Læsetid: 5 min.

Nærbilleder af år 2000

2. december 1997

Under overskriften Close-Up '97 afvikledes i weekenden en konkurrence for unge filmtalenter i Filmhuset i København

Lørdag aften kunne en fyldt sal i Filmhuset overvære, hvordan et ungt og indtil da aldeles ukendt talent i dansk film blev forgyldt med en nyindstiftet pris på ikke mindre end 50.000 kroner.
Anledningen var finalen på Close-Up '97, en konkurrence arrangeret af Christian Monggaard Christensen og Niels Hagen. Initiativet udgik oprindelig fra filmmagasinet Levende Billeder, men da dette i forgangne sommer måtte bide i støvet, blev projektet reddet af dagbladet Politiken og filmselskabet Zentropa. De øvrige samarbejdspartnere var DR/TV, som har vist de seks finalister på TV-Åben, Filmhuset, som ligeledes har programsat filmene i november, samt Carlsberg, Nordisk Film Fonden og Det Danske Filmværksted.
Kriterierne for deltagelse i Close-Up '97 var, at filmenes længde ikke måtte overstige tolv minutter, de måtte ikke have været vist i andre sammenhænge, og så skulle de forholde sig til temaet: År 2000: Hvordan ser du det 21. århundrede?
Målet med konkurrencen har været at undersøge, hvad der gemmer sig af talenter uden for landets etablerede filmmiljøer, og interessen har været ret overvældende. Mere end hundrede tilmeldte sig, og omkring halvtreds film blev færdige. Samtlige film blev gennemset af en forudvælgelsesjury, der valgte seks finalister, som skulle dyste om de ganske anseelige præmier.
Informations klumme-skriver havde den fornøjelse at sidde i finalejuryen sammen med Abelone Glahn fra TV-Åben, Prami Larsen fra Det Danske Filmværksted, Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa samt instruktørerne Lotte Svendsen og Thomas Vinterberg. I juryen var der enighed om, at alle seks finalefilm var talentfulde, og at enkelte af dem var udført med en overraskende professionel kunnen. Imidlertid lagde konkurrencens regler op til, at Close-Up '97 snarere skulle belønne originalitet og den gode idé end teknisk udførelse og skuespilpræstationer.

Sisyfos' verden
Med disse kriterier i baghovedet valgte juryen at give hovedprisen til filmen Sisyfos' verden af den 26-årige og i filmsammenhænge ganske ukendte Morten Kaplers. Begrundelsen var, at Sisyfos' verden bryder med en filmisk konvention, og at den gør det med et overskud og en originalitet, der er forførende. På billedsiden følges et ungt par, som vågner op efter en nytårsaften, hvor begge har haft sidespring, mens der på lydsiden høres en stemme, som fra en nær fremtid ser tilbage på nutiden. I starten forledes man til at tro, at der blot er tale om en indledende speak, men stemmen fortsætter filmen igennem. Af teksten fremgår det, at vores tankeløse måde at behandle verden og hinanden på har ført til et sammenbrud. Først opfattes teksten som en dommedagsprofeti, som i et verdenspolitisk perspektiv advarer imod den globale tilstand. Men i sammenhæng med billedsidens enkle og præcise signalement af et parforhold i krise får ordene en dobbelt betydning, som på elegant vis fletter det private sammen med det almene.
Verdens tilstand hænger nøje sammen med den måde, vi behandler hinanden på i hverdagen, synes udsagnet at være.

Tømmermænd
Andenpræmien på 25.000 kroner gik til noget så usædvanligt som et filmkooperativ bestående af fem studerende fra Informations- og Medievidenskab ved Århus Universitet. Kooperativet kalder sig Ballon Rouge, og navnet dækker over Bo Gorzelak Pedersen, Niels-Arne Hansen, Jørgen Mortensen, Tone Randbo og Lisbeth Juhl Sibbesen. Resultatet, MM Apokalyptiske tømmermænd, er en humoristisk og fabulerende film, der - samtidig med at den på ironisk vis leger med genrerne - gennemstrømmes af en tone af hverdags-tristesse. En film, der tematiserer de opskruede forventninger til det forestående årtusindskifte, og som samtidig formidler en fælles, uudsagt vished om, at intet forandrer sig, at alt vedbliver at være det samme, at hverdagen og livet fortsætter som altid, når røgen fra nytårsraketterne er drevet bort.
Under gennemsynet af de seks film var det interessant at konstatere, at i hvert fald halvdelen af dem havde valgt at tolke temaet 'År 2000' gennem refleksioner over teknologien og massemediernes stigende indflydelse på vores hverdag.
"Teknologi er en videnskab, der har som mål at indrette livet, så man ikke længere behøver at erfare det," er det indledende budskab i filmen Lunch Break, instrueret af Ole Bendtzen og produceret på New York Film Academy. Filmen modtog publikumsprisen på 10.000 kroner. Den viser en mand, der i ensomhed tilbringer livet foran en computer. Denne overvåger samtidig hans liv og bestemmer, hvornår og hvor længe han skal holde pauser fra arbejdet. Under en frokostpause falder han i søvn og drømmer om at gøre oprør imod maskinens tyranni.

Intermission
Også modtageren af tredjeprisen på 15.000 kroner, Flemming Krogh og Palle Christensens Intermission, tematiserer oplevelsen af, at teknologi og medier lægger en afstand eller et filter ind mellem det enkelte individ og omverdenen. Filmen er produceret på Brugerværkstedet i Hvidovre af en gruppe, som kalder sig Utopia. Den viser et miljø af unge mennesker, der fejrer nytårsaften via computere i en slags virtual reality-spil. Altså den modsætningsfyldte oplevelse af på én gang at være forbundet via nettet og fysisk afsondret fra omverdenen. De to sidste finalefilm var Jens Mikkelsens særdeles velproducerede Say Goodbye om en ung astronaut, der skal tage afsked med jorden, fordi han er udvalgt til at udforske mulighederne for at leve på en fjern planet, samt Jakob Busk Olsen og Trine Troelsens Dit livs chance om en ensom ung mand, der får sit 'livs chance', da han vinder femten minutters fri taletid på en populær tv-kanal.
Juryen registrerede en generel grundtone i de seks film, som signalerer, at uanset hvor avanceret teknologien bliver, kan man have fornemmelsen af, at livet går uanfægtet videre og i grunden ligner sig selv til forveksling. År 2000 er lige om hjørnet. Det nye årtusind er ikke længere så fjernt og eksotisk, og det bliver stadig sværere at tro på, at verden med ét slag vil forandre sig til noget ganske ukendeligt. Måske er det derfor, at det vigtigste i forbindelse med film stadig ikke er teknikken og effekterne, men det samme som altid: den gode historie!
Om alt går vel, vil Close-Up konkurrencen blive gentaget næste år. De seks finalefilm kan ses på forespørgsel i Filmhusets videotek.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu