Læsetid: 4 min.

Kvinderne betaler prisen

12. december 1997

Parforholdet er stadig den dominerende familieform i Danmark. Det er blandt kun de yngste af begge køn og blandt de ældste kvinder, at mere end halvdelen bor alene

"På trods af den meget snak om familiens opløsning, så danner familien stadig rammen om de fleste voksne danskeres dagligliv."
"Langt de fleste børn vokser også op i en familie med to voksne. Det er mindre end tyve procent af børnene, der kun bor sammen med én voksen," understregede Jens Bonke, fra Social Forsknings Instituttet, da han i går fremlagde nogle af resultaterne fra Levevilkår i Danmark.
Når man ser på familien fra barnehøjde viser det sig, at størstedelen af alle børn vokser op i den kernefamilie, de er født i. Det almindeligste er også fortsat, at børn har hjemmeboende søskende, selvom der stadig bliver færre familier med flere end to børn.
I 1996 havde tre ud af fem børn under to år således hjemmeboende søskende. Det samme havde fire ud af fem tre-seks årige børn.
Levevilkår viser desuden, at små børn ser mere til deres fædre: Fire ud af fem fædre tager to ugers fædreorlov lige efter at barnet er født, men de sidste ti uger af forældreorloven, som kan tages af enten moderen eller faderen, er det kun seks procent som af dem, der er fædre.

Flere skilles
Stigningen i antallet af skilsmisser betyder imidlertid, at flere og flere børn og unge oplever, at deres forældre bliver skilt: I 1996 boede hver tredie af de 15-17 årige i en brudt familie, dvs. med kun en af deres forældre eller sammen med denne og en stedforælder. Det samme gør 13 procent af de små under to år.
Set fra voksenhøjde tegner familielivet sig således:
Omkring to tredjedele af alle voksne bor sammen med en anden voksen (heraf hver femte i et papirløst eller registreret partnerskab). Især unge lever sammen uden at være gift, og vielsesalderen for første ægteskab er da også steget til 32 år for mænd og 29 år for kvinder.
Partnervalget fungerer "lige som et marked. Man vælger den bedste til den pris, man kan betale", siger Jens Bonke. Mere end halvdelen af de kvinder, der har en lang videregående uddannelse, og som bor sammen med en mand, har en partner med et tilsvarende uddannelsesnivaeu. For mændene gælder det knap en tredjedel.
Det er stadig det almindeligste, at kvinden i et parforhold har den laveste uddannelse. I de yngre generationer, hvor uddannelsesforskellene mellem kønnene ikke er så store, er dette mønster på vej til at ændre sig.

Sene børn
Både mænd og kvinder får børn i en stadigt senere alder. Kvinders gennemsnitsalder ved det første barns fødsel er nu steget til 27,5 år. I aldersgruppen fra 25-54 år, bor 44 procent af mændene og 53 procent af kvinderne sammen med mindst et barn.
For kvinder med lang skole- eller erhvervsuddannelse er der en tydelig tendens til, at få færre eller slet ingen børn. For mænd er de indbyrdes forskelle ikke nær så store.
"Det tyder på, at kvinder betaler en pris, nemlig børn, for deres uddannelse," siger Jens Bonke.
I øvrigt sætter en tabel over aldersbetinget fertilitet debatten om kvinder over 40, der bliver mødre, i historisk relief: I de første tyve år af dette århundrede havde kvinder mellem 40 og 44 år en fertilitet på 58. Det er mere end ti gange højere end i dag. (fertilitet er antal levendefødte pr. 1000 kvinder).
En anden tabel viser, at der ikke er tegn på en vækst i antallet af teenagemødre. Blandt de 15-19 årige er antallet af graviditeter, aborter og fødsler faldet kraftigt siden 1974, og der har være et lille fald siden begyndelsen af 1990'erne. Meget tyder altså på, at de unge er blevet bedre til at bruge prævention.

Mænd og husarbejde
Mænd udfører en større del af de huslige gøremål end tidligere. Men i langt de fleste parforhold er det forstat kvinderne, der udfører det meste af husarbejdet. Og selv om arbejdsdelingen er mest lige i de familier, hvor kvinden har erhvervsarbejde, så udfører næsten halvdelen af kvinderne med fuldtidsarbejde mere end tre fjerdedele af familiens husarbejde.
Levevilkår refererer til en undersøgelse fra 1989 som viste, at vask, rengøring fortrinsvis var kvinders domæne, mens mænd i højere grad tog sig af reparationer og lignende. Men en tabel viser, at mænd og kvinder ikke er helt enige om, hvem der faktisk gør, hvor meget:
Generelt giver mændene udtryk for, at der er større grad af fællesskab omkring daglige gøremål, end kvinderne gør. En undtagelse er dog de indendørs reparationer, hvor kvinderne angiver større grad af fællesskab end mændene.
Man kan næsten høre skænderierne ligge og rumle i tabellen, og ligestillingen har da også en pris, nemlig en forhøjet skilsmisserate:
"Jo mere lige indkomstfordelingen er i et ægteskab, desto større er risikoen for skilsmisse," pointerer Jens Bonke.
Antallet af skilsmisser er steget over hele linien i de sidste 40-50 år - der er dog små tegn på, at opløsningstendensen i de første ægteskabsår er for nedadgående i de seneste år:
"Det kan hænge sammen med, at par, der gifter sig i dag, ofte har boet sammen nogle år inden", mener Jens Bonke.
Hovedforklaringen på den stigende skilsmisserate finder han i det forhold, at kvinder i stigende grad er blevet i stand til at forsørge sig selv og eventuelle børn og derfor ikke er økonomisk bundet til en mandlig forsørger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu