Læsetid: 4 min.

Mexicos regering beskyldes for medansvar

27. december 1997

Direkte forbindelse fra de ansvarlige for massakre på 45 indianere til regeringen - Øget risiko for politisk vold

Mexicos regering er kommet under massiv beskydning siden en paramilitær gruppe i mandags dræbte 45 indianske flygtninge, hovedsagelig kvinder og børn, i den sydlige delstat Chiapas. Fra næsten alle sider kræves de ansvarliges hoved på et fad - ikke kun gerningsmændene, men bagmændene.
Fra flere sider peges der på, at bagmændene er at finde i landets regerende parti PRI (Partido Revolucionario Institucional - Det Institutionelle Revolutionsparti), i delstatsregeringens top og i forbundsregeringens top.
Massakren i den lille landsby Polhó er den foreløbige kulmination på en lang række overgreb og voldshandlinger i Chiapas i løbet af i år. Siden den indiansk baserede oprørsgruppe EZLN (Ejército Zapatista de Liberación Nacional - Zapatisternes Nationale Befrielseshær) den 1. januar 1994 besatte flere vigtige byer i Chiapas' højland og indledte et væbnet oprør, der varede i 12 dage, har situationen i delstaten været anspændt. Over 20.000 soldater søger konstant at presse og provokere zapatisterne i strid med de aftaler, som er indgået efter lange forhandlinger. Samtidig har hæren set gennem fingre med opbygningen af paramilitære grupper, der ustraffet angriber indianske bønder, flygtninge og katolske præster.

Utallige advarsler
I flere måneder har biskoppen i højlandets hovedby San Cristóbal de las Casas, Samuel Ruiz, menneskeretsorganisationer, oppositionen og medierne advaret om at regeringens og PRI's åbenlyse støtte til paramilitære grupper som Máscara Roja (Røde Maske), der er direkte knyttet til PRI og kvægavlerne i den nordlige del af højlandet, kunne udløse en åben borgerkrig.
Regeringen og PRI har konsekvent afvist at have nogen forbindelse med de paramilitære grupper, også efter at en bilkolonne anført af Samuel Ruiz og hans hjælpebiskop i sidste måned blev beskudt ikke langt fra den landsby hvor mandagens massakre fandt sted.
Angriberne tilhørte en paramilitær organisation, som Røde Maske siges at tilhøre. Organisationen - Desarrollo,
Paz y Justicia (Udvikling, Fred og Retfærdighed) - er officielt en sammenslutning af landbrugere og kvægavlere, der arbejder for at skabe økonomisk udvikling i området. Som så mange andre organisationer i Mexico er den en del af PRI. Den har aldrig lagt skjul på, at den er imod zapatisterne og den indianske bondebefolkning. Flere af organisationens medlemmer er kvægavlere, som gennem flere år med vold og pression har taget landbrugsjord og skov fra indianerne for at udvide deres ejendomme.
Den 2. juli, fire dage før det kongresvalg, der for første gang nogensinde bragte PRI i mindretal i Deputeretkammeret, samt gav det moderate venstrefløjsparti PRD (Partido de la Revolución Democrática - Den Demokratiske Revolutions Parti) politisk kontrol over Mexico By, undertegnede repræsentanter for Chiapas' delstatsregering og Desarrollo, Paz y Justicia en aftale, som betød, at organisationen i løbet af et år skulle modtage 4,6 millioner pesos (ca. 3,9 millioner kr.) til at støtte udvikling af landbruget i Chiapas' højland - dvs. blandt den ikke-indianske organisations medlemmer. Som vidne underskrev den øverstbefalende for områdets militærregion, general Mario Renán Castillo. En betingelse for at pengene kunne udbetales, var at organisationen skulle afholde sig fra voldshandlinger før, under og lige efter valget, der blev fulgt af flere hundrede observatører fra ind- og udland.
Lederen af sammenslutningen af protestantiske kirker i Mexico, Arturo Farela, udtalte senere til dagbladet La Jornada, at "vi mener at disse ressourcer kan blive anvendt til andre formål - til at bevæbne sig."
Forbundsregeringen, delstatsregeringen og hæren er gennem flere måneder blevet advaret om at eksistensen af paramilitære grupper, der får lov til at agere ustraffet, øger risikoen for åben borgerkrig, ikke kun i Chiapas, men også flere andre steder i landet. En af Mexicos mest respekterede menneskeretsaktivister, Mariclaire Acosta, formand for den uafhængige Comisión Mexicana de Defensa y Promoción de los Derechos Humanos (Den Mexicanske Kommission til Forsvar for og Fremme af Menneskerettighederne), sagde det meget klart en uge før massakren:
"Forbundsregeringen og delstatsregeringen er ved at skabe betingelserne for en almindeligt udbredt vold, der kan udvikle sig til etniske og religiøse konflikter (...) Disse konflikter kan balkanisere landet".

Zedillo har ingen kontrol
For præsident Ernesto Zedillo og hans regering er massakren en pinlig påmindelse om, at hvis de ikke sørger for at få kontrol med deres egne, kan Mexico snart blive et uregerligt kaos. Udviklingen i de senere måneder, med massakren i Chiapas som en foreløbig kulmination, viser tydeligt, at den centrale kontrol PRI og regeringen kunne udøve gennem årtier ikke længere eksisterer.
Spørgsmålet er så, om regeringen overhovedet er i stand til at kontrollere udviklingen blandt sine egne. PRI er dybt splittet i flere fløje og rivaliserende grupper, bl.a. en moderne, mere demokratisk orienteret, men svag fløj med bl.a. præsident Zedillo, en teknokratisk fløj, der ønsker en fortsættelse af tidligere præsident Carlos Salinas' hårdhændede økonomiske kurs, samt en sammensat fløj af dinosaurer, dvs. politikere af den gamle PRI-skole, for hvem stort set alle metoder er legitime, hvis de kan sikre PRI's forblive ved magten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu