Læsetid: 5 min.

IRA og ETA - Europas to væbnede konflikter

20. december 1997

Konflikterne i Spanien og Nordirland står måske overfor en afslutning. I Spanien skal et mæglingsforslag diskuteres i det nye år, og i Nordirland er Sinn Fein blevet inviteret med til fredsforhandlinger

Nu da kampene på Balkan er døet hen, er der kun to steder i Europa, hvor væbnede konflikter stadig dominerer dagsordenen: I Nordirland og i de baskiske provinser i Spanien. Og begge disse konflikter kan snart være historie.
"Må jeg se Dem i øjnene og høre Dem sige, at De vil holde Dem til fredelige midler?" spurgte den britiske premierminister Tony Blair, da han den 1. december modtog Gerry Adams, tidligere stabschef for Den Irske Republikanske Hær (IRA) og nuværende leder af dens politiske gren, Sinn Fein, i Downing Street nr. 10.
Begge mænd løb en risiko ved at mødes i premierministerens officielle residens, og medierne fik end ikke lov til at fotografere deres håndtryk. Men IRA's våbenhvile har nu holdt i over fem måneder, og forhandlingerne om Nordirlands fremtid er allerede i gang.
I Spanien synes fredsprocessen at være langt mere skrøbelig. De baskiske separatister i ETA (Baskisk Land og Frihed) erklærede i sidste måned en slags våbenhvile efter folkelige protester mod det brutale mord på en lokalpolitiker i juli. Men så dømte den spanske højesteret i begyndelsen af december alle 23 medlemmer af ledelsen af ETA's politiske gren, Herri Batasuna, til syv års fængsel.
Den 12. december svarede ETA igen med at myrde den 64-årige José Luis Castro, en pensioneret skibsværftsarbejder, der var medlem af byrådet i Renteria. Castro havde kort forinden afvist tilbuddet om en livvagt, selv om han vidste, at han var den næste på listen.
"Jeg er ikke bange. Hvis de vil have fat i mig, ved de, hvor de kan finde mig," sagde han for nylig.
Det gjorde de, og nu er både baskere og andre spaniere ved at opgive håbet om fred. Men situationen er ikke så fortvivlet, som den ser ud til i Spanien - men heller ikke så god, som den ser ud til i Nordirland.

ETA's kamp for baskisk uafhængighed har kostet omkring 800 mennesker livet de sidste 29 år, men stridens rødder går faktisk kun tilbage til den spanske borgerkrig i 1930'erne.
Baskerne kæmpede på den tabende side og blev bagefter så brutalt undertrykt af general Franco, at et brud med Spanien forekom mange af dem at være et tiltrækkende alternativ.
ETA indledte sin terrorkampagne inden Francos død, og baskerne boykottede stadig spansk politik, da resten af landet forhandlede sig frem til den demokratiske forfatning af 1978.
Resultatet var, at andre sproglige mindretal i Catalonien og Galicien fik flere rettigheder end baskerne, som ikke var repræsenteret ved forhandlingsbordet - og at det overvældende flertal af de
baskiske vælgere stemte nej eller afholdt sig fra at stemme, da forfatningen skulle godkendes.
Men faktisk er det kun få baskere, der ønsker fuld uafhængighed, og ETA's hårde kerne består kun af 50-60 personer med cirka 500 tilhængere. Fængslingen af Herri Batsunas ledelse kan derfor føre til, at en ny kreds uden tilknytning til terroristerne kommer til magten i partiet.
En baskisk mæglergruppe ved navn Elkarri har for nylig formuleret et forslag til udvidelse af baskernes rettigheder. Det støttes af alle de baskiske partier - og er ikke blevet afvist af Madrid.
Tanken er, at udarbejde et tillæg til forfatningen, som "respekterer, beskytter og tillemper" Baskerlandets og naboprovinsen Navarras historiske rettigheder, uden at man behøver at gennemgå den lange og besværlige proces, der skal til for at ændre forfatningen.
Forslaget skal drøftes af de to regionale parlamenter i begyndelsen af det nye år. Hvis det bliver vedtaget her og accepteret af den spanske regering, vil ETA's bombemænd blive fuldkommen isolerede. En reel og endelig fredsaftale ligger således måske kun et år ude i fremtiden.

Det er bestemt ikke tilfældet i Nordirland. Konflikten dér har århundrede gamle rødder, og der er ikke fremlagt noget forslag, som kan tilfredsstille både det protestantiske flertal (som vil forblive britisk) og det katolske mindretal (hvoraf de fleste ønsker at blive forenet med Den Irske Republik).
Det, Gerry Adams, Tony Blair og de andre diskuterer, er derfor ikke en fredsaftale, men en langvarig våbenhvile.
I Nordirland, som kun har 1,5 millioner indbyggere, er over 3.000 mennesker blevet dræbt af politiske grunde de sidste 30 år. Der har tidligere været lange våbenhviler - senest i perioden 1955-68 - og eftersom det er tydeligt, at ingen af parterne kan besejre den anden militært, er det på høje tid med en ny. Men holdningerne i de to lejre er de samme, som de hele tiden har været.
Den britiske regering har ikke svigtet sin forpligtelse til at bevare Nordirland inden for Det For-enede Kongerige, så længe et flertal af den lokale befolkning ønsker det, og IRA har ikke opgivet tanken om et forenet Irland.
Imidlertid er der ingen mening i at myrde folk, hvis det ikke giver resultater, og derfor har de mest ansvarlige IRA-ledere i nogen tid set sig om efter en undskyldning for at indstille kampen.
"Høgene" accepterer naturligvis ikke denne konklusion, og den britiske regering var så længe om at give Gerry Adams selv symbolske indrømmelser, at IRA begyndte at bombe igen efter en pause fra 1994 til 1996. Men få uger efter at Storbritanniens nye Labour-regering var kommet til i maj, erklærede Adams igen våbenstilstand.
Denne gang får han den nødvendige politiske støtte. Sinn Fein er blevet inviteret med til fredsforhandlingerne, og der bliver oprettet en eller anden form for politisk råd for hele Irland som en indrømmelse til de nationalistiske følelser. Det er også muligt, at Den Irske Republik som en
indrømmelse til protestanterne vil tilbagekalde sit krav om suverænitet over hele Nordirland.
Men det er kun en våbenhvile, ikke en løsning: De uforenelige modstridende krav er der stadig.
Våbenhvilen kan vare i nogle årtier eller i al evighed, men den kan også blive sprængt i luften næste år. Det samme kan Gerry Adams. Han ved udmærket godt, at den sidste IRA-leder, der satte sine ben i Downing Street nr. 10 - Michael Collins i 1921 - blev myrdet af sine egne, fordi han var gået med til Irlands deling.

Gwynne Dyer er britisk freelance-journalist.

Oversat af Birgit Ibsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu