Lys er noget blændværk, som man ikke kan se. Selv en reduktionist ved vel næppe hvordan en foton ser ud, og hvordan kan han så have set den?
FEEDBACK
Ifølge legenden skal Goethe som sine sidst ord på dødslejet have udtalt det berømte "Mehr Licht" (mere lys). Og vi kan vist roligt slå fast, at han med disse ord fik peget på et fænomen af overordentlig stor betydning. Det kan de julende danskere i hvert fald tale med om.
Lyset kan intet menneske undvære. Selv den blinde skylder lyset sin eksistens. Ligeså gør skeptikeren, der nægter at se lyset, eller tåben, der aldrig får en lys ide, for slet ikke at tale om lyseslukkeren eller synderen, der søger ly i mørket. Lyset er over os alle, ellers var vi kaput - ja, vi var endog aldrig blevet til.
Vi kan også søge belæg hos ham, hvis fødsel mange fejrer i aften. Hør her hvad han siger til disciplene: "I er verdens lys; en by der ligger på et bjerg kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene..." osv. (Math. 5.14-16).
Det må dog her indskydes, at ikke alle missionærer har været lige store lys. Som bekendt er det heller ikke alt, hvad der skinner i mørket, som er guld. Og nok er lyset godt, men meget ondt er dog begået i dets navn. "Hvor der er meget lys, der er stærke skygger" skrev samme Goethe i et digt 60 år tidligere. Med i billedet skal det vel endelig også, at mørket har sin lyse sider. I alt fald for dem, der ikke tør i lys. Vi kender alle historien om baby-boomet I New York 9 måneder efter et længere strømsvigt.
Vi er i vintervold
Men lys er noget mærkeligt noget. For ikke alene er det som bekendt på en og samme gang bølge og partikel (såkaldte fotoner). Lys er også underligt ved, at man ikke kan se det. Her hører jeg straks reduktionisten røre på sig, for har jeg ikke lige sagt, at lys består af fotoner, og optages disse fotoner måske ikke af øjets nethinde? Sandt nok, men selv reduktionisten ved vel næppe hvordan en foton ser ud, og hvordan kan han så have set den?
Fotoner er lyskvanter, og sådan nogen har lige så lidt udseende, som tanker har. Det nytter ikke at gange sine tanker med fem milliarder, for de kan stadig ikke ses, så lidt som man kan se fem milliarder fotoner. At man ikke kan se lys, ved vi i virkeligheden alle fra nattekørsel. Når man møder en bil med det lange lys på, så kan man netop ikke se noget, og i stedet bliver man blændet. I sig selv er lys noget blændværk. Kun den forblændede har set lyset.
Når vi ser noget, skyldes det altid spredt lys, der er reflekteret fra forskellige overflader. Og synsbilledet fremkommer ved en beregningsagtig proces hvis input ikke er fotonerne selv, men det mønster hvormed de rammer nethinden. Vi ser mønstre, ikke fotoner. Det er spillet af lys og skygge i alle farverne vi ser, ikke lyset selv.
149,5 millioner km er der op til den ufattelige lyskilde, der ikke desto mindre formår at holde lys- og skyggeshowet igang hernede på Jorden. Men her i december er det ikke så festligt mere. "Vor sol er bleven kold, vi er i vintervold og dunkle dage" som Johannes V. Jensen skriver i sin solhvervssang.
Julen er også festen for solhvervet, hvor solen vender. Fra nu af går det fremad, lige som det har gjort alle de andre år. Lad Jensen få ordet endnu engang: "Det grønne skønne træ/ forjætter sommerlæ/ og søde skove./ I julelysets skær som stjerners hær,/ ja stjerners hær/ er solens under nær/ og alle gule blomstersole små, som sove."
Ja, lys er sandelig hvad vi skriger på i disse dage. Og hvad gør det så, at den døende digters vise ord måske blot var udtryk for, at han gerne ville have trukket gardinet lidt til side? Lad os få lys af alle slags. Glædelig jul.
Jesper Hoffmeyer er lektor ved molekylærbiologisk institut, Københavns Universitet.
