Læsetid: 3 min.

Langt mellem snapsene

24. december 1997

De humoristiske julehæfter besvarer ikke tidens råb på satire

HUMOR
Tiden råber på satire, får man jævnligt at vide. En gennemgang af årets høst af satiriske julehæfter tyder ikke meget på, at råbet er blevet hørt.
I en pressemeddelelse om Svikmøllen hedder det ellers, at 1997 var et jævnt trist år for Danmark, men et godt år for satiremagere. For nylig kom en lille engelsksproget bog om danskerne Xenophobes guide to the Danes, som rummede flere kvalitetsgrin end alle julehæfterne tilsammen. Heri hed det meget præcist, at bidende politisk satire ikke er udbredt i Danmark, fordi der er så lidt at bide i i dansk politik.
Tidsåndens kampråb er konsensus, og selv vore satirikere bryder sig ikke om at forstyrre madroen. Derfor bliver resultatet alt for ofte forudsigeligt og dybt kedsommeligt. Der mangler ganske enkelt den indignation, som megen god satire vokser ud af. Vi hygger os, bøvser overmæt og smiler træt af endnu en tegning af en overrislet Hans Engell eller en nøgenbadende Tøger Seidenfaden.

Bedst i stakken
Bedst i stakken er - som man kunne vente - opsamlingshæftet med brandere og grovheder fra Ole Rasmussen og Gorm Vølver, mændene bag Politikens At Tænke Sig. Det er ikke guld alt sammen, men meget af det er. "Vi skrev forleden, at Hans Engell bakkede op om Per Stiv Øller. Der skulle naturligvis have stået, at han bakkede ind i ham". Ikkesandt!
Vølver og Rasmussen har også modet til at skide højt og flot på god smag. Hvis kirken skal velsigne homoseksuelle parforhold, hvorfor så ikke sado-masochister? Hvorefter der selvfølgelig følger udkast til et ritual:
"Præsten: Så til-spørger jeg dig, Nis Bank Mikkelsen: Vil du tage Hanne Smæk Hansen, som ligger på gulvet foran dig og binde hende til ra-diatoren både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den altdominerende vil tilskikke jer, indtil bevidstløsheden indtræder?
Han: Ja.
Præsten: Så giv da hinanden håndjern på."

Næstbedst
Bladtegneren Jens Hage tegner i Berlingske Tidende. Hans årssamling er godt tegnet, men viser også, hvor svært det er at være satiriker på det beståendes og dominerendes side. Han overrasker dog med en ganske ond tegning af direktør Knud Sørensen, Den Danske Bank. Også bladtegneren Jens Julius er ude med et hæfte, som for ofte er forudsigelig, men dog også rummer både vitaminer og bid, når det er bedst.
Det sønderjyske Æ Rummelpot er direkte kalkeret af efter de landsdækkende Blæksprutten og Svikmøllen. Det er muligt, at det er morsomt, hvis man er sønderjyde. Men bladets humor holder ikke til at krydse ret mange amtsgrænser.

Svikmøllen og Blæksprutten
En årlig julesport er at sammenligne årgangen af Svikmøllen og Blæksprutten. I år må det være for at finde det mindst ringe. Og det må være Blæksprutten. Dels har det håndtegneren Roald Als i stalden (omend han er set i bedre form), dels er de kiksede småvers neuruppinerne et af de få elementer, der kalder en glad julenostalgi frem.
Svikmøllen kræver nok et par ekstra julesnapse, hvis den skal glide ned. Alligevel er det her, vi finder den bedste satiriske tegning i hele stakken: En ældre, noget derangeret mand med et håbløst ansigtsudtryk og den ene hånd nede i en skraldespand og en Netto-pose med tomme flasker i den anden. Det er en quiz. Svarmulighederne er 1) Et returflaskesystem der fungerer. 2) Et socialsystem der ikke fungerer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her