Læsetid: 3 min.

Til julekannibal

20. december 1997

RADIO OG TV
Når kvalmesalmen kværner mod Kyndelmisse, kan en stakkel med akut julekuller godt ønske sig sin egen kalender med selvantændelige nisser og ægte arsenik i risengrøden i stedet for mandler. Fejringen af fordragelighedens fest i det elektroniske alter er en god målestok for den mentale vandstand.
En stikprøve ned i Alle tiders Julemand røbede, at børn stadig diverteres med spas a la Lille Sorte Sambo. Swarte Piet hedder spilopmageren, som blev fremstillet af en fjumset hvid, dansk skuespiller med blackface. Min søn på 11 spurgte: "Må man det, far?" Åbenbart. Nok skal hjerneklejnen vrides for hittepåsomhed, og det er da fint nok, at man forsøger at smugle lidt indsigt i andre juletraditioner ind i kalenderen, men den black minstrel-tradition burde være uddød med Al Jonson.
Men når man så på DR's stamfjernsyn kan se et doku-drama om børnesoldater i Liberia, burde alt virke autentisk. Det gjorde det også for så vidt som, at vi bevægede os rundt på den afrikanske arena med en 13-årig dreng, Mike, der sammen en gruppe børn med våben "spillede sig selv". Der var bare et eller andet, der skurrede. Jeg er ikke i tvivl om, at Mike med de dystre øjne har været igennem en serie af råheder. Han har muligvis skudt sin egen bror, som vi så gendramatiseret. Og han har måske også skåret fingrene af sine fjender og spist dem for at få mere styrke, men jeg brød mig slet ikke om den måde, jeg fik det fortalt på. Der gik for meget krigsfilm og drengebog i foretagendet. Alle uhyrligheder var så oppisket og komprimeret klippet sammen. Det blev til ren fiktion, hvor det faktum, at det var børn, der spillede børn, der slog hinanden ihjel, som de selv havde gjort, blev en forplumrende faktor. Der blev brugt kendte virkemidler fra spændingsfilm: fingeren, der tøver på aftrækkeren, de bagbundne hænder, der sliber båndene over osv...
Samtidig kørte en lavmælt voksen dansk mandestemme som Mikes indre monolog. Som om en beroligende røst kan udlede, hvad der foregår inde i et afrikansk barns hoved. "Jeg vil ikke rodes ind i noget igen.." Det er meget antageligt, men hvor ved vi det fra? Det var altså en blanding af betænkelige kunstgreb, der var taget i brug for at holde vores opmærksomhed fangen om en grusom børnevirkelighed. Resultatet blev desværre, at en ubehagets fascination fik forret for en reel medfølelse og indsigt i de forhold, der gør det muligt, at børn skal være professionelle mordere for selv at overleve. Jeg havde foretrukket en langt mere nøgtern form for dokumentarisme frem for at skulle indfanges af blodrusen og den elegante klipning. Som doku-drama sejrede Soldierboy sig til døde. Som digt over en brutal virkelighed var den underholdende til det hårdt pumpede. Vi blev til med lovet senere dokumentation for kannibalisme blandt børnesoldater. Jeg havde nær sagt: Hvorfor det? Er vi stadig i tvivl om de uhyrlige tilstande? Jeg ville hellere have nogle gode idéer om, hvordan vi hjælper med at få standset myrderierne. Det er vel ikke gjort med en naiv julekalender til fordel for kannibalistiske børnesoldater?

De slagter én med vat her, lød dommen over os fra en afghaner i En Flygtnings Mareridt. Der havde været et kamerahold i Afghanistan, og man talte med forskellige slægtninge, som ikke alle fortalte den samme historie. Der var stadig tvivl om den unge mand kom hertil direkte eller fra Indien, så han har fået afslag på at måtte bo her. Personligt er jeg bedøvende ligeglad med den slags teknikaliteter. Billederne af de skamskudte huse og sultende børn gjorde, at jeg godt forstår, at hele Kabul vil flytte til Gentofte. (Og dog - jeg har lige været i Gentofte.)
Da den unge afghaner blev interviewet om sin historie igen, var det i et skarpt, forhørsagtigt lys. Han svedte sig forpint og missende gennem spørgsmålene. Var det bevidst at man knaldede en skarp lampe i ansigtet på ham eller bare sjusket lys? Var det virkelig en tur til Afghanistan værd at fremstå som fremmedpolitiets forlængede arm?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu