Læsetid: 5 min.

Mål på samlebånd

6. december 1997

De danske kvinder har i tre forrundekampe scoret tilsammen 116 mål, men nu venter Makedonien og Rusland

VM I HÅNDBOLD
"Never change a winning team", lyder et godt gammelt ord. Men hvad kan en træner andet, når det begynder at vrimle ind med forstuvninger, overbelastede albuer og skuldre, fibersprængninger og ødelagte korsbånd?
Træneren kan osse selv ønske ændringer på listen over de udvalgte. Faktisk er der gennemført en prikkerunde på landsholdet. Mest iøjnefaldende hvad angår Marianne Florman, som egentlig har ydet fortræffelige indsatser under OL og senere, scoret bravt uden at trække sig i de situationer, hvor der uvægerligt vanker blå mærker. Florman mener selv, prikket kom efter et par misbrugte chancer i en enkelt Metal Cup-kamp i september.
Så er der et andet begreb fra bank- og forsikringsverdenen. Den såkaldte "naturlige afgang". Og det må i hvert fald være den, som Conny Hamann og Anja Byrial Hansen benyttede. Heidi Astrup har udskiftet Viborg med Japan, og det var måske klogt, hvis man vil se noget andet og tillige komme prikkeriet i forkøbet.
Men ved et kig på holdopstillingen ved sidste Metal Cup, må der osse findes en fraværs-årsag, man kunne kalde "ventepenge", selv om de sikkert ikke er store i kvindehåndboldens verden.

Stjerneskud eller hvad?
I hvert fald leder vi under dette VM forgæves efter et par af de unge navne: Ikast's Kristine Andersen og FIF's Mette Vestergaard. Vurderet som kommende landsholdsstjerner, men i øjeblikket mest stjerneskud? Eller hvad?
Da Heidi Astrup endte med at trække sig, var landstræner Wilbek af den mening, at playmakerpladsen på kvindelandsholdet ville blive besat uden besvær: "Lad mig bare nævne Camilla Andersen, Lotte Kiærskou, Karina Jespersen og Rikke Solberg, som er på vej tilbage efter sin skade." Jo, det var hun i april. Men snart ødelagde uheldige Rikke et par sener i ankelområdet, og bagefter Lotte Kiær-skous skulderskade for alvorlig til en VM-plads og Rikke er ikke rask endnu. Playmaker-problemet løses kun hveranden gang af Camilla Andersen, og Karina Jespersen, som står på spring, skuffede i Metal Cup i september.
Men i Karpater Cup overraskede Merete Møller fra det forenede Randershold meget positivt, især var hun stærk både i forsvaret og spillede mod Rumænien med stor autoritet i angrebet.
Så Danmark indledte sit VM med Merete med ti-tallet i startopstillingen mod Kina, som siden Netcom Cup var blevet ni mål bedre (fra syv til seksten scoringer), men stadig havde 16-årige på holdet.
Angrebsmæssigt funklede Anja (otte mål samt målgivende afleveringer), Anne Dorthe Tanderup (paradestærk og fire mål), Camilla (opsnappede meget, gode indspilninger og syv egne mål), Gitte Madsens andet af seks mål var et "billardskud", som kørte målrammen rundt indvendigt. Og Merete Møller? Udover forsvarsarbejdet fem mål, hvoraf Tanderup gav alletiders oplæg til det tredje ved at trække tre kinesiske forsvarere til sig. Men
kvindehåndbold er stadig et ungt spil i det store Kina.

Lærlingene og de gamle
I Danmarks anden forrunde-kamp, mod Tjekkiet, lod Wilbek i mangel af Janne Kolling, "lærlingen" Helle Simonsen starte inde som højrefløj. Resten af startopstillingen bød på Bøttzau, Tonje, Anja og Hoffmann. Camilla Andersen var den forstyrrende figur fremme.
Kampen blev den hvor scoringen kom over de 40, men de to dominerende kanonkonger, Anja og Hoff, overkom trods alt kun en tredjedel af scoringen, så ganske mange greb chancen mod et tjekkisk hold, som med to væsentlige afbud ikke var til ret meget, men på den anden side ikke gav op, i angrebet, og her var den danske højreside absolut blød som lurmærket smør.
Der var faktisk skudkraft til stede hos den tjekkiske venstre back (samt på fløjene). Madsen var inde, men ved stillingen 14-9 ville Ulrik Wilbek ikke se mere, og efter en time-out sad Madsen så igen på bænken, og Camilla var sat ind på backpladsen. Det stabiliserede noget, men man var sikker på, at Madsen nok skulle dukke op i kampen igen, og det skete da osse i form af et par gode afleveringer til stregen og nogle af hendes bekendte sololøb.
Camilla fik i kampen mange playmaker-minutter, og leverede en flot indsats overalt på banen. Karina Jespersen afløste som spilfordeler og frontfigur, men foreløbig uden den selvsikkerhed som "de gamle" har. Målvogterparret Rantala og Munk Lauritsen var begge til UG. Rantala lagde for, bl.a. ved at tage ripost-skud og straffekast og med flere flotte fodparader. Munk Lautritsen nød den tvivlsomme fornøjelse at blive sendt ind, når tjekkernes Gabriela Korandova skulle skyde straffe, og her var alle hop og gebærder forgæves. Men hun kom frygteligt tilbage, med forudseende placeringer og efterhånden osse lange udkast, hvoraf et enkelt gik til fjenden. Annette Hoffmans skudstatistik var næsten 100 pct.; hun har en del at takke Anja for, der til hende og flere andre lagde de mest frygtindgydende afleveringer, når ikke hun selv piskede kuglen forbi de to tjekkiske målkoner. Flottest var det lange ubesværede kast frem til den løbende Helle Simonsen, som i en klump af tjekker, herunder målmanden, der havde for vane at løbe langt ud på banen, blot havde tilbage at smide bolden videre ind i det gabende tomme mål. Det er boldsikkerhed, som vil noget, de to danskere præsterede dær.
Men osse Camilla brillerede, ved 35-18, da hun på kanten af feltet presset og i fuld fart ser tilbage og når at spille Hoff fri i luften over målfeltet.

Hvem skal være bedst?
I Danmarks tredje kamp i Neubrandenburg var det mest interessante perioden, hvor Slovenien arbejdede sig opad, fra at være bagud med 30-12 og frem til 32-21. Hvordan gik det til? Der var ikke i denne kamp tale om at den danske højreside var mør. Anne Dorthe Tanderup var med i lange perioder og hendes årvågenhed forplantede sig normalt til hele rækken. Men Slovenernes fikse venstrefløj, Tanja Oder, fortsatte med sine små smarte lobs, alene med Rantala, som i første halvleg. Og nu kom der fra midten slovenske opspil, som højreback'en Anja Freser afsluttede med fire-fem mål, tit herover hovedet på Karina Jespersen.
Der var ingen tvivl om kampens udfald, men selvfølgelig ville slovenerne godt have en bedre målstatistik med sig.
Endelig så har vore jernladies vel osse lov til at lege aluminium, hvis deres indre fremtidsprojektor klart peger henimod lørdag-søndags-opgørene, der vil give svar på spørgsmålet: Hvem skal være bedst i gruppe D, russerne eller danskerne?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her