Læsetid: 2 min.

Kamp til stregen i Kyoto

10. december 1997

USA har givet sig lidt, men EU er isoleret med sit krav om stærke, reelle og kontrollerbare nedskæringer

KYOTO
Natten igennem kæmpede topmødet her i Kyoto for at redde en traktat om verdens klima, som alle vil være bekendt.
"Vores dilemma er, om vi skal gå fra forhandlingerne uden resultat eller tage, hvad vi kan få," sagde EU's miljøkommissær Ritt Bjerregaard.
Kampen står nu imellem de tre store: USA, Japan og EU. USA vil have fri verdenshandel med forurening. EU vil have en protokol, der først og fremmest tvinger landene til en kraftig indsats på hjemmefronten.

Ikke samme mål
Formanden for forhandlingerne om en bindende Kyoto-protokol, den argentinske ambassadør Raul Estrada, har lagt sit forslag frem:
Alle industrilande skal i gennemsnit skære deres udslip af de tre vigtigste drivhusgasser ned med fem procent i perioden 2006-2010.
Det skal være tilladt at "supplere" sine nedskæringer i hjemlandet med køb af forureningskvoter fra andre i-lande.
Det skal også være muligt at slippe flere drivhusgasser ud derhjemme, hvis man gennemfører projekter, der skærer udslippet ned i udlandet, herunder u-landene via en helt ny finansierings-'mekanisme' for "Ren Udvikling".
Skovenes evne til at opsuge kuldioxid skal modregnes i landenes regnskab over deres udslip.
Spørgsmålet om de tre drivhusgasser fra køleindustrien, letmetalindustrien og sværindustrien (HFC, PFC og SF6) bliver udsat til næste møde i Buenos Aires om et år.
Det samme gælder en masse uklarheder om overvågning, kontrol, sanktioner og andre regler.
Raul Estrada foreslår, at EU-landene skal skære ned med otte procent, USA, Canada, Kroatien, Rusland og Ukraine med fem procent, Japan med 4,5 procent mens Australien, Island og Norge får lov at øge deres udslip.
Men alle venter, at den egentlige afgørelse bliver truffet af trekanten EU, USA, Japan.

EU isoleret
For USA drejer det sig om at få knæsat princippet om fri verdenshandel med forureningstilladelser. For EU drejer det sig først og fremmest om at få lukket de muligheder for "smuthuller" og "snyd" som dette indebærer.
EU's tillid til at USA vil satse på energibesparelser og vedvarende energi kan ligge på et meget lille sted.
Men USA har dygtigt isoleret EU og spillet på de interne modsætninger, som ligger bag den europæiske byrdefordeling, hvor Tyskland, Benelux, Østrig, Danmark og Storbritannien trækker læsset, mens det sydlige Europa og Irland og Sverige går fri.
Det seneste modspil fra USA er en plan om at lave en tilsvarende byrdefordeling med Rusland, som på grund af den økonomiske krise kan forøge sit udslip uden at nå loftet i en Kyoto-protokol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu