Læsetid: 3 min.

Lav flygtningeløn i modvind

18. december 1997

Regeringens integrationsydelse kritiseres fra både udlændinge og unge socialdemokrater. Eksperter tror på princippet. Ophavsmand bobler af optimisme.

"Jeg føler at Poul Nyrup Rasmussen bryder den grænse, han selv trak, med forslaget om integrationsydelse til flygtninge. Med forslaget forskelsbehandler man nu mellem flygtninge og danskere", siger DSU's formand, Morten Bødskov til Information efter fremsættelsen af regeringens integrationsudspil.
"Den positive del af integrationsloven syntes jeg er fin. Men den lavere ydelse kan jeg ikke se et argument for. Det er ikke fordi flygtninge ikke vil arbejde, og derfor tror jeg ikke det hjælper at tage 2000 kroner fra dem om måneden. Og det bryder med princippet om ligestilling", siger DSU's formand.
Multikulturel Forening, en forening med udspring i boligområdet Gellerup i Århus, tager også afstand til ydelsen.
"Den særlige integrationsydelse som regeringen foreslår er helt uacceptabel.
Den foreslåede ydelse til flygtninge er en klar forskelsbehandling. Social særbehandling er hæmmende for integration og fører lettere til aggresion", siger
Hicham Chouceir, formanden for Multikulturel Forening.
De radikales flygtningeordfører, Henrik Svane, har ønsket integrationsydelsen siden først i halvfemserne, og han er lodret uenig med kritikerne.
"Jeg fremsatte først tankerne i 1991 efter at have talt med en masse flygtninge, der følte sig klientgjort og initiativløse af at være i det sociale system. Jeg har aldrig hørt en flygtning sige nej til et arbejde. Men jeg har heller aldrig hørt det offentlige system sige, at NU skal det være, og så tage en række initiativer", siger Svane.
Derfra kom ideen til ydelsen, der består af dels en lavere sats end den, en flygtning ville få udbetalt i det sociale system, og dels en forpligtelse for det offentlige til at skaffe et arbejdstilbud ved siden af sprogundervisningen. Samtidig udvides integrationsperioden fra halvandet til tre år.
"Det skal ikke ses som et ønske om at tage penge fra flygtningene. Tværtimod. En flygtning under integrationsprogram vil koste det offentlige mere end en dansk bistandsklient i en aktiveringssituation. Og vi bruger pengene til gavn for den enkelte flygtning, ved at skaffe vedkommende arbejde og undervisning", siger Henrik Svane

10 kroner oveni pr. time
Samtidig peger Svane på, at ydelsen på de 5.000 om måneden til enlige flygtninge bliver suppleret med 10 kroner i timen pr. time, flygtningen er aktiveret. Og da aktiveringen først starter når flygtningen når et vist danskniveau, er der her et ekstra incitament til at klø på med danskbøgerne. Faktisk er Henrik Svane meget glad for den nye lov.
"Jeg kan ikke holde min optimisme tilbage. Jeg tror at vi får en kraftigt øget tilgang af folk med etnisk baggrund til arbejdsmarkedet. Og jo flere der kommer på arbejdsmarkedet, jo mere vokser den folkelige forståelse for, at dette er folk, der gerne vil bidrage til samfundet. Og jo færre stemmer får Pia Kjærsgaard", siger Henrik Svane.
Svane er ikke alene i sin vurdering af den nye lovs muligheder. Fremover skal integrationen foregå i kommunerne. Og i Københavns Kommunens Arbejdssekretariat ser man positivit på integrationslovens blanding af arbejdspraktik og skoleundervisning.
"Koblingen er en god idé. Ved lange studieforløb føler mange sig som studerende, de føler ikke at det, de laver, retter sig imod arbejdsmarkedet. Hvis man først har langt tids sprogkursus og derefter praktik, går der nogle klapper ned i mellemtiden. Det er meget vigtigt at man hurtigt stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet, så man ikke har nogle illusioner om, hvad der kræves, siger afdelingsleder Marianne Melchior, der tidligere har forsket i flygtninge på arbejdsmarkedet, og i dag blandt andet evaluerer flygtningeprojekter for Københavns Kommune.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu