Læsetid: 5 min.

Nye bøger om musik

17. december 1997

To nye bøger er kommet på gaden: En tung udgivelse fra Tyskland og en noget lettere fra Danmark

Så kom bind 7 af MGG - Die Musik in Geschichte und Gegenwart. Med undertitlen Allgemeine Enzyklopädie der Musik. Det er den anden, omarbejdede udgave, udgivet af Ludwig Finscher. De 21 bind er fordelt med 9 bind til sagdelen og 12 bind til persondelen. Forlaget hedder Bärenreiter Metzler. Bind 7 er på 1986 sider. Det er måske verdens bedste musikleksikon, det koster en halv bondegård. Der er så også en ubetalelig glæde forbundet med at gå på opdagelse i MGGs gennemarbejdede opslag.
Hvis man er så heldig at have bidraget med artikler i MGG, kan man erhverve sig udgivelsen for ca. kr. 800 pr. bind. Butiksprisen er ikke oplyst. Forlaget Engstrøm & Sødring i Borgergade i København burde kunne servicere videbegærlige læsere. Hvis det er rigtigt, at danskerne køber for fem mia. kr. julegaver i år, bør der også være plads til MGG på ønskesedlen.
Bind 7 af MGG går fra 'Mut' til 'Que'. Et sted mellem M og Q ligger N, og N er det første bogstav i Nationalsozialismus. Det ord henviser til et dunkelt kapitel i Tysklands historie, som ofte er fortiet i tysk musikvidenskab. Det har været de tyske MGG-redaktørers hensigt at bryde denne tavshed.
Det er Bernd Sponheuer, der har skrevet det fyldige opslag om nationalsocialismen og musikken. Det er delt op i tre afsnit: 1. Indledning, kunst og politik. 2. Forudsætninger, musik og metapolitik. 3. Grundtræk i den nationalsocialistiske musikpolitik.
Gefundenes Fressen.

Generøse Boulez
En lang række nye opslag har fundet vej til MGG i den omarbejdede udgave. Vi finder nye interessante stikord som Neudeutsche Schule, Neue Sachlichkeit, Pause og sågar Popmusik. Blandt de nye bynavne finder vi Paderborn, Québec og Oslo. Sidstnævnte by har ikke rangeret så højt i Centraleuropa.
Til uddybning af dette, kan vi berette om en hændelse, da ledelsen af en ny musik festival i Oslo henvendte sig til dirigenten og komponisten Pierre Boulez. Man ville høre om han ville være hovednavn og selv komme og deltage i festlighederne. Svaret kom hurtigt: Boulez ville med glæde betale penge for at slippe for at komme til Oslo.
Hvilket igen minder mig om Berlingskes udsendte musikredaktør, der var til bunke-interview i London med Boulez. Den skrivende udsendte berettede i floromvundne vendinger om en meget generøs Pierre Boulez.
Den lo vi meget af her på stedet. Boulez er den mindst generøse person, denne lytter har stiftet bekendtskab med i den ny musiks verden. Hans egocentriske facon tillader ikke nogen over eller ved siden af. Kun under. Stock-hausen har dog humor, det har Boulez sgutte meget af.

Poul eller Ib?
Tilbage til MGG. Blandt nye stikord til ikke-europæiske lande finder vi f.eks. Nepal, Neuseeland, Oman, Pakistan, Paraguay og Peru. Det er en berigende oplevelse af gå i lag med reviderede opslag som Neue Musik, Notation, Offizium, Orgel og orgelmusik (fra side 882 til 1095!), Oratorium, Partitur, Passion, Programmusik, Postmoderne.
Blandt store forlag i Danmark rumsteres med planer om at udgive musikleksikon. Det tyske MGG og det engelske The New Grove Dictionary of Music and Musicians er i fuld gang med at udgive ambitiøse folianter. Man må håbe at danske udgivere søger erfaring og inspiration hos de store i udlandet.
Indenlands har vi musikvidenskaben til at servicere os musikelskere med ny viden om nyt og gammelt. Senest den ypperste kundskab udi det nye, kreeret af professor i musikvidenskab i København, Dr. Schwab, der i den nye nordiske musikhistorie (fra Musikaliska akademien i Stockholm) på sidste tekstside i bogen skriver om Poul Ruders' De fynske katarakter med dertilhørende tolkning. Banebrydende forskning - vi andre røvhuller troede, at det var et af dansk 70'er-musiks centrale værker, skrevet af Ib Nørholm.
Stakkels Ibbermand.

Videnskabelig humor
Samme københavnske musikinstitut har også bidraget med et nyt bind af Musik & Forskning (Reit-zels Boghandel 1997). Det er nummer 22 og det indeholder faktisk en god artikel: Niels Krabbes Tale ved instituttets 100-års jubilæumsfest i Universitetets festsal lørdag d. 26. april 1996 kl. 16.
Krabbe kan skrive dansk sprog så det rækker videre end henvendelsen til de obligatoriske fem-ti kolleger, som normalt udgør læserkredsen. Selvfølgelig, havde man nær sagt, er Krabbe ikke længere på instituttet. Dansk musiklivs mest konfliktsky leder måtte finde andre arbejdsområder. Men som følge af sit mangeårige hverv som institutbestyrer havde han æren af at holde festtalen i anledning af jubilæet i 1996. Ingen anden kunne have gjort det med tilsvarende elegance.
Det, der først og fremmest redder artiklen og situationen, er forfatterens veludviklede humor. I virkeligheden er der ikke noget at grine af, men ved at træde uden for begivenhederne og se de 100 år på afstand, med velvalgte eksempler på eksempelvis studenteroprørernes fodformede holdninger, bliver det hele til at holde ud. Krabbe forstår at trække humoren ud af det, der retteligen er tragik.
Hvad angår den kritik, der er haglet ned over Krabbes tidligere arbejdssted, skriver han: "Det er ikke her stedet at nuancere eller gendrive sådanne vurderinger, men et tilbageblik på de seneste tre årtier viser i hvert fald, at den interne debat på instituttet aldrig har været forstummet."
For det første: Hvad har den interne debat og de endeløse diskussioner så ført til? Svar udbedes. For det andet: Hvis det ikke var stedet at gendrive kritikken i festtalen, så gør det f.eks. her i denne avis. Værsgo' Niels Krabbe, vi lægger spalter til.
Ellers indeholder Musik & Forskning Annemette Kirkegaards: Indledning ved offentligt forsvar af ph.d.-afhandlingen "Taarab na Muziki wa densi" på Musikvidenskabeligt Institut, lokale 112, onsdag den 20. november 1996 kl. 14.
Det mest slående ved den sag er, at Kirkegaard skulle forsvare en afhandling et år efter hun havde afleveret den. Det er horribelt og uacceptabelt, at der skal gå så lang tid inden forsvaret. Tørt konstaterer Kirkegaard da også, at nogle empiriske fakta ganske enkelt "er forældede".
Hvem er de ansvarlige bag dette universitetsrod?
Morten Michelsen skriver i samme bog om Elvermusik? En analyse af Björks 'Hyperballad'. Michelsen er ved at etablere et teoretisk begrebsapparat i rockmusikken. En tung opgave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her