Læsetid: 2 min.

Kviksølv er en gift

15. december 1997

Det er ufatteligt, at ingen læger har fået afklaret, om kviksølv i tænderne er skadeligt

FEEDBACK
I to nyhedsbreve fra Teknologirådet, nr. 110 og 111 af november 1997 læser jeg, at professor Philippe Grandjean, Odense Universitet mener at grænseværdien for kviksølv (Hg) i hår fra mennesker bør nedsættes fra 10 mikrogram kviksølv pr. gram hår til blot 1 mikrogram kviksølv. Årsagen er, at Grandjean har undersøgt hukommelsesevne, koncentrationsevne, sproglige færdigheder, motorik, reaktionsevne og rumopfattelse hos 900 færøske børn i syvårsalderen og sammenlignet det med Hg-belastningen af børnenes mødre ved fødslen. Disse kvinders Hg-belastning kæder han sammen med Hg-indholdet i de mange dyr fra havet, der er hovedernæringen hos mange færinger, men om denne sammenkædning er korrekt, er der delte meninger.
Han kan ikke alene fastslå, at de børn, som har stærkt Hg-belastede mødre, ville have klaret sig bedre, såfremt de ikke i fosterstadiet var påvirket af de påviste Hg-mængder, men mener også, at hovedårsagen til kviksølvbelastningen af mennesker i Danmark stammer fra fisk og skaldyr.
Hvis han ikke har medtaget ordet organisk (eller Methyl-Hg), har han begået en alvorlig fejl. WHO fastslog allerede i 1990, at hovedparten af den tilbageholdte del af det Hg, der daglig indtages af et menneske, er følgende: Grundstoffet Hg fra tandfyldningerne: 3-17 mikrogram; organisk Hg fra fisk mv.: 2,3 mikrogram. Det skal dog hertil føjes, at Hg i organisk form er en del farligere end selve grundstoffet.
En række forskere har indgående behandlet risikoen ved kviksølvet. Blandt de sygdomme, hvor forskere har peget på risikoen for en medvirken fra Hg, er ALS, Parkinson, Alzheimer, kræft og det kroniske træthedssyndrom.
Det er lykkedes miljømyndighederne i mange lande, at få nedsat forbruget af Hg til tekniske formål, men det er endnu ikke lykkedes at få fjernet Hg'et fra tandfyldningerne, idet hovedparten af tandlægeverdenen ikke vil godtage, at Hg'et i tænderne er farligt.
Det er klart, at emnet er kontroversielt. Svenskeren Nylander har sammen med andre forskere undersøgt Hg-indholdet i hjernen fra en række afdøde personer og sammenlignet Hg-mængderne med den tilgængelige overflade af "sølv"fyldningerne. Det viste sig at en stor tandfyldningsoverflade fulgtes med højt Hg-indhold i hjernen og en lav overflade med lavt indhold i hjernen.
Det er ufatteligt for mig, at ingen læger har turdet tage fat om nælden og fået afklaret, om de ovennævnte sygdomme virkeligt ikke på nogen måde har kviksølv som en udslagsgivende faktor. Det skulle ved en epidemiologisk undersøgelse, en såkaldt case control study være ret enkelt at konstatere, om man skal tiltro kviksølvet (amalgamen) disse sygdomsfremkaldende egenskaber. Det er jo ikke muligt for en lægmand at få igangsat undersøgelser af denne art.
Hele kviksølvproblematikken bliver ikke enklere ved at udskyde en endelig afklaring. Alle de mennesker, som dagligt lever med flere gram kviksølv i munden vil hilse det velkomment. Kviksølv er faktisk fastlagt som et farligt giftstof.
Forkortet af red.

Kay Baastrup-Larsen er civilingeniør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu