Den danske kunstner Kehnet Nielsen udstiller på DCA Gallery i New York og indvier samtidig galleriets nye lokaler
UDSTILLING
Det er en udstilling, der bekræfter styrken i Nielsens maleri og et rum, der giver det den rette plads og opmærksomhed.
Når Kehnet Nielsens udstilling på DCA Gallery hedder Surfaces skal det forstås i både videste og helt bogstaveligste forstand. Det drejer sig om maleriet, som en malet flade, olie på lærred, med alt hvad det indebærer af kunst-historiske referencer, praktiske arbejdsmetoder og personlige intentioner. Flade, så meget desto mere fordi, det er det abstrakte maleri og dets forhold til den verden, som det ikke ligner, men heller ikke ser bort fra. Tværtimod, for netop i det, at det ikke længere skal forestille og være et billede, men blot betyde, kan maleriet være sig selv og verden allermest tro. Og det er i denne erkendelse, at Kehnet Nielsens malerier søger at tilegne sig verden, som en flade af farve, form og enkelte steder også ord.
Flader i rummet
De femten malerier som er udstillet på DCA Gallery, alle dateret 1997, er hængt op i tre afdelinger. I de to små siderum hænger henholdsvis fire og fem mindre malerier, mens fem større samt det store Poetic Map optager galleriets midterrum. Som de hænger dér skaber malerierne en udveksling mellem deres egen afgrænsede flade og det åbne rum beskueren befinder sig i. De trækker sig tilbage og er samtidig imødekommende. Nielsen tager fladen til indtaget for et mellemværende, ikke bare mellem maleri og beskuer, men også mellem maleri og verden.
Han viser maleriet, som et sted eller måske snarere et rum, hvor vi både møder verden, som en del af os selv og som noget andet, der overskrider det vores individualitet. Det er en dobbelthed, hvor de mørke jordfarver og kraftfulde abstrakte former på en gang skaber afstand og dybde i maleriets flade.
Der er samtidig noget anakronistisk over Kehnet Nielsens malerier. I en tid, hvor videoskærme, computere og elektroniske billeder er de dominerende kunstformer, insisterer de på det gamle håndværk, maleriet, og så af alle steder lige i New York. Men denne modstand mod det alt for moderne er også meningen, for det er en tabt forbindelse, til verden, en autentisk erfaring, som Kehnet Nielsen vil male sig ind til. Han prøver at være helt igennem ærlig overfor maleriet, for at det kan være det overfor verden, og som sådan viser Surfaces, at den nære kontakt mellem maler og lærred og senere beskuer og lærred, stadig kan rumme noget, som hverken fotografi eller video kan. Det er maleriets materialitet, som en ting, en stemme og en tilstedeværelse i verden.
Nyt galleri
En væsentlig grund til at Surfaces er så vedkommende er uden tvivl DCA Gallerys nye lokaler i Chelsea. Det aflange midterrum delt af en række træsøjler giver de store malerier den nødvendige plads til både at forbinde og adskille sig, mens de små siderum med indgange i mursten skaber en passende intimitet til de mindre malerier. Fremfor alt er det et rum, som med sine brudte forløb på en gang skjuler og afdækker malerierne og derved giver mulighed for at se dem fra andre vinkler i stedet for lige på. Kehnet Nielsens malerier og deres flader får et overraskende liv og perspektiv i galleriets rum.
Selvom DCA Gallery endnu ikke er helt færdigt med alle detaljerne, og man arbejdede lige op til ferniseringen for at blive klar, er det tydeligt, at det er et meget givende galleri, som i fremtiden vil modtage danske samtidskunstnere på New York-scenen. Der er bade sammenhæng og integritet mellem rummene, som et hele og hver for sig, hvilket er yderst relevant i forbindelse med Kehnet Nielsens Surfaces, men som helt sikkert også vil tilbyde kommende kunstnere et givende udgangspunkt. I januar er det Pia Andersens malerier, der indtager DCA Gallery med udstillingen Paysages og til den tid er det helt færdigt.
*Surfaces er åben indtil 20.12. 1997. Paysages fra 10.1-14.2. 1998
