Læsetid: 2 min.

Kramers manøvre

6. december 1997

En overgang til ny styreform for København gør det lønsomt for S, at Kramer går taktisk enegang

BAGGRUND
"Det er så indviklet, at det næsten ikke er til at begribe for nogen."
Sådan forklarer afdelingschef Emil le Maire, Indenrigsministeriet, over for Information de spilleregler, der gør det muligt for Københavns socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen at snyde de radikale for den borgmesterpost, som de ellers havde aftalt sig til i et valgforbund med Venstre, konservative, Dansk Folkeparti og Solidarisk Alternativs Lars Hutters.
De snydte kalder det for "Kramers fidusmageri" og vil klage til Indenrigsministeriet. Men ministeriet har allerede sagt god for fremgangsmåden, som er blevet forelagt for ministeriet af kommunale embedsmænd oplyser afdelingschef le Maire.
Kramers smuthul er opstået ved, at Københavns Kommune ved årsskiftet overgår fra at være et rent magistratstyre til et såkaldt "mellemformsstyre" på linie med Århus og Ålborg.
"Magistraten" har bestået af overborgmesteren og seks borgmestre, hver med sit område. Indtil nu har den samlede magistrat, inklusive overborgmesten i København været valgt efter regler, der udtrykkeligt krævede forholdstalsvalg.
Men mellemformsstyret indebærer, at overborgmesteren vælges først og for sig selv ved en flertalsafstemning.
Herefter foretages valg af de stående udvalgs formænd, hvis opgaver svarer til de gamle magistratsborgmestre. Dette valg af de seks udvalgsformænd/borgmestre men minus overborgmesteren sker efter loven som forholdstalsvalg.
Matematik på Rådhuset
Det indebærer, at de partier, der har fundet sammen om at konstituere sig, til dette valg skal anmelde sig som grupper. Ved ikke at gå sammen med nogen, men anmelde sig som en enmandsgruppe undgår Kramer, at hans overborgmesterpost indregnes i den kvote, der tilkommer Socialdemokratiet og dets allierede.
Afdelingschef le Maire oplyser, at denne særlige mulighed har sammenhæng med den matematik, der ligger i, at borgerrepræsentationen har hele 55 medlemmer, et langt større tal end nogen anden dansk kommunalbestyrelse.
"Det kan godt være, at socialdemokraterne taber et par udvalgsposter som følge af, at overborgmesteren ikke er med i den anmeldte gruppe, men hvad betyder det i forhold til en borgmesterpost?" forklarer Le Maire.
Han oplyser endvidere, at loven blev lavet om i 1993, således at det kræves, at kommunalbestyrelsesmedlemmer skal tilmelde sig samme gruppe ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg. Formålet med ændringen var at undgå, at borgmestre kunne optræde som enmandsgrupper ved valg til økonomiudvalget og dermed begunstige deres parti.
Le Maire fremhæver, at ingen i forbindelse med ændringen havde forestillet sig muligheden af den manøvre, Kramer Mikkelsen har bebudet.
"Det er rent politisk spørgsmål, om det giver anledning til lovændringer," siger le Maire til Information.
Til Politiken oplyste Kramer Mikkelsen i går, at han selv har udtænkt sin manøvre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu