Læsetid: 2 min.

Konflikt om en bjerg-enklave

19. december 1997

Konflikten om Nagornyj Karabakh har - som så mange andre - sit udspring i Stalins del-og-hersk politik.
Transkaukasien udgjorde fra 1922 til 1936 én socialistisk føderativ sovjetrepublik, bestående af de tre republikker: Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Nagornyj Karabakh, hvor armenierne var i flertal, blev indlemmet i den aserbajdsjanske republik med status som "autonom oblast", (nærmest: amt).
De næste årtier var præget af politisk undertrykkelse og massedeportationer, men i 1968 kom de nationale modsætninger frem i lyset, da det kom til åben kamp mellem aserbajdsjanere og armeniere i Nagornyj Karabakhs hovedstad, Stepanakert.
Kampene blev hurtigt slået ned af sovjetiske styrker, men op igennem 70'erne blev utilfredsheden mere og mere tydelig, og da Gorbatjov i 1985 kom til magten og introducerede sin glasnost-politik blev det meget hurtigt klart, at den lange konflikt var langt fra en løsning.
Flertal for løsrivelse
I 1988 stemte indbyggerne i Nagornyj Karabakh for en løsrivelse fra det omkringliggende Aserbajdsjan, og året efter blev republikken Artsakh (Nagornyj Karabakh) udråbt.
Dette skete uden international anerkendelse med undtagelse af Armenien, der historisk set har tætte bånd til den lille enklave, hvor 78 procent af de 188.000 indbyggere er armenere. Kun 21 procent er aserbajdsjanere.
Det betød startskuddet for blodige konflikter, og førte både i det muslimske Aserbajdsjan og kristne Armenien til etniske udrensninger og deportationer.
I januar 1990 blev mindst 220.000 armeniere fordrevet fra Aserbajdsjan. Det blev i flere tilfælde gjort med hjælp fra nogle af de 160.000 aserbajdsjanere, der var blevet fordrevet fra selve Armenien, og nu så sig hensat til at leve under kummerlige forhold i det fædreland, mange af dem aldrig før havde besøgt.
Våbenhvile i 1994
I 1994 fik karabakherne fuld militær kontrol over Nagornyj Karabakh og samtidig blev seks provinser, der omgiver Nagornyj Karabakh erobret, således at enklaven fik direkte forbindelse til Armenien. 700.000 aserbajdsjanere var drevet på flugt og 35.000 mennesker dræbt, da en våbenhvile omsider blev indgået i 1994.
Det kan umiddelbart synes mærkeligt, at en lille enklave som Nagornyj Karabakh kan have held til at vinde en krig over et meget større land som Aserbajdsjan med over otte millioner indbyggere.
Men Nagornyj Karabakh ligger midt i Kaukasus' uvejsomme bjergområde, og karabakherne er et bjergfolk, der i høj grad formår at udnytte landskabet til deres fordel.
Derudover anslår man, at mindst 30 procent af befolkningen er soldater i hæren, der er den mest professionelle i Kaukasus og desuden råder over mange nye våben.
Endelig er uafhængige observatører enige om, at Armenien har hjulpet karabakherne med våben og soldater, selv om dette officielt benægtes fra armensk side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her