Demokratiske reformer har splittet oppositionen før valget i juledagene. De fleste håber på et frit og fair valg, de færreste tror på det
Nairobi
"Moi beordrede Molo-massakren," var de eneste ord på forsiden. I tre farver hamrede overskriftens store typer budskabet ind i hovedet på alle, der nærmede sig Nairobis centrum en tidlig morgen godt tre uger før valget i Kenya 29. december.
Avisdrengene snoede sig ned mellem bilkøerne, med budskabet på forsiden af ugebladet Finance lige i bilisternes øjenhøjde: Det var Daniel Arap Moi, Kenyas præsident, der stod bag Molo-massakren.
Da blev det regeringen for meget.
Bladets udgiver, parlamentsmedlemmet Njehu Gatabaki, blev arresteret - uanset om den korte forside-tekst blot var en slags påmindelse, en genoptrykning af en gammel nyhed om de etniske udrensninger i Rift Valley op til valget i 1992.
Gatabaki blev stillet for en dommer, anklaget for at sprede frygt og forstyrre den offentlige fred. Ved samme lejlighed blev Gatabaki anklaget for hærværk mod et forsikringsselskab for 1,7 mio. shilling. Endelig blev han anklaget for at have stjålet døre, vinduer, toiletsæder med mere for yderligere 1,7 millioner fra samme selskab.
Dommeren løslod imidlertid udgiveren af det kritiske ugeblad mod kaution.
Tester reformer
Med sin provokerende forside og efterfølgende arrestation sætter Njehu Gatabaki ikke alene spørgsmålstegn ved værdien af et valg, hvor Moi i usikre valgkredse baserer sin valgkamp på bl.a. etnisk fordrivelse. Han udfordrer også den udvidelse af ytringsfriheden, der 7. november blev vedtaget sammen med en række andre demokratiske reformer.
Sammen med det meste af oppositionen indgik regeringen i september en aftale om en reform-pakke, der skulle gøre Kenya mere demokratisk. Blandt meget andet ophævedes straffelovens bestemmelser om at kunne anklage pressen for statsundergravende virksomhed.
Flere antyder, at Njehu Gatabaki siden har søgt at afprøve de nye grænser for ytringsfriheden:
I oktober satte han præsidentens søn, Gideon Moi, i forbindelse med stor korruptionsskandale. Samtlige 4.000 eksemplarer af bladet blev opkøbt af sikkerhedspolitiet, der dog ikke kunne få bugt med de mange fotokopier af bladet, der snart blev solgt i gaderne.
I november skrev han om en række navngivne politikeres rolle i en ulovlig sukkerimport, der angiveligt ikke alene snød staten for told og afgifter, men også underminerede Kenyas egen sukkerproduktion.
Den danske ambassadør i Kenya, Klaus Dahlgaard, siger det således:
"Ugemagasinet går til kanten af det juridisk og presseetiske ansvarlige. De mange artikler om korruptionsskandaler har i tidens løb ført til mange sagsanlæg. Men bladet har forstået at have så meget dokumentation, at sagerne oftest er fuset ud."
"Tidligere var smertegrænsen lavere. Da blev redaktøren kastet i fængsel og mishandlet," tilføjer han.
Demokratiske reformer
Der er i Kenya uenighed om, hvorvidt de nye reformer vil ændre noget væsentligt ved forudsætningerne for de kommende valg. Reform-aftalen blev indgået efter forsommerens store masseaktioner, der med råb som "Kabila! Kabila!" (oprørslederen fra det tidligere Zaire, red.) direkte udfordrede præsidentens magt.
I en fælles front krævede kirkerne, menneskerettigheds-organisationerne og den partipolitiske opposition dybtgående demokratiske reformer.
Selv om den 73-årige præsidents popularitet synes mindre end nogensinde, er hans politiske tæft imidlertid stadig intakt. Med et overraskende reform-udspil lykkedes det Moi at tage oppositionen på sengen og splitte den fælles front.
I dag ser såvel de fleste af oppositionens parlamentarikere som kirkelederne og enkelte menneskerettigheds-organisationer den indgåede reform-aftale som et betydeligt demokratisk fremskridt. Det samme gør de mange udenlandske observatører, der i disse dage strømmer til Kenya for at overvære valget senere på måneden.
Det er der flere grunde til:
*Reformerne øger demonstrations- og mødefriheden, idet kenyanerne ikke længere skal have en regerings-bevilling til at holde møder. Med lovændringer om begrebet 'offentlig ro og orden' skal politiet blot tre dage før mødet underrettes om tid og sted.
*Tilsvarende kræves der ikke længere bevilling til at opføre teater eller holde de populære østafrikanske harambee'er, der rejser penge til alle slags formål.
*I en ny bestemmelse i politiloven fremhæves det, at politiet skal være upartisk, specielt i politiske spørgsmål. En lovændring forbyder politiet at varetægtsfængsle folk uden rettergang på grund af deres politiske holdninger eller handlinger.
*Den nye lov forbyder også kategorisk politiet at udøve tortur.
*Med ændringer i den forhadte høvdingelov er de lokale høvdingers næsten uindskrænkede magtbeføjelser blevet kraftigt beskåret. Høvdingene må således ikke længere indespærre folk i deres arresthuse, ligesom det udtrykkeligt hedder, at høvdingene ikke længere må udøve tortur.
*En ny bestemmelse pålægger det statslige radio og tv at dele sol og vind lige i dækningen af forestående valgkamp.
*Endelig piller reformerne ved kravet om registreringen af partier og foreninger. Angiveligt skulle det herefter blive lettere at blive lovformeligt registreret.
Som et bevis på den gode vilje blev det markante politiske parti, Safina, pludselig tilladt efter at have søgt registrering i mere end to år. Også en af Kenyas mest kendte politiske fanger, Koigi wa Wamwere, fik lov at stille op, da højesteret underkendte alle tidligere domme for bl.a. røveri.
Reformer hjælper ikke
Den pludselige registrering af Safina er for kritikerne et eksempel på, at reformerne kommer for sent til at have betydelig indvirkning på det kommende valg. Safina har således ikke kunnet nå at opstille kandidater i ret mange valgkredse, ligesom det ikke-stammebaserede parti ikke har en modkandidat til den siddende præsident Moi.
Maina Kiai, direktøren for den private menneskerettigheds-organisation, Kenya Human Rights Commission, har sammen med mange andre krævet valget udskudt.
"Kenyas radio og tv kan ikke på en enkelt måned rette op på mange års tilsvining af og propaganda mod oppositionen og de uafhængige kritikere," siger han.
På samme måde kan de 'naturlige instinkter', som politiet og regeringens embedsmænd helt ned til høvdingene har udviklet gennem årene, heller ikke forsvinde fra den ene dag til den anden, påpeger han.
Maina Kiai fordømmer derfor på forhånd valget som værende ufrit og uretfærdigt. Det samme gør juristen Lawrence Mute, der er researcher
i menneskerettigheds-organisationen Clarion (Centre for Law and Research International).
"Den største valgsvindel finder sted før valget," siger han og opregner flere eksempler: Partier har været forbudt, millioner af unge vælgere kan ikke få valgkort, nye valgkredse giver regeringen flere mandater, vælgeruddannelsen er blevet obstrueret. Og endelig er valgkommissionen, der styrer valgets gang, stadig direkte under Mois ledelse og kontrol, omend 10 nye medlemmer fra oppositionen er blevet udpeget.
De to menneskerettigheds-organisationer spiller en ledende rolle i Kenyas udenomsparlamentariske demokrati-bevægelse, National Convention Executive Committee (NCEC), der havde planlagt at forhindre valget i finde sted. De erkender dog deres foreløbige nederlag.
Sålænge næsten hele den politiske opposition deltager i valget, vil det være nyttesløst at opfordre vælgerne til boykot, siger de.
NCEC mener dog, at valget er tilrettelagt, så resultatet er givet på forhånd.
Kun en enkelt af oppositionens parlamentarikere, veteranen Kenneth Matiba, agiterer fortsat for en boykot af valget.
Nøglen til magten
Stammemodsætninger er blevet nøglen til magten i Kenya. 26 partier er opstillet og med 15 rivaliserende præsidentkandidater er modstanden mod Moi så splittet, som den aldrig har været før.
Partierne er meget personificeret, hvor den karismatiske leder henter den overvejende opbakning i sin egen stamme
De fleste af landets 28 millioner mennesker tilhører 13 dominerende stammer; ca. 22 pct. er kikuyu, 14 pct. er luhya, 13 pct. er luo, 12 pct. er kalenjin, 11 pct. er kamba, 6 pct. er gusli, 5 pct. er meru og 5 pct. er mijikenda.
Med stammebaserede partier er det forudsigeligt, hvor de forskellige partier kan vinde et mandat. Kenyas valglov følger den britiske, hvor vinderen tager det hele. Den kandidat, der får flest stemmer i en valgkreds, vinder pladsen i parlamentet. Resten taber alt, og deres stemmer er spildt.
I en sådan stammebaseret valgkamp får ord som "skræmmekampagne" og "gøre indhug i de andres stemmer" helt nye betydninger. Politikerne kan nemlig udpege modkandidaternes vælgere alene ved deres sprog og udseende - og derefter bogstaveligt talt gøre indhug i dem med pangaer og økser. En kandidat kan simpelt hen vinde et demokratisk valg ved at skræmme andre stammer ud af valgkredsen.
Det etniske kort spiller også en stor rolle i præsidentvalget. Absolut flertal til den sejrende kandidat er heller ikke her en nødvendighed. Men som noget særligt kenyansk skal en kandidat imidlertid have mindst 25 procent af stemmerne i fem af landets otte provinser for at vinde. Denne regel skal forhindre den største stamme i at dominere andre.
Det forhindrer dog ikke en kandidat fra en mindre stamme i at bruge etnisk vold og fordrivelse til at sikre sig de mindst 25 procent af stemmerne. Ved valget i 1992 lykkedes det Moi at få flertal med kun en tredjedel af stemmerne bag sig. Alt tyder da også på, at Daniel arap Moi igen løber af med sejren.
Etnisk udrensning
Det er ikke kun ugebladet Finance, der beskylder Moi for at spille det etniske kort med stor grusomhed.
Både ledende kirkefolk
og menneskerettighedsorganisationen Kenya Human Rights Commission beskylder direkte det regerende KANU-parti for at stå bag etniske udrensninger af valgkredse i Rift Valley og på turistkysten ved Mombasa - med det formål at reducere oppositionens vælgermasse.
Den etniske vold har ramt mindretal, der ikke tilhører de lokale stammer, som traditionelt støtter KANU. Siden udrensningerne begyndte for fem år siden, mener menneskerettighedsorganisationer, at 1.700 er blevet myrdet og hundredetusinder er på flugt.
"Valget 29. december kan aldrig blive et frit og retfærdigt valg, når tusinder af vælgere er forhindret i at stemme på grund af etniske udrensninger," siger menneskerettigheds-kommissionens direktør, Maina Kiai.
*Lars Møller er udsendt af Folkekirkens Nødhjælp for at skrive om menneskerettigheder i Kenya.
