Læsetid: 3 min.

Nye kunder til højskolerne

13. december 1997

Skal højskolerne lokke voksne kunder ind i Grundtvigs verden. Eller skal skolerne satse på elever, som slet ikke bor på skolen. Og er det så en højskole?

Undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) stiller mange spørgsmål i den redegørelse om højskolerne, som han fremlagde i går.
Redegørelsen skal danne baggrund for en debat og et udvalgsarbejde, som i det nye år vil komme med et oplæg til højskolernes fremtid.
Selv om der kun er tale om spørgsmål - og ikke svar - lægger redegørelsen alligevel op til at lempe en lang række af de regler, der i dag gør det svært for højskolerne at få en ny type elever ind på skolen.
Redegørelsen understreger høfligt, at staten naturligvis ikke skal bestemme det mindste over, hvordan skolerne indretter sig i fremtiden. Det er jo frie skoler. Staten styrer kun sine tilskud.
Redegørelsen er formuleret forsigtigt. Dog giver den en smule i points til den fløj i højskoledebatten, som mener, at erhvervsliv, voksne elever og højskoler godt kan trives sammen - uden at det går ud over højskolernes særpræg.
Historisk har højskolerne opfyldt flere forskellige mål og henvendt sig til forskellige grupper af elever, understreger redegørelsen.
Baggrunden for diskussionen af højskolernes fremtid er et faldende antal hoveder ved højskolebordene. I 1994 nåede elevtallet et højdepunkt på 7.700 årselever. Men siden er tallet dykket til omkring 6.000 - efter at tilskudsreglerne blev ændret, så arbejdsløse ikke automatisk kan tage deres dagpenge med på højskole.
De kommende små ungdomsårgange puster også til krisen for højskolerne.

Lempelser
En af mulighederne er at lempe tilskudsreglerne, mener redegørelsen. Den lægger op til at overveje at ændre reglerne på flere områder: Hidtil har kurser skulle have et såkaldt alment indhold i to tredjedele af tiden. Det kunne skæres ned til at kun halvdelen af tiden. Det ville åbne for en større specialisering af højskolerne,.
Man kan også godkende højskoler, som reelt henvender sig til specielle grupper, for eksempel handicappede.
Andre muligheder er, at lempe reglerne for, hvor stor en del af eleverne, der skal bo på skolen. Det er i øjeblikket 15 procent.
Korte kurser på to uger henvender sig mere til dem over 25 år. Derfor kunne ministeriet tillade, at der kom flere korte kurser. Spørgsmålet er så, hvordan man fastholder den folkelige oplysning. Skal der være præcis kontrol med indholdet. Eller skal højskolerne selv sørge for, at det ikke bliver det rene ferie på statstilskud.
Den livslange lære er også med i redegørelsen.
Her kunne højskolerne spille en større rolle, hvis flere 30-60-årige fik mulighed for at komme på højskole, mener redegørelsen.
"Netop de, som allerede er i gang med at arbejde og skal holde deres færdigheder ved lige, vil de fleste højskoler være meget interesseret i at få fat i. Og her er der nødt til at være mulighed for at lave kortere lange kurser på for eksempel otte uger", siger leder af højskolernes sekretariat Elo Madsen, som er godt tilfreds med spørgsmålene.
Netop kortere lange kurser er også et punkt i redegørelsen. Til slut stiller den det kontroversielle spørgsmål, om ikke højskolerne kunne være en del af et kompetence-system for voksne.
Mange højskolefolk holder fanen med den frie skole så højt, at de ikke ønsker, at et højskoleophold skal kunne tælle med i C.V.et.

Politisk uenighed
I sidste uge kom Det Radikale Venstre med et oplæg til højskolernes fremtid, som opfordrer skolerne til i højere grad at byde ind på erhvervsrettede kurser:
"Det kan ske uden at flytte et komma i loven og uden at ændre i højskolernes udbud. Det er jo ikke sådan, at et erhvervsrettet kursus i dag er det samme som et truckfører-bevis. Tværtimod taler mange arbejdsgivere i dag jo netop om at at folk skal være omstillingsparate, kvalitetsbevidste, selvstændige og så videre. Præcis ting, som altid har været højskolernes styrke. Skolerne skulle blive lidt mere selvbevidste og byde ind på det almindelige kursusmarked også", mener Elsebeth Gerner, radikal uddannelsesordfører.
Men her melder Anne-Marie Meldgaard (S) fra:
"Det må de gerne. Men hvis de for eksempel ønsker at få kurser fra de lokale Arbejdsmarkedsråd, må de opgive nogle frihedsgrader og finde sig i samme form for styring som andre.
Man skal jo tænke på, at for eksempel AMU-systemet skal tilpasse deres kurser til det lokale arbejdsmarked", siger den socialdemokratiske uddannelsesordfører til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her