Læsetid: 6 min.

Kunstnerisk skabelse ren genfødsel

2. december 1997

Kunstneres arbejdsmetoder og emner er en gennemlevelse af fødslens fire faser, hævder dybdepsykologen Stanislav Grof

Kunst og psyke
"Det højere selv, Gud eller Brahman kan sammenlignes med et ocean. Havdybet er mørkt og uigennemsigtigt, overfladen kan være spejlblank eller i oprør, og skabelsens manifestationer kan sammenlignes med bølgerne. Hver bølge er en del af havet men er samtidig et selvstændigt fænomen".
Bevidsthedsforskeren Stanislav Grof, aktuel med bogen Den Kosmiske Leg - udforskningen af den menneskelige bevidstheds grænser, sad fredag aften i en lænestol foran et tætpakket publikum i auditorium 1 på H.C. Ørsted Instituttet og gav i nøgtern akademisk stil svarene på tilværelsens kategorisk ubesvarlige spørgsmål. Findes der en gud? Hvad er bevidsthed? Er der liv efter døden? Hvad vil det sige at skabe?
Tjekkisk fødte Grof, der siden 1967 har boet og forsket i USA, har søgt svarene i 40 år, ikke med mikroskop men med kraftigt bevidsthedsændrende midler. Først var det LSD, han kom i patienternes kaffe, og siden, da brugen af stoffet blev forbudt i USA, gik han over til åndedrætsteknikker forbundet med musikalsk suggestion, en cocktail, der fremkalder hvad Grof betegner som ekstraordinære bevidsthedstilstande (unordinary states of consciousness).
"Religiøs og mystisk litteratur fra alle epoker og verdensdele giver vidnesbyrd om, at sådanne tilstande har været almindeligt forekommende til alle tider. I alle præ-industrielle kulturer har man udviklet teknologier, der kunstigt fremkaldte disse tilstande," siger Grof, som efter mere end 4000 dybdepsykologiske sessioner er overbevist om, at mystisk indsigt lader sig fremkalde og studere under kliniske forhold.
En systematisk granskning af bevidsthedens mørkeste dyb afslører, at universets natur - i komplet modsætning til hvad det newtonsk-cartesianske verdensbillede hævder - er skabt ved en umådelig kompliceret orkestrering af bevidsthedsenheder. Situationen kan bedst sammenlignes med hvad man oplever, når man tager virtual reality udstyr på.
"Den materielle verden er en illusion," siger Grof, "der er tale om et avanceret teaterstykke, som Skaberen opfører for sig selv. Folk, der ved bevidsthedsændrende teknikker har konfronteret deres inderste, spirituelle natur, fortæller om en kosmisk tomhed på bunden af alle fænomener. Der er tale om en tomhed, som ikke kan sammenlignes med det, man til daglig forstår ved tomhed. Universel tomhed efterlader indtrykket af, at alt potentielt er til stede i uskabt form. Tilstanden kan sammenlignes med det, moderne fysik kalder vakuumfelter, et subatomart domæne, hvor partikler tilsyneladende opstår spontant ud af intet. Indre rejsende beretter, at den kosmiske tomhed er nært beslægtet med sin modsætning, de oplever et alvidende lysvæsen, der eksisterer hinsides tid og rum."
"Væsnet er bevidst om sig selv og sin egen udødelighed og udstråler en vis guddommelig længsel. Det forekommer plausibelt, at Gud har skabt universet af ren og skær kedsomhed, men vidnesbyrdene tyder samtidig på, at væsnet er bevidst om sin ensomhed og derfor savner nogen til at holde af det."

Flere lag af bevidsthed
Spørgsmålene om, hvorvidt universet er prædestineret eller om bevidste væsners vilje spiller en rolle for universets udvikling, lader sig ikke besvare ud fra Grofs forskning: "Erfaringerne er desværre tvetydige på det område, en del af de mystiske indsigter tyder på, at universet er udtænkt ned til mindste detalje på forhånd og udspiller sig med mekanisk præcision, ifølge andre kan det sammenlignes med et skakspil, hvor selve rammen ligger fast, mens variationerne er umulige at beregne på forhånd og er overladt til spillerne."
Imellem mennesket og den kosmiske enhedstilstand befinder der sig flere lag af højere bevidsthed, siger Grof, der mener at have fundet klinisk evidens for eksistensen af de tilværelsesformer, dybdepsykologen C.G. Jung kaldte arketyperne. Der er tale om
halvgudelignende entiteter, som med deres polariserede natur (Moder Natur/Den Grufulde Moder, eller Det Guddommelige Barn/Den Utålelige Plageånd) har en kolossal indflydelse på almindelige dødeliges gøren og laden. Vores forbindelse med disse energier er forankret i fødslen, som i Grofs terminologi er det kardinale grænsepunkt mellem ånd og materie.

Monstret i Aliens
Fødslen er hos Grof fænomenologisk identisk med døden, hvilket han begrunder rationalistisk ved at påpege, at fosteret, en vandbåren organisme, ved fødslen i realiteten dør for at genopstå hinsides fødselskanalen med en radikalt anderledes fysiognomi og anatomi. "Fortæl mig om din fødsel og jeg skal sige dig hvem du er," kunne mottoet være for det kardinale felt af Grofs teorier, der vedrører fødslens betydning for bevidsthedens dannelse i det dennesidige.
I anden del af sit foredrag viste Grof lysbilleder med kunstneriske fremstillinger af det spirituelle indhold i de fire faser af fødslen, de såkaldte perinatale matricer I til IV, henholdsvis den oceaniske helhedsfølelse i livmoderen, den tiltagende trængthed under plukveerne, den vanskelige og smertefulde passage gennem fødselskanalen og endelig den paradiske ro når fødslen er vel over-stået.
Hvis en fødsel har været særlig vanskelig i matricerne II eller III, kan et individ ifølge Grofs teorier på et tidspunkt i livet blive fastholdt i negative følelsesmønstre (angsttilstande, depressioner m.v.), som først overvindes, når individet konfronterer og gennemlever sin fødsel, der ved den rette terapeutiske mellemkomst skulle kunne genkaldes med utrolig detaljerigdom fra individets ubevidste.
Grof berettede, at Jean Paul Sartre efter et psykedelisk eksperiment med det psykoaktive stof mescalin blev fastlåst i en depressiv tilstand, der prægede hans intellektuelle produktion i 14 år. Så lang tid tog det, før Sartres kreative virksomhed havde banet en vej gennem det følelsesmæssige vildnis, der stammede fra et ubearbejdet møde med matrice II, den deprimerende helvedes-oplevelse der skulle sætte dybe spor i fostret umiddelbart før fødslen.
"I det hele taget er det særdeles iøjnefaldende, at kunstneres arbejdsprocesser lader til at være analoger til deres forankring i fødselsoplevelsen. Kunstnere, der havde en vanskelig fødsel, er således tilbøjelige til at gå i stå eller have brug for 'fødselshjælp', når de nærmer sig afslutningen på den kreative proces. Der er mange andre påfaldende ligheder."

Det onde
Grofs lysbilledserie omfattede en stribe morbide, skærsildagtige malerier af den schweiziske kunstner C.H. Giger, der på et tidspunkt i sit liv blev fanget i sjælstilstanden Sjælens Mørke Nat (matrice II), som han siden har været manisk optaget af at skildre visuelt. Mest folkelig gennemslagskraft har kunstneren haft med skabelsen af monstret i gyserfilmen Alien, som Grof hævder er en filmisk gengivelse af det traumastof, indre rejsende gennemlever og bearbejder når de bryder igennem deres egen fødsel på vejen mod det transpersonlige og erkendelsen af det guddommelige under Grofs holotropiske terapi (holotropi: Styrende mod helhed). Grof nævnte desuden Indiana Jones-filmene som eksempel på en populær fremstilling af fødselsdramaet, hvis billeder findes afspejlet i samtlige præ-industrielle kulturers mytologi.
"Tilstedeværelsen af det onde rejser selvfølgelig en række etiske spørgsmål," siger Grof, "men vidnesbyrdene fra utallige holotropiske selv-indsigter tyder på, at tilstedeværelsen af det onde er en dynamisk faktor i selve skabelsesprocessen. Som en af mine venner, en buddhistmunk, sagde, da han blev spurgt om meningen med ondskab i verden: 'Det gør plottet mere spændende'."
Vores tilstedeværelse som tænkende væsner på jorden skyldes altså en gud, der har skabt en perfekt illusion af en materiel verden på grund af kedsomhed, og den ondskab, gudens opfindsomhed afstedkommer, kan man, ifølge Grof, ikke bebrejde lysvæsnet mere, end man kan bebrejde en biografoperatør, at der begås mord på lærredet.
Det kan dog ikke udelukkes, at der er sket en fejl i skaberværket, og at Gud har brug for at menneskeheden bidrager til genoprettelsen af kosmisk balance. Det forudsætter, at vi i fællesskab gør en aktiv indsats for at kanalisere livets destruktive energier ind i virksomhed, der er mere harmløs end den organiserede ondskab, vi excellerer i i dag, mener Grof.

Scientistisk overtro
Hovedbudskabet hos Grof, hvis seneste bog har karakter af et frontalangreb mod den reduktionistiske naturvidenskab, er for det første, at moderne psykiatri bør anerkende mystiske oplevelsers iboende, helende potentiale, i stedet for rask væk at lægge folk i ekstraordinære bevidsthedstilstande i spændetrøje. Sekundært langer Grof i aggressiv stil ud efter bevidsthedsforskningen, der i et udslag af hvad Grof kalder
scientistisk overtro hævder, at bevidsthed er et tilfældigt biprodukt af et livløst materielt univers.
"Bevidstheden hænger nøje sammen med hjernens biokemiske funktioner, men at lede efter bevidsthedens kilde i hjernen er lige så absurd, som hvis man skilte et fjernsyn ad for at finde ud af, hvor programmerne sidder," sagde Grof, der de sidste par år har superviseret uddannelsen af holotropiske åndedrætsterapeuter i Sverige, Norge og Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her