Læsetid: 1 min.

Kylling og softice godt for miljøet

15. december 1997

Vegetarer belaster miljøet mere end kødspisere. Det er bedre at spise kylling og chips end fisk og tomater

I modsætning til den gængse opfattelse af hvad der er miljørigtigt, og hvad der ikke er, viser det sig nu, at vegetarer måske belaster miljøet mere end kødspisere.
Der går betydelig mere energi til at fremstille grøntsager og fisk end til at fremstille hvidt brød og kylling.
Ifølge det engelske tidsskrift New Scientist har engelske forskere fra Universitetet i Exeter lavet en undersøgelse, der viser, at det kræver 18.000 megajoule (MJ), at producere den mad en typisk englænder spiser på et år.
Det er næsten seks gange så meget energi, som maden i sig selv indeholder.
Den resterende energi kommer især fra fremstillingen af gødning til markerne, høstning, forarbejdning, pakning, transport og affaldsbortskaffelse.

Spis lokalt
Undersøgelsen viser, at folk, der spiser sundt, samtidig er dem, der belaster miljøet mest. F.eks. kræver frisk frugt mellem 10 og 22 MJ energi til at fremstille 1 MJ føde, mens chips, hvidt brød og is er blandt de mindst enegikrævende fødevarer med et forbrug på under 1 MJ energi per 1 MJ.
Det mest energikrævende produkt er kaffe som kræver 117 MJ per 1 MJ.
Kød ligger på 8 MJ og kylling på 7 MJ, betydelig lavere end fisk på 36 MJ og tomater på 49 MJ.
"Kød klarer sig godt, fordi det ikke er højt forarbejdet, giver en masse kalorier og ofte er fremstillet lokalt," siger Davis Coley, en af forskerne bag undersøgelsen til New Scientist. "Men det gør selvfølgelig en kæmpe forskel, om kødet kommer fra en lokal gård eller fra Brasillien."
Coley mener, at vi alle på en måde 'spiser olie': "Fødevarer er en stor del af af den enkeltes bidrag til drivhuseffekten. Og mange af os kunne ændre vores diæter til at have meget mindre virkning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu