Læsetid: 2 min.

Kommune siger nej til flygtninge

13. december 1997

Det er for deres egen skyld, understreger borgmesteren, der får støtte hos politiet

Allerede forlydender om indholdet af indenrigsminister Thorkild Simonsens udlændingeudspil fik 11. november Bovs borgmester, Jens Aage Helmig (V), til at skrive til ministeren for at bede ham friholde grænsekommunen for flygtninge:
"Min kommunes beliggenhed - grænsekommune til Tyskland med hovedtrafikårerne til Danmark - gør det særdeles problematisk for både asylansøgere og flygtninge at opholde sig i kommunen," skriver borgmesteren.
"Politiet har en kæmpe baglandspatrulje, som nu er blevet udvidet," siger Jens Aage Helmig til Information.
"Den kører frem og tilbage hele døgnet for at fange illegale grænseoverløbere. Hvis der lå en flygtningelandsby eller noget andet hernede, ville beboerne blive standset gang på gang, for politiet kan ikke se forskel. Og samtidig vil det vanskeliggøre politiets arbejde."
Allerede i 1987 var der en brevveksling om sagen.
Dengang lovede den daværende socialminister at diskutere sagen med Justitsministeriet, inden der blev placeret flygtninge i Bov Kommune.
I 1994 skrev Jens Aage Helmig til indenrigsminister Birte Weiss (S) for at gøre opmærksom på problemet.
Bov Kommune har ikke i Jens Aage Helmigs fireårige borgmestertid modtaget henvendelser fra Dansk Flygtningehjælp om boligplacering af flygtninge. En relativt stor del af kommunens beboere er udlændinge, men det er hovedsageligt tyske statsborgere, hvoraf mange bor i Bov og arbejder syd for grænsen.

Forståelse
"Jeg har da forståelse for, at der skal ske en omfordeling. Det er klart, at de store byer ikke kan tåle de store ghettolignende dannelser," siger Jens Aage Helmig, der er indstillet på, at Bov betaler til kommunale udligningsordninger, så andre kommuner kan få penge til at have flygtninge boende.
- Ligger der i din henvendelse til ministeren, at politiets baglandspatrulje er for fremfusende i sin adfærd?
"Nej. Men der er mange anmeldelser hernede fra private. Vores villahaver støder lige op til grænsen. Vi har alle de store trafikårer her i vores kommune. Grænseoverløberne kommer op over vejene, går ind over markerne og ind i villahaverne. Derfor er der rimelig mange anmeldelser til politiet. Det er en gammel, gammel ordning. Man hjælper hinanden. Ser man nogle fordækte personer, så ringer man omgående til politiet, og så kommer de og afhenter dem."
- Har du kendskab til episoder, hvor personer med lovligt ophold i Danmark er blevet generet af politiet?
"Ikke generet, nej. det er klart, at de bliver spurgt, hvem de er. Hvis de kommer herned og skal besøge nogen, bliver de standset gang på gang."
- Til Radio Syd har du sagt, at man ikke kan byde flygtningene at placere dem i Bov Kommune. Man kunne spørge, om det er et ægte hensyn til flygtningene, eller om du er en borgmester, der er på jagt efter et påskud til at sige nej til flygtninge i din kommune?
"Nej. Det kan jeg godt blive hængt ud for. Får vi flygtninge, må vi finde ud af det. Jeg siger bare, at der er et problem," slutter borgmester Jens Aage Helmig, der i det civile liv er præst.
Borgmesteren får støtte af politimesteren i Gråsten Politikreds, Michael Mørup Hansen:
"Vi vil naturligvis helst bruge vores resourcer på at opsnappe illegale indvandrere - og helst ikke på at genere borgere, som bor lovligt her i landet."- Så hvis I får en henvendelse fra Justitsministeriet eller rigspolitichefen, vil I støtte Bov Kommunes anmodning?
"Ja," siger politimesteren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu