Læsetid: 4 min.

Krav om reform før udvidelse

3. december 1997

Tre lande står i spidsen for krav om en reform af EU's institutioner, inden Unionen optager nye medlemslande

Bruxelles
Siden afslutningen af EU-topmødet i Amsterdam har emnet ikke fyldt meget i hverken dansk eller international presse: Amsterdam-topmødets fiasko, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer efter 48 timers intense forhandlinger måtte gå fra hinanden uden enighed om det vigtigste emne i traktat-forhandlingerne - en reform af EU's institutioner.
I dagene efter Amsterdam-topmødet var de internationale medier fyldt med kritik af topmøde-deltagerne for deres manglende handlekraft og kompromisvilje. Men siden dukkede nye emner op i EU. Frem for alt spørgsmålet om, hvordan den kommende udvidelse af EU-samarbejdet skal organiseres og emnet 'institutionelle reformer' forsvandt for en stund fra den europapolitiske dagsorden.
Men det betyder ikke, at emnet er glemt. Der er stadig mindst tre EU-lande, som insisterer på, at inden et eneste nyt land lukkes ind i EU-klubben, skal der først ændres på spillereglerne for Unionens institutioner.
De tre lande er Frankrig, Italien og Belgien og alvoren i deres krav om en institutionel EU-reform blev gentaget igen i går, hvor den franske europaminister Pierre Moscovici fastholdt reformkravet i et interview med den franske avis Libération.

Mere magt til de store
Spørgsmålet om en reform af EU's institutioner handler om Unionens fremtidige handlekraft. På en række områder er det allerede i dag svært for EU-landene at træffe beslutninger i fællesskab, når der er 15 medlemslande samlet omkring forhandlingsbordet i Bruxelles. Og med en udvidet medlemskreds bliver det endnu sværere, hvis ikke spillereglerne ændres. Det skal med andre ord gøres lettere at stemme et genstridigt land ned, når der skal vedtages EU-love, mener Frankrig, Italien og Belgien.
Udover de tre landes fælles krav om effektivitet, har især Frankrig og Italien et ekstra ønske, når de taler om behovet for institutionel reform. Store EU-lande som Frankrig mener, at de små medlemslande i Unionen har for stor stemmemæssig vægt i EU's ministerråd. Matematikken viser, at der går mange flere franskmænd på en fransk stemme i ministerrådet, end der går danskere på en dansk stemme samme sted.
Frankrig og Italien kræver altså mere magt til EU's store medlemslande.

EU skal vedtage ny traktat
Der er også en simpel forklaring på, hvorfor disse tre EU-lande er gået sammen med et krav om, at en reform af EU's institutioner skal vedtages inden nye medlemslande lukkes ind i Unionen.
Reformerne skal gennemføres ved, at EU vedtager endnu en ny traktat. Traktater er en aftale, som indgås af alle Unionens medlemslande i fællesskab. Alle 15 lande skal være enige om, hvordan reformen af EU's institutioner skal udformes.
At det er svært at blive enige viste forhandlingerne i Amsterdam. Belgien, Frankrig og Italien frygter, at det vil blive endnu sværere at enes om en institutionel reform, hvis først nye medlemslande som Polen, Tjekkiet og Estland også skal deltage i reform-forhandlingerne. Især fordi en række af de lande, som står til hurtigt at blive nye EU-medlemmer, Estland, Tjekkiet og Slovenien, alle er meget små medlemslande, der næppe vil være interesserede i, at afgive mere magt til Unionens store medlemslande.

Udvidelse tidligst i 2002
I interviewet med Libération siger den franske europaminister, at Frankrig ikke vil være med til at afslutte optagelsesforhandlinger med landene fra Central- og Østeuropa, hvis der ikke inden er vedtaget en reform af EU's institutioner.
Vurderingen i Bruxelles i dag er, at udvidelsesforhandlingerne tidligst afsluttes omkring år 2002. Da det var forudset, at de institutionelle reformer skulle have været vedtaget allerede i Amsterdam, er det ikke nødvendigt for EU-landene at forberede reformarbejdet yderligere. Det eneste, som mangler, er politisk vilje til at enes om et reform-kompromis.
Hvis de fremtidige reform-forhandlinger begrænses til udelukkende at ændre på EU's institutioner, vil forhandlingerne kunne afsluttes hurtigt. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at begynde forhandlingerne om en reform af institutionerne engang i begyndelsen af det nye årtusind.
Men emnet 'EU-reform' kan dukke op allerede i næste uge, når der afholdes EU-topmøde i Luxembourg. Europa-Parlamentet har stillet krav om, at EU's stats- og regeringschefer på topmødet afgiver en erklæring om, at de vil vedtage en reform af EU-institutionerne inden udvidelsen. Parlamentet kræver, at Luxembourg-topmødet vedtager en sådan erklæring.

Nyrup mødt af krav
Samtidig kan spørgsmålet om at udtale sin vilje til EU-reform blive en vigtig brik i forhandlingerne om, hvor mange lande EU kan begynde at forhandle medlemskab med.
Det er ikke utænkeligt, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i Luxembourg vil blive mødt med et krav om, at hvis Danmark skal få sin ønsker opfyldt om, at EU skal erklære sig villig til at begynde udvidelses-forhandlinger med alle de 11 lande, som har søgt om medlemskab, så skal Danmark samtidig være parat til at skrive under på en erklæring om, at Danmark aktivt vil arbejde for at en reform af EU's institutioner gennemføres, inden nye lande optages i Unionen.
Der er dog ingen garanti for, at emnet reformer dukker op i Luxembourg. For øjeblikket jonglerer det luxembourgske EU-formandskab med en række optioner, men spørgsmålet om reformkrav kan blive den brik, der bliver nødvendig for at få puslespillet i Luxembourg til at gå op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu