Læsetid: 4 min.

Mandekamp ved valg i Litauen

20. december 1997

Når litauerne på søndag går til valgurnerne for at finde en ny præsident, står valget mellem syv mænd. De fleste er gamle, og nogle har kun boet i landet i få år

Vilnius
Selvom det i Litauen siges at det er mændene, der snakker og drikker, og kvinderne der arbejder og får det hele til at fungere, er der ingen kvindelige kandidater blandt favoritterne ved det litauiske præsidentvalg på søndag.
Derimod tegner det til at blive et opløb mellem tre ældre herrer.
Den mest kendte er den 65-årige Vytautas Landsbergis, der også var kandidat for fire år siden, men tabte stort til den nuværende præsident Algirdas Brazauskas.
Landsbergis var Litauens mest kendte frihedskæmper i perioden 1986-91, og var landets første præsident efter russernes tilbagetrækning fra 1991 til 1993, og hovedårsagen til at han tabte til Brazauskas i 1993 var Landsbergis' hurtige reformering af landet fra central økonomi til markedsøkonomi i 1991-92, som gjorde ondt på mange litauere, der ønskede sig tilbage til de "stabile gode gamle dage", og ved parlamentsvalget i 1992 vandt Arbejderpartiet (afløseren for det kommunistiske parti) stort over Landsbergis højrefløj.
I de seneste meningsmålinger er han da også den af de tre favoritter som står svagest.

Ivrig miljøforkæmper
Valdas Adamkus er 71 år og født i Litauen, men flygtede i 1949 til USA, hvor han blev amerikansk statsborger.
Han er en meget ivrig miljøforkæmper og har været ansvarlig for miljøet i flere stater i USA.
Ifølge den litauiske grundlov skal præsidentkandidater have haft litauisk statsborgerskab i mindst tre år, og der har været strid om, hvorvidt det også indebar fast bopæl i landet i tre år, hvad Adamkus ikke har kunnet opfylde.
Spørgsmålet har været forelagt domstolene, og Valdas Adamkus er nu langt om længe blevet godkendt som præsidentkandidat.
Adamkus støttes af den liberale Center Unionen og af mange andre, der vil have en præsident, som ikke er belastet af Litauens kommunistiske fortid.
Upolitisk og midtsøgende
Arturas Paulauskas er med sine 43 år meget yngre end sine modkandidater. Han er jurist og offentlig anklager og siger selv, at han er upolitisk og midtsøgende.
Paulauskas politiske program omfatter først og fremmest retspolitik og bekæmpelse af kriminalitet. Meningsmålingerne vurderer, at han på trods af svigtende støtte fra de liberale - efter at have indgået en aftale om opbakning fra Arbejderpartiet - har god støtte, også fra den russiske del, som udgør otte procent af den litauiske befolkning.
Det har svækket Paulauskas' chancer, at han i valgkampen har cementeret sit ry som 'smart' sagfører med udpræget sans for politisk opportunisme.
Toppunktet var en episode, hvor han på et specielt indkaldt pressemøde offentliggjorde, at han rejste til Bruxelles for at møde Jacques Santer inden det afgørende EU-topmøde i Luxembourg, hvor de baltiske landes EU-fremtid blev afgjort. Formålet var "konsultationer".
Litauisk presse kunne afsløre, at Paulauskas rejse var en blanding af turisme og shopping. Og så deltog han i en middag, hvor Santer skulle have talt, men meldte afbud.

Oprindeligt ni kandidater
Oprindelig var der ni kandidater, der søgte at blive opstillet som præsidentkandidat i Litauen - både kendte, mindre kendte.
I den endelige runde er kun syv blevet godkendt. Det kræves, at mindst 20.000 vælgere ved navn skal støtte den pågældende kandidat, og det viser sig nu at flere af kandidaternes liste indeholdt navne på 'dobbeltgængere' og døde personer. Derfor er listen blevet reduceret til syv kandidater.
Den nye præsident skal vælges med et absolut flertal af de afgivne stemmer. Det forventes ingen at opnå i første runde. Derfor bliver der den 12. januar en anden runde mellem de to topscorere.
Præsidentembedet i Litauen har stor politisk betydning ligesom i Rusland, Frankrig og USA. Han udtaler sig næsten dagligt om politiske emner og forhandler aftaler med andre lande, senest med den russiske præsident Boris Jeltsin om blandt andet grænsedragningen mellem de to lande.
Også formanden for Parlamentet - der i øvrigt er Landsbergis - udtaler sig oftere om politiske emner end premierminister Vagnorius.
Den nuværende præsident Algirdas Brazauskas stiller ikke op, og mange litauere beklager hans afgang. Han begrunder den med, at mange - også i udlandet - fortsat betragter ham som en røst fra det gamle kommunistiske regime.
Algirdas Brazauskas var før den genvundne selvstændighed i 1990-91 leder af det Litauiske Kommunistiske Parti og støtter sig på det nuværende arbejderparti. Ved valget i november 1996 blev dette parti voldsomt reduceret og tabte dermed regeringsmagten.
Algridas Brazauskas er nu 65 år og peger på, at det er på tide at få yngre kræfter på præsidentjobbet.
Deri ligger også en slet skjult hentydning til, at flere af de opstillede kandidater er ældre eller kun lidt yngre end han selv.
Brazauskas har også begrundet sin tilbagetræden med, at samarbejdet med Parlamentet og regeringen ikke er godt.
Det skyldes de politiske modsætninger. Præsidenten repræsenterer 'gammel kommunisterne', og i Parlamentet er der et absolut konservativt flertal, som har regeringsmagten sammen med de Kristelige Demokrater, og som støttes af Center Unionen.
Siden den genvundne demokratiske selvstændighed har valgdeltagelsen været lav i Litauen - for lav efter manges mening.
Under sovjetstyret var valgdeltagelsen omkring 99,9 procent, men da var det en farce, fordi der ikke var nogen valgmuligheder.

Fire chanceløse kandidater
Den høje valgdeltagelse skyldtes, at hvis ikke borgerne deltog i valgene, fik de ikke det nødvendige stempel i deres personpapirer. Det kunne medføre afslag på ansøgninger om f.eks udlandsrejser og forfremmelser, fordi man blev stemplet som ringere "sovjetborger".
De sidste fire kandidater er også alle mænd, men de spås ikke mange chancer.
Det er Vytenis Povilas Andriukaitis 46 år og kandidat for Socialdemokratiet, Rolandas Pavilionis 53 år og rektor for Vilnius Universitet, Rimantas Smetona, formand for Litauisk Union og medlem af Parlamentet og Kazys Bobelis er over 70 og partiløs eksillitauer.
Der har været en enkelt amerikansk-litauisk kvinde med i opløbet, men hun kunne ikke opfylde kravet om litauisk statsborgerskab.

*Jens Skrumsager Skau er Senior Rådgiver i Litauen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her