Læsetid: 13 min.

Krystalkuglekunst

31. december 1997

Ønsketænkning er en farlig følgesvend, når man skal lege spåkone

Profetbestyrerinde. Nyudnævnelsen klinger sødt i ørerne. En let og konkret opgave. Er der nogen, der har 13 rigtige? Og så 13 drilagtige spørgsmål til Profet '98 konkurrencen. Barnemad, tænker den naive bestyrerinde og begiver sig optimistisk op på Informations kulturredaktion på fjerde sal, hvor besvarelserne fra sidste år ifølge overleveringen skulle befinde sig.
Og ganske rigtigt. Dér ligger de. I en hyggelig julemandssæk fra Post Danmark. Godt gemt nede i bunden af et skab. Den vejer overraskende godt til. Har Information virkelig så mange læsere?
Vel nede på bestyrerindens eget kontor afsløres indholdet. Bjerge, bjerge og atter bjerge af kuverter vælter ud. Det bliver vist alligevel en anelse mere omfattende end først tænkt.
Det hele læsses over i et større antal plastikposer og så afsted hjemad. Aftenen er reddet. Et godt glas vin, lidt konfekt og så de gode kokoskranse op på bordet, selv om de på grund af tekniske vanskeligheder endte med at ligne fedtebrød. Oven i det imponerende postbjerg. Og så i gang.
Med spændte sanser sprættes det første brev op. Fra Næstved Gymnasium. Og inden i en hel bunke besvarelser,
Den store røde tusch frem og så et flueben, hver gang profeterne rammer plet.
Fire rigtige, tre rigtige, syv rigtige, seks rigtige, otte rigtige. Ikke en eneste 13'er.
Det var da underligt. Skulle det virkelig være så svært. Næste kuvert. Samme resultat.
Efter de første tyve kuverter indser en lettere rystet bestyrerinde, at her får hun brug for hjælp. Ganske omfattende hjælp.
Den intetanende husbond bliver tilkaldt. Kunne han mon, mod et løfte om en lækker middag ude i byen, når alt julehalløjet er overstået, overtales til at påtage sig en midlertidig og til formålet helt nyoprettet stilling som Assisterende Profetbestyrer og hjælpe med at finde Profet '97? Joh, det kan måske godt lade sig gøre, mumler han og henter et glas vin mere.
I gang igen.
Fire timer senere er bunken sunket betragteligt, men Profet '97 undslipper os stadig.
Time out til næste dag, hvor jagten genoptages. Denne gang med en vis pragmatisme. Måske er der slet ikke nogen rigtig Profet og så må vi jo bare håber, at der er i hvert fald én som har tolv rigtige.

Hæder til Horsens
To timer senere må de to klatøjede profetbestyrere erkende, at svaret er og bliver nej. Ligesom sidste år har ingen af Informations læsere kigget helt rigtigt i krystalkuglen.
Men indrømmet, en hel del kom ganske overordentlig tæt på.
Faktisk sneg hele 35 højt begavede, belæste, synske eller bare svineheldige profetaspiranter (kryds selv af, red.) sig over i den lille bunke i sofaen med ti eller flere rigtige.
Fire scorede 12, to klarede elleve, og hele 29 tiltuskede sig ti røde flueben.
Alle fire topscorere er underligt nok fra Horsens Statsskole, nemlig Lisa Jensen, Maria Nielsen, Lis Berggreen og Annie Lundblad. Som den opmærksomme læser vil opdage er de også alle sammen kvinder - og antager profetbestyrerne - måske oven i købet fra samme klasse?
Utroligt, nærmest statistisk umuligt. Er det en genial klasselærer, der har lært sine studerende alt om dansk og udenlandsk politik? Er det snyd? Er det aftalt spil? Ja, hvad skal man tro?
Bestyrerinden og Profetassistent Larsen vælger Tips-modellen og tror der er tale om systemtipning. Og dét er som bekendt fuldstændig tilladt.
Så tillykke med æren til alle fire Horsenspiger.
Også blandt 11'erne er der hæder til Horsens Statsskole, hvordan det end kan lade sig gøre... Her er den heldige Anni Pape (som så vidt vides intet har til fælles med forfatterinden af samme navn) Og så er der kuldets enlige hane, Jannik Birk Lauridsen fra Mårslet syd for Århus, som med sine 11 rigtige sørger for at bevare sit køns ære.
Fire 12'ere. Hvad nu. Bestyrerne konfererer. Kunne man bruge Lotto-modellen og lade vinderpuljen på 1.000 gode danske kroner gå videre til næste år? Nej, det vil være for kedeligt - og også lidt nedrigt, bliver vi enige om. Der må trækkes lod.
De fire frontløbere blandes, Assistenten lukker øjnene og trækker omhyggeligt én.
Yyyeeeeeees. Vinder blev Annie Lundblad, Fredericiagade 3, 1.tv. 8700 Horsens.
Tillykke herfra med titlen Årets Profet '97 - og med tussen selvfølgelig.

Den store fælde
Forklaringen på, hvorfor der ingen 13'er var i bunken kommer Profetkonkurrencens ulønnede, men trofaste chefstatistiker, Niels J. Østergaard-Hansen fra Birkerød nord for København med.
Han har nemlig sædvanen tro beregnet sandsynligheden for at få 13 rigtige.
"Den anslår jeg til én ud af 10.960, fordi 12 af spørgsmålene lader sig besvare med ja eller nej. Det sidste spørgsmål om, hvem der vinder Tour de France, kræver at man udpeger én vinder blandt mange emner - egentlig lige så mange, som der er deltagere i løbet. Og dét tal kender vi ikke. Realistisk skyder jeg på, ti realistiske vinder-emner," lyder chefstatistikerens forklaring.
Selv om det betyder, at konkurrencen er langt lettere end sidste år, hvor bingochancen var én ud af 204.800, spår vor mand i Birkerød alligevel, at der ingen 13'ere bliver, men nok en "håndfuld" 12'ere.
Og se nu, som han fik ret. Med dét talent burde han faktisk selv have været blandt dem og ikke nøjes med de ni rigtige, han rent faktisk fik.
Chefstatistiker Hansens måde at besvare spørgsmålene på er imidlertid alligevel værd at studere. Af de medsendte begrundelser fremgår det nemlig, at han har anvendt realpolitisk logik fremfor ønsketænkning - og kære profetaspiranter, det giver generelt et bedre resultat end gennemsnittet og med tiden ganske sikkert også en større chance for at ramme helt plet.
Faktisk afslører profetbestyrernes gennemgang af de mange tusinde svar en klar fælde.
Dem, der lader ønsketænkningen guide sig, falder i.
Et typisk eksempel herpå er spørgsmål nummer 11 om, hvorvidt Christian S. Nissen stadig vil være generaldirektør i Danmarks Radio 15. december 1997.
Få er bekendt hadet som denne mand, der har slagtet stillinger en masse på såvel Nationalmuseet som Rigshospitalet. Derfor ledsager mange af dem, der svarer nej til spørgsmålet, deres svar med et "Heldigvis!" eller "det må vi da ikke håbe!".
Ren ønsketænkning med andre ord.

Dræberen
Som chefstatistiker Hansen forudser er spørgsmål 12 om, hvem der vinder Verdens hårdeste cykelløb, en rigtig killer.
Kun to af de i alt seks topsvarere har gættet korrekt på Tysklands Jan Ullrich, der gennemførte Tour'en på 100 timer, 30 minutter og 35 sekunder.
Ros skal de dog alle seks, fordi ingen af dem har skrevet Bjarne Riis. For det ville jo have været ren ønsketænkning, ikke sandt?
Lad det være sagt med det samme; Riis lokkede mange på afveje. Og det jo meget forståeligt. Hvem vil ikke gerne have en dansker i førertrøjen igen?
Men som vi nu ved, endte Ørnen fra Herning på en samlet syvendeplads, 26 minutter efter Ullrich.
Særlige roser skal også uddeles til dem, der tipsede på rene outsidere. F.eks. Torkild Saxe fra Charlottenlund, som satser hårdt på Peter Pedal, K. Jørgensen fra Fåborg, der mener, at den frømandsuddannede Kronprins Frederik også burde kunne vinde Tour'en, D.B. Wagner fra København der gerne så Marianne Jelved i front! - og indtil flere, som lider af den vildfarelse, at Anders And trods sin lidet aerodynamiske konstruktion skulle være i stand til at erobre den gule førertrøje...
Den anden store forhindring blev spørgsmål nummer ni om, hvorvidt danskerne ville blive beriget med et Folketingsvalg i '97.
Langt over halvdelen lod sig forblinde af udsigten til at slippe af med "Uld i Mund" og forudså et valg i utide. Det fik vi som bekendt ikke, så, her lød ét af de helt store plask.
Hvilket var skidt for Profetaspiranternes ære, men godt for landet, eftersom et valg i efteråret sandsynligvis viel have forgyldt Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard.
Et tredje lydeligt plask blev valget i Norge, hvor statsminister Thorbjørn Jagland blev ramt af et højreskred i stil med det, som både Sverige og Danmark, har haft fornøjelsen af i det forløbne år.
Sejrherren blev da også, som meningsmålingerne havde spået, den drevne højrepolitiker Kjell Magne Bondevik, der den 16. oktober kunne danne en mindretalsregering bestående af sit eget Kristelige Demokratiske parti, af Senterpartiet og af Venstre.

Gyseren
Gyserspørgsmål nummer ét - om hvorvidt det ville lykkes at transplantere et svinehjerte til et menneske i Europa inden årets udgang - har de fleste svaret rigtigt på.
Et sjældent eksempel på, at ønsketænkning og realitet i visse tilfælde kan vise sig at gå op i en højere enhed.
Svaret er nemlig nej. Og efter alt at dømme vil det også vare en hel del år endnu, før man finder et måde at få menneskekroppen til at acceptere organer fra svin.
Storbritannien, der er førende på dette felt, besluttede tidligere på året at forbyde yderligere forsøg med transplantationer af denne art, fordi der er i løbet af 1997 er opstået frygt for, at kræftfremkaldende og genskadende vira kan overføres til mennesker.
Så foreløbig er en sådan operation ikke udført og indtil problemerne med sygdomsoverførslen er løst, sker det næppe heller. Det nærmeste, forskerne er kommet realiseringen af den science fiction-agtige operation, er et forsøg, hvor det er lykkedes at holde et svinehjerte i gang i en abe i 60 dage.

Delte vande
Spørgsmål to om, hvorvidt gennemsnitstemperaturen for juni, juli og august ville nå over 16 grader, har langt under halvdelen af de ærede svarere klaret.
Det endte, som nogle læsere måske stadig kan huske, med, at vi fik den varmeste sommer i mands minde, Middeltemperaturen for de tre sommermåneder sneg sig faktisk op på hele 17,7 grader, det varmeste, der nogensinde er målt.
Generelt har sommergennemsnittet de sidste tredive år ligget på 15,2 grader, og i 1996 var gennemsnittet f.eks. 15,3.
Ifølge meteorolog Stig Rosenørn fra Danmark Meteorologiske Institut (DMI) kan man ikke udlede noget som helst af den usædvanligt varme sommer, såsom f.eks. at drivhuseffekten er begyndt at virke.
"Det er ganske enkelt et tilfælde, at det blev så varmt," siger han.

Fem gange nej
Ved spørgsmål tre, om arbejdsløsheden i Tyskland, deler vandene sig nogenlunde lige. Men svaret er nej.
Første oktober 1997 kunne Tyskland nemlig konstatere den højeste arbejdsløshed overhovedet siden Anden Verdenskrig. Hele 4,3 millioner tyskere stod uden arbejde, svarende til 11,2 procent af arbejdsstyrken.
Trods et eksportboom og generelt positive udsigter for det tidligere Østtyskland er den økonomiske udvikling stadig meget skæv. Således også arbejdsløsheden, der i Vest ligger på 9,5 procent og i Øst på næsten på det dobbelte; 18,3 procent.
Det fjerde spørgsmål var, om antallet af selvstændige erhvervsdrivende ville stige i løbet af første halvår.
Også her fordeler profetaspiranterne sig nogenlunde ligeligt mellem ja og nej, men det rigtige svar er beklageligvis nej. Danmark har stadig problemer med det private initiativ. Myten om danskerne som et effektivt og foretagsomt folk er nemlig i virkeligheden temmelig overdrevet. De fleste danskere vil helst hæve deres løn som almindelige ansatte og lade andre om at løbe risikoen ved at starte egen virksomhed.
Ifølge Pernille Lindhard fra Danmarks Statistik havde landet ved årsskiftet 1996-97 225.000 selvstændige, mens tallet et halvt år senere var faldet til 223.000. En tendens, som tilsyneladende har taget fart i løbet af året for i oktober 1997 at falde til 205.000.
Tankevækkende ikke sandt?
Spørgsmål fem om de afghanske pigers skolegang var - indrømmet - lidt uklart formuleret, hvilket en del at svarerne da også gør opmærksom på. Profetbestyrerinden, der faktisk selv er ansvarlig for formuleringen, vælger imidlertid at misbruge sin magt til at erklære spørgsmålet for fuldt gyldigt.
Den logiske måde at forstå det på er selvfølgelig, om de afghanske piger "generelt" får lov at gå i skole igen. Og det har ikke været tilfældet, selv om Afghanistans ultrareligiøse Taliban-milits gentagne gange har lovet det internationale donorsamfund at genåbne pigeskolerne.
I enkelte distrikter, hvor talibanerne ikke har kontrollen eller har en lokal leder med et mere tolerant syn på sagen, kan undervisning af piger dog finde sted i begrænset omfang.
Men generelt er svaret altså nej.
Spørgsmål seks om, hvorvidt Kinas yuan vil blive fuldt konvertibel med andre valutaer, bør besvares med et nej.
Og konvertibel bliver den heller ikke foreløbig, meddeler Informations Asien-medarbejder, Vera Bundgaard.
"Efter den voldsomme valutauro på de asiatiske børser i løbet af året er det slet ikke noget, de kinesiske ledere tør binde an med", siger hun.
Svarene på det syvende spørgsmål, om hvorvidt EU's Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en, bliver udsat, er ligesom Tour'en og Folketingsvalget præget af en del ønsketænkning fra svarernes side.
De fleste mener nemlig ja, men det rigtige svar er nej.
ØMU'en kører faktisk fuldstændig efter planen med ikrafttræden den 1. januar 1999. I løbet af 1997 er der desuden truffet yderligere to vigtige beslutninger, som ifølge Informations EU-korrespondent, Ole Ryborg, er med til at befæste, at ØMU'en starter til tiden.
I det tidlige efterår blev det besluttet, hvornår de fremtidige kurser skal fastlægges, og hvornår det skal afgøres, præcis hvilke lande, der skal med i ØMU'en.
Der ud over blev det på EU-topmødet i december besluttet at danne den såkaldte Euro-X-gruppe, der skal styre den kommende møntunions løbende anliggender.
Faktisk er det ifølge vor mand i Bruxelles efterhånden blevet umuligt for politikerne at slå bremserne i, selv hvis de ville. Årsagen er, at der nu er så mange store virksomheder og banker, som er indstillet på, at projektet gennemføres, at der er et voldsomt pres på politikerne for at overholde planerne.
Spørgsmål otte om, hvorvidt Labour's Robin Cook ville blive udpeget til Storbritanniens næste udenrigsminister, burde have givet sig selv med meningsmålinger, der uden at blinke gav Labour en kanonsejr.
Det drilske har formentlig været, at skotske Cook - eller Robin Cool, som Hans Henrik Bruun fra København kalder ham - var ret ukendt uden for Storbritannien. Hvad han i øvrigt stadig er, selv om den rødhårede Cook, der beskriver sig selv som en krydsning mellem en viking og en gnom, sidenhen er endt som udenrigsminister i Tony Blærs (Hans Henrik Bruun igen, red.) nye regering.
Spørgsmål 13 om Emily Watsons chancer for at hente en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Breaking The Waves har næsten alle profetaspiranter gættet på et nej. Og det viste sig at være helt korrekt.
Juryens særpris i Cannes, ja. En dansk Bodil, ja. En europæisk Felix, ja . Men ved Oscar-uddelingen i Los Angeles den 25. marts '97 løb Anthony Minghellas film Den Engelske Patient med hele ni statuetter, dog ikke prisen for bedste kvindelige hovedrolle.
Den gik til Francis McDormand for hendes rolle i Fargo.

Held og Lykke
Så vidt sidste år.
Bestyrerinden og Profetassistent Larsen har straks sat kogeriet i gang og fundet på 13 nye spørgsmål for året 1998.
Trods indvendinger fra adskillige læsere, der hellere vil have vin, bøger, friabonnement eller flere penge, har vi besluttet at holde fast ved præmien på 1.000 kroner.
Men hvis der mod forventning skulle vise sig en virkelig vaskeægte Profet '98, som er i stand til at svare på dem alle, ja så er vi selvfølgelig parat til at konvertere pengene til et abonnement.
Det er jo ikke enhver beskåret at få lov til at holde Information. Og da slet ikke gratis!
Afslutningsvis bringer vi en særlig hilsen til Bo Kjems fra Farum og Anne Jørgensen, Frederiksberg: Det hjælper altså hverken at sende to kuponer med samme navn eller at besvare alle spørgsmål med både ja og nej...

1997 De rigtige svar
1. Vil et menneske i Europa få indopereret et organ fra et svin?
Nej
2. Vil middeltemperaturen for de tre sommermåneder overstige 16.0 grader celcius?
Ja
3. Vil arbejdsløsheden i Tyskland blive bragt ned under 10 procent inden 1. oktober?
Nej
4. Stiger antallet af selvstændige erhvervsdrivende i løbet af første halvår?
Nej
5. Får afghanske piger lov til at gå i skole igen?
Nej
6. Vil den kinesiske valuta yuan (udtales juaan) blive noteret som fuldt konvertibel på de internationale børser?
Nej
7. Vil EU træffe en de facto-beslutning om at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for den Økonomisk Monetære Union, ØMU'en?
Nej
8. Bliver Robin Cook udpeget til Storbritanniens næste udenrigsminister.
Ja
9. Bliver der udskrevet valg til Folketinget i Danmark?
Nej
10. Bliver Thorbjørn Jagland siddende som statsminister i Norge?
Nej
11. Hedder Danmarks Radios generaldirektør stadig Chr. S. Nissen?
Ja
12. Hvem bliver årets vinder af Verdens hårdeste cykelløb?
Jan Ullrich
13. Får Emily Watson en Oscar for årets kvindelige hovedrolle i Lars von Triers Breaking the Waves?
Nej

Hvad sker der i 1998?
1. Bliver der inden 15.12. sat dato på Kronprins Frederik bryllup?

2. Hvad hedder Danmarks statsminister pr. 15.12. 1998?

3. Bliver Bo Hamburger blandt de 10 første i det samlede klassement i årets Tour de France?

4. Får Dansk Folkeparti mere end otte (8,0) procent af stemmerne ved det kommende folketingsvalg?

5. Har Cat-Link indstillet driften på ruten mellem Kalundborg og Århus?

6. Bliver der flertal for Amsterdamtraktaten ved folkeafstemningen den 28. maj 1998?

7. Scorer Norge mere end ét (1) mål i ordinær spilletid ved fodbold-VM?

8. Vil Italien komme med i ØMU'en fra starten?

9. Fører undersøgelsen af urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 til rejsning af en straffe- eller tjenestemandssag i 1998?

10. Hedder Ruslands præsident pr. 15.12. 1998 stadig Boris Jeltsin?

11. Går designerbandet Spice Girls i opløsning?

12. Kommer antallet af registrerede arbejdsløse på noget tidspunkt i 1998 under 175.000?

13. Vil det lykkes præsident Bill Clinton at få USA's kongres til at godkende en amerikansk ratifikation af Kyoto-aftalen om reduktion af CO2-udslippet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu