Læsetid: 2 min.

NATO klar til moderne kamp

4. december 1997

Alliancen vedtager ny kommando-struktur og får løst gamle konflikter. Det letter på arbejdet med NATO-udvidelsen

Bruxelles
Med et halvt års forsinkelse har forsvarsalliancen NATO vedtaget den længe ventede nye såkaldte kommando-struktur. Vedtagelsen skete i forbindelse med et møde i Bruxelles mellem forsvarsministrene fra alliancens 16 medlemslande.
Bag det sammensatte ord kommando-struktur ligger nøglen til, hvordan de 16 NATO-lande med USA i spidsen organiserer sig, når de samarbejder militært.
I NATO's gamle kommando-struktur var der 65 militære hovedkvarterer spredt ud på de 16 medlemslande. Denne struktur blev etableret under den kolde krig og var primært beregnet til at organisere NATO's forsvar overfor den militære trussel fra øst, som bestod af Sovjetunionen og Warszawa-pagten.
Siden den kolde krigs ophør har NATO arbejdet på en større omorganisering, som skulle gøre organisationen relevant i forhold til især det nye Europakort. På det politiske niveau er der indgået såkaldte partnerskabsaftaler med en lang række europæiske lande både fra Central- og Østeuropa og neutrale vestlige lande samt en særlig aftale med Rusland. Disse aftaler indebærer blandt andet fælles militære øvelser og politisk dialog.

Færre hovedkvarterer
Sideløbende har NATO-landene også arbejdet med en omorganisering af de 16 NATO-landes egen militære struktur. Europa står ikke længere overfor en militær atom-trussel fra øst. Til gengæld er regionale konflikter som borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien områder, hvor NATO har spillet en stor rolle og hvor alliancen må forventes at komme til at spille en stor rolle i fremtiden. Den nye kommando-struktur reducerer antallet af militære NATO-hovedkvarterer til 20 og fjerner et lag i kommandovejen.
Et af formålene med denne ændring er at gøre NATO's fælles militær-struktur i stand til at agere effektivt, hvis alliancens militær skal anvendes i forbindelse med regionale konflikter.
I forbindelse med vedtagelsen af kommando-strukturen lykkedes det også få NATO-landene at få bilagt en del militære stridigheder mellem de to NATO-medlemslande Tyrkiet og Grækenland. Disse to landes indbyrdes konflikter har i årtier skabt problemer internt i alliancen. En anden konflikt mellem Storbritannien og Spanien om Gibraltar blev også skubbet til side, sådan at kommando-strukturen kunne vedtages. Efter omorganiseringen er NATO's næste store opgave optagelsen af nye medlemslande. Polen, Tjekkiet og Ungarn forventes optaget som nye NATO-medlemslande i 1999.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu