kroner.
I 1995 var omkring 7.000 indvandrerfamilier eller 11.600 personer i den erhvervsaktive alder ramt af sådanne samspilsproblemer. Det svarer til knap ti procent.
"Kun omkring en halv procent af danskerne sidder i den samme fælde", understregede Marianne Jelved, som brugte denne del af analysen som argument for at regeringen vil nedskære den offentlige ydelse til flygtninge.
Marianne Jelved sluttede pressemødet med at understrege, at de samfundsøkonomiske overvejelser ikke havde indflydelse på hendes holdning til dansk flygtningepolitik: "Om det så kostede penge, ville det ikke ændre min holdning til den politik vi fører", sagde hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu