Læsetid: 5 min.

Nordirsk blodfejde truer freden

29. december 1997

Ekstremisters drab og hævndrab skaber frygt for, at Nordirlands skrøbelige fredsproces løber af sporet

LONDON
Nogle få ekspertskud fra maskingeværer, og Billy Wright - 'Rottekongen', de protestantiske terroristers frontfigur - havde ikke en chance. Få timer senere tog hans venner hævn. Salver af skud mod et katolsk diskotek efterlod én død og fire sårede - herunder en 14-årig dreng, som var blevet indforskrevet til at rydde bordene for tomme glas.
Blodfejden mellem Nordirlands katolikker, som vil have den britiske provins forenet med resten af Irland, og de pro-britiske protestanter stak i weekenden sit grimme ansigt frem.
De ekstreme fundamentalister på begge fløje har ét til fælles: De er imod den fredsproces, som langsomt og tøvende famler sig afsted mellem de stridende samfund i Nordirland, sekunderet af regeringerne i London og Dublin. Og weekendens likvideringer blev i alle lejre set som et forsøg på netop at sabotere fredsforhandlingerne.

Kristen fundamentalist
Det første offer faldt tidligt lørdag morgen, da indsatte republikanske fanger i Maze-fængslet uden for Belfast sneg sig op på et tag, hoppede ned i en fængselsgård og dræbte den protestantiske terrorist Billy Wright. Han havde netop sat sig ind i en bil for at blive kørt til den afdeling, hvor pårørende og andre gæster aflægger visit. Tilnavnet 'Rottekongen' havde han efter en filmfigur.
Sådan én kunne han såmænd godt have været selv. Nykristen af ekstremt tilsnit, veltrimmet og strunk med karseklippet hår, gedebukkeskæg, ring i venstre øre og meterlange tatoveringer var han den voldelige protestantismes bedst kendte frontfigur. Et idol for små drenge i trøstesløse boligblokke..
Han selv var barn af et opløst ægteskab med delvis opvækst på børnehjem til følge. For ham blev trøstesløsheden forløst i et glødende had mod republikanerne, efter at IRA slog adskillige mennesker i hans hjemby ihjel, da han var 15 år gammel - senere dræbte de også en række af hans familiemedlemmer.

I lære som terrorist
At spille gælisk fodbold med knægtene fra de katolske boligblokke var ikke længere muligt. I stedet meldte han sig ind i en af de protestantiske paramilitære gruppers ungdomsafdeling og gik i lære som terrorist.
Det job gjorde han godt. Blandt andet med 'drej-en-katolik'-mordene, hvor Wright og hans medsammensvorne ringede efter f. eks. en taxa eller en pizza fra katolsk-ejede virksomheder. De uskyldige pizza-drenge og chauffører blev så koldblodigt likvideret.
Efterhånden blev den idealistiske unge mands yderligtgående synspunkter og handlinger dog for meget for selv de hærdede anti-katolske stridsmænd i UVF - Ulster Volunteer Force. Han gik imod den våbenhvile, som de protestantiske paramilitære grupper indledte i 1994 og brød den åbenlyst, da han angiveligt stod bag mordet på en katolsk taxichauffør. UVF smed ham ud, lyste ham i band i Nordirland og truede med at slå ham ihjel.
Han dannede udbrydergruppen LVF - Loyalist Volunteer Force, som de seneste år mistænkes for nogle af de mest modbydelige terrorhandlinger fra protestantisk side.
Men ikke kun de gamle kammerater fra kampen mod katolikkerne stræbte Wright efter livet. Også katolikkerne havde ham i sigtekornet, og det samme havde briterne.
Den tidligere leder af de britiske styrker i Nordirland, Sir Hugh Annesley, sagde, før han forlod posten, at "det er bare et spørgsmål om, hvem der får ram på the bastard først. Os, IRA eller UVF".
De britiske styrker i Nordirland kom dog Wrights gamle kammerater i forkøbet og arresterede ham i marts for at have truet en kvinde på livet.
Dermed overhalede briterne også de katolske terrorgrupper. IRA har forsøgt at slå Wright ihjel flere gange, men han er altid sluppet med skrækken. Indtil i lørdags. Bill Wright blev 37 år gammel.
Men denne gang var det ikke IRA, der leverede revolvermændene til angrebet på Wright. Det var INLA - Irish National Liberation Army - en yderligtgående udbrydergruppe, der, som Billy Wright, er modstander af fredsprocessen.

Hurtig hævn
Hævnen fulgte hurtigt. Sent lørdag aften kørte en bil op foran Glengannon hotel lidt uden for Dungannon. Der var diskotek, men mændene i bilen kom ikke for at danse.
De var efter en af udsmiderne - den 45-årige Seamus Dillon. Han har tidligere sonet en fængselsdom for et sekterisk mord, men blev sluppet ud i 1994. Han og to andre udsmidere blev ramt, og Seamus Dillon døde kort efter. Nogle af kuglerne forvildede sig ind ad vinduerne og ramte en 14-årig hjælper. Billy Wrights terrorgruppe, LVF, sagde senere, at mordet var hævn for Wrights død. Organisationen sendte en meddelelse ud, hvori den tog ansvar for mordet.
Hævnmordet blev efterfulgt af optøjer i Wrights hjemby Portadown og et par andre steder i det sydlige Nordirland.

Opfordringer til ro
Politikere af alle farver fra Ulster-protestanten Ken Maginnis over Sinn Feins leder Gerry Adams til Nordirlands-ministeren Mo Mowlam, og USA's præsident Bill Clinton fordømte mordene og opfordrede til ro. Men der er fare for mere vold. Både mellem de to ekstreme flanker, men også hvis de mere moderate kræfter forsøger at tvinge ekstremisterne til at makke ret.
Det behøver ikke at betyde, at fredsforhandlingerne stopper. Derimod kan det underminere processen, hvis de moderate lader sig hvirvle med i den blodfest, som ekstremisterne har startet.
I så fald vil de to samfundsgrupper i Nordirland i realiteten være blevet taget som gidsler af deres egne ekstremister.

Det næste offer
Umiddelbart vil mordene i Nordirland øge presset på den britiske minister for Nordirland, Mo Mowlam. Hun er i forvejen upopulær hos protestanterne - også de moderate - for, efter deres mening, at have givet for mange indrømmelser til katolikkerne.
Ken Maginnis fra Ulster Unionist Party - det største af de protestantiske partier - opfordrede hende i weekenden til at gå af. Først og fremmest på grund af den katastrofale sikkerhedssituation i Maze-fængslet, hvor det var muligt at smugle skydevåben ind.
Så det næste offer for fejden i Nordirland kan blive Mo Mowlam. Og måske må premierminister Tony Blair selv tage tøjlerne for at bringe forhandlingerne videre.
Men indtil videre holder Mowlam fast. Som hun udtrykker det: "Det er farlige tider. Jeg undervurderer overhovedet ikke, hvor alvorligt det er, men vi må beholde perspektivet. Dette er den første af mange af sådanne prøvelsens tider i de kommende måneder".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu