Hvis man har en majskolbe eller en lille fisk, kan man jo se, om der ikke er nogen, der vil bytte eller købe - og man kan møde nye venner
En dag, da vi kørte gennem busklandet, holdt vi stille for at Iytte til fuglesangen. Den varme luft var fyldt med insekter, og en masse fugle fløj rundt og fyldte maverne. Der var biædere, fluesnappere, duer, næsehornsfugle, finker, væverfugle og fugle, som vi slet ikke kendte.
Og mens vi stod og kiggede, fik vi pludselig selskab af en dreng med en lille bitte plastikpose på hovedet.
Han stillede sig helt tæt op ad os og begyndte at kigge i samme retning som os, mens han smilede.
Jeg så på ham og smilede igen, og han tog fat i plastikposen og trak den lidt ned over panden.
"Det er en smart hat, "sagde jeg.
"Ja," siger han, "det er min lille butik."
"Hvad mener du med det?"
"Jo, i morges vågnede jeg og fik Iyst til at snakke med nogen, som jeg ikke kendte. Vi bor nemlig langt derude i busklandet, og der møder jeg kun min far og mine søskende og dem, jeg kender."
Drengen pegede over mod nogle træer, men jeg kunne ikke se nogen huse.
"Så gik jeg hjemmefra og spekulerede over, hvad jeg skulle gøre. Men heldigvis fandt jeg en pose, og den tog jeg på hovedet. Og nu kan du bare se, hvad der skete."
"Hvad skete der?"
"Jeg mødte dig. Og du mødte mig. Men hvis jeg ikke havde taget posen på hovedet, havde du måske ikke lagt mærke til mig."
"Er butikken så åben nu?"
"Jamen, vi mangler varer," sagde han. "For du vil vel ikke købe posen?"
"Nej det tror jeg ikke, men vil du have en cola?"
Det ville han gerne. Han drak den meget langsomt, i små slurke, og hver gang han tog en slurk, kiggede han på flasken og læste, hvad der stod på den.
"Kan du læse?"
"Ja," sagtens, sagde han. "Men jeg mangler noget at læse i. Jeg kan alle bogstaverne, men jeg har ikke nogen bøger."
Da han var færdig med at drikke, ville jeg tage den tomme flaske, men han holdt fast i den og spurgte:
"Vil du sælge den?"
"Du må gerne få den."
"Jeg kunne jo give dig posen."
"Ja, det kunne du måske."
"Du bli'r glad for den, tror jeg. Der er held i den," sagde han.
Og så satte han flasken på hovedet.
"Det er min nye butik," sagde han.
"Hvordan kan man kalde den en butik?"
"En butik er et sted, hvor man har noget, som andre gerne vil have. Der findes alle mulige butikker. Nogle er store, og nogle er ganske små, men de har alle sammen noget, de gerne vil sælge."
"Kan du sælge flasken?"
"Det kan man ikke vide," sagde drengen. Og så gik han.
*Bogen 'En lille bitte butik - en beretning fra Malawi' af Thomas Winding er udgivet i forbindelse med Børnenes u-landskalender i et samarbejde mellem DR og Danida og henvender sig til børn i 0.-3. klasse
