Læsetid: 6 min.

Litauen er langt fra unionen

12. december 1997

Selv de største optimister tør næppe håbe på, at Litauen vil få lov til at springe på toget nu. Derfor beskæftiger kun få sig med EU-topmødet i Luxemborg

Vilnius
De fleste litauere sørger ikke over, at deres land ikke er med i første runde af de forhandlinger om EU's udvidelse, som indledes i weekenden. Mange ved ikke engang, hvorfor topmødet i Luxembourg har særlig betydning for dem.
Nogle af dem, der ved det, forventer ingenting af mødet - ud over en bekræftelse på det, der blev sagt efter EU-udenrigsministrenes møde i Bruxelles. Selv de største optimister tør næppe håbe på, at Litauen vil få lov til at springe på toget nu.
Netop nu er der kun ét politisk emne, som hele befolkningen går op i: præsidentvalget den 21 december. Valg-kampen er ved at nå sit højdepunkt, og kandidaternes taler er genstand for diskussioner blandt unge og gamle, byfolk og landboere.
Mange mener, at en god ny leder kan forbedre deres levevilkår - mens EU er noget, der ligger langt borte.
Den litauiske presse, der var så begejstret for EU-medlemskabet, dengang planerne var endnu mere urealistiske end nu, er blevet mere afdæmpet. Udenrigsministermødet i Bruxelles kom ikke engang på avisernes forsider.

Klemt godt væk
Nyheden var der - "EU's udenrigsministre er ved at nå til enighed om, at kun fem europæiske lande og Cypern skal inviteres til at indlede officielle forhandlinger" - men den var ikke let at finde blandt reportagerne fra Irkutsk, Israel og Bosnien.
Politikerne er ikke kommet med kommentarer, selv om den litauiske delegation med ministerpræsident Gediminas Vagnorius i spidsen er klar til at rejse til Luxembourg på lørdag.
"Der bliver ikke gjort særlig meget ud af topmødet i Luxembourg, hverken i befolkningen eller i pressen. Den Europæiske Union interesserer ikke folk," siger Arturas Racas, der er politisk kommentator ved Litauens største dagblad, Lietuvos rytas.
Ifølge ham forstår almindelige mennesker ikke, hvad Unionen er, eller hvordan dens love og regulativer vil påvirke deres dagligdag.

Ikke så bange for Rusland
Politikerne fremhæver sikkerheden som et argument for at blive medlem af EU. "Men de fleste er ikke så bange for Rusland, som de var for nogle år siden. De tænker mere på sig selv," hævder Racas.
Efter hans mening er det kun 20 procent af Litauens befolkning, der går op i topmødet. Det er politikere, journalister og intellektuelle. Også unge mennesker - især studerende - er blandt dem, der er sikre på, at et EU-medlemskab vil give dem en bedre fremtid. Det hænger måske sammen med, at netop denne gruppe er opsat på at rejse og studere i udlandet.
Unge litauere vil gerne demonstrere deres positive indstilling til EU. For nogle dage siden rejste en gruppe repræsentanter for forskellige ungdomsorganisationer til Luxembourg for at støtte den officielle delegation.
Når EU ikke er et aktuelt emne for størstedelen af befolkningen, kan det skyldes, at både politikerne og pressen har grebet sagen forkert an.
Embedsmænd, som arbejder med europæiske anliggender, opfatter EU-medlemskabet som et strategisk udenrigspolitisk mål. Undertiden beskriver de EU som et universalmiddel: Alting bliver bedre, når vi kommer ind.
Men nogle af dem er begyndt at ændre opfattelse: Måske skal vi først forbedre forholdene selv og så derefter søge optagelse. Og der er ingen grund til hele tiden at gentage, at Litauen er parat til at indlede forhandlinger.

Brug for konkret tale
Men det, almindelige mennesker har brug for, er meget konkrete forklaringer på, hvad der egentlig skal til, for at deres land kan blive medlem af EU - og hvorfor. Hvorfor skal forholdene i fængslerne forbedres? Hvorfor skal visse miljønormer opfyldes, og hvordan skal det gå til?
Måske er det vigtigere at finde ud af, hvad Litauen er nødt til at lave om på, end hvad vi kan forvente at få af EU. Forestillingen om EU som julemand er ikke nok for de fleste litauere - de tror simpelthen ikke på eventyr efter syv besværlige år med uafhængighed.
Somme tider forsømmer politikerne en oplagt chance for at fortælle mere om EU. F.eks. har regeringen for nylig besluttet at hæve lærernes lønninger, og det er noget positivt; nogle mennesker genvinder håbet om et bedre liv.
Spørgsmålet om, hvor meget - eller rettere sagt hvor lidt - lærerne tjener i Litauen, er meget ømtåleligt. Politikerne kunne have benyttet lejligheden til at fremhæve EU's betydning i denne sammenhæng, men i stedet foretrak de at tie stille med, at lønningerne forventes at nå op på europæisk niveau.
Og hvad med pressens indflydelse? Arturas Racas, som er en af de få dygtige politiske journalister i Litauen, siger: "Pressen er en industri. Vi er nødt til at skrive om det, folk gerne vil læse om. Det er ikke EU i øjeblikket."
For ham er det meget vigtigt, at folk forstår, hvordan EU vil påvirke deres og deres børns liv. Er det ikke pressens opgave at fortælle om det?
"Til dels jo. Men politikerne må bære det største ansvar. Det er indlysende, at de embedsmænd fra udenrigsministeriet, der forhandler med Bruxelles, undertiden forfølger deres egne interesser, ikke landets. De ser frem til at komme til at arbejde i Bruxelles engang," siger han.
Der kan ske visse ændringer efter præsidentvalget - seks af de syv kandidater har EU-medlemskabet med i deres program. Men den sidste præsenterer sig selv som euro-skeptisk

'Et voksende monster'
Rimantas Smetona, der er formand for partiet Litauens Nationale Union, understreger, at han ikke er mod Europa, kun mod EU. Ifølge ham er EU "et voksende monster og et imperium".
"Medlemskab af EU vil indebære, at Litauen mister sin uafhængighed," hævder han.
Mens de såkaldte euro-optimister og euro-realister flyder med strømmen uden at forklare alle deres "pro'er" nærmere, benytter euro-skeptikeren Smetona lejligheden til at komme med alle "contra'erne". Han har ingen reelle chancer for at vinde valget, men folk hører hans udtalelser, og nogle vil måske lade sig overbevise af hans argumenter imod EU.
Det er ganske paradoksalt, men der er én befolkningsgruppe, som er meget bevidst om fordelene ved et EU-medlemskab:
Opinionsundersøgelser viser, at russerne i Litauen helhjertet støtter bestræbelserne for at komme ind.
Ifølge analytikere skyldes det, at russerne foretrækker de europæiske bureaukrater frem for de lokale. Og måske går de mere ind for centralisering end de fleste litauere.
Opinionsinstituttet Vilmorus stillede for nylig følgende spørgsmål: "Hvis der var folkeafstemning om EU i morgen, hvad ville De så stemme?" Resultatet var 44,2 procent for EU og 19,4 procent imod. 29,2 procent havde endnu ikke taget stilling, og 7,2 procent svarede, at de slet ikke ville stemme.
Ifølge instituttets direktør, Vladas Gaidys, er situationen uforandret siden sidste år. Han mener, at spørgsmålet er for "blødt" og derfor ikke betragtes som vigtigt. "Hvis vi havde spurgt folk, om de gerne ville til Månen, ville de fleste sikkert have svaret ja," siger han.
Men EU er trods alt tættere på Litauen end Månen. EU's udenrigskommissær, Hans van den Broek, beroligede euro-optimisterne, da han for et par dage siden besvarede spørgsmål fra litauiske journalister via tv: "Vær ikke bange, Litauen skal nok blive medlem af EU."
Det er de fleste litauere også tilbøjelige til at tro. Men de savner konkrete definitioner på, hvad der forventes af dem i den anledning - og hvad de vil vinde eller tabe ved det.

Ruta Slusnyte er journalist ved 'Lietuvos rytas', der er Litauens største dagblad.

Oversat fra engelsk af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu