Læsetid: 3 min.

Er øl øl?

13. december 1997

Til Næsen
Øl er øl, siger den folkelige visdom. Eller var det Storm P? Det er nu under alle omstændigheder ikke rigtigt.
Vi befinder os i julefrokosternes zenith. For mit eget vedkommende har det nu været lidt småt med nødningen i år, mens min november var travl og januarkalenderen pænt beskrevet. Det er, som om alle tror, at alle andre har så travlt i december, at de opgiver at invitere hinanden. Pudsigt.
Nå, men hvis der er et sted, vin forekommer malplaceret, er det til en gammeldags dansk julefrokost. Stegte sild, sylte og finker ligefrem skriger på øl og snaps.
Derfor tøvede jeg heller ikke, da et livsstilsmagasin inden for det gastronomiske opfordrede mig til indtræde i et smagepanel, som skulle bedømme danske guldøl.
Det skulle foregå på Bryggeriet Apollo, som ligger lige ved indgangen til Københavns Tivoli. Apollo er et såkaldt brygværtshus. Et sådant kan defineres som et sted, som udover at rumme en bar og/eller restaurant, også selv brygger sit eget øl. Sådanne etablissementer er ganske hyppigt forekommende i f.eks. Centraleuropa.
Enhver, der har siddet i gårdhaven på U Fleku i Prag og drukket sort øl, vil nikke frydefuldt genkendende til definitionen.
Apollo brygger også eget øl på et meget smukt anlæg opkøbt i det tidligere DDR. Det er herlig øl, frisk og humlet og den bedste, man kan få af dansk tilvirkning, hvis jeg skal sige det. Desuden byder stedet på et beskedent spisekort med retter, som er veltilberedte og står godt til øllet.
Men det var ikke Apollos eget bryg, der var dagens hovedemne.
Vi blev bænket i kælderen, hvor livsstilsmagasinets chefredaktør introducerede smagningen.
Til min skuffelse var det alligevel ikke guldøl, vi skulle smage. Derimod var det danske luksusøl, defineret til lejligheden som øl med et alkoholindhold over seks volumenprocent. De forekommer mig ofte for søde, for tunge og for uelegante - jeg vil normalt hellere have en guldøl.
Og hvis der er snaps til, er luksusøl en uting. Man bliver dum (mere) i hovedet af blandingen.

Nuvel - arbejdet skulle jo gøres. Vi fik at vide, at der var 15 øl på programmet, og vi fik en liste over dem udleveret. Men de blev naturligvis serveret blindt, så vi ikke vidste, hvilken øl vi havde foran os på et givet tidspunkt.
Vi kunne give 0-2 points for udseende, 0-2 for næse (duft), 0-8 for smag og 0-3 for helhedsindtryk. Hver øl endte altså med et pointtal mellem 0 og 15, hvortil vi kunne/skulle føje skriftlige kommentarer.
Udelukket fra smagningen var porter-typer og "lejlighedsøl" (jule-, påske-, pinseøl etc.)
De 15 luksusøl kom fra ni forskellige bryggerier, og med den sørgelige koncentrationstendens i dansk brygverden er det stort set det samlede sortiment, vi havde foran os.
Udseendet var svært at bedømme i kælderens dunkle lys, men til gengæld var der meget store udsving i både næse og smag.
Trods det høje alkoholindhold lykkedes det panelet at bevare koncentrationen til den bitre ende. Jeg er spændt på at læse det samlede resultat i livsstilsmagasinet, og skal her kun kommentere mine egne iagttagelser.
De fleste luksusøl mangler den friskhed, som jeg ønsker af en øl, når den skal ledsage mad. Faktisk mener jeg, at de er bedst solo - nydt i en lænestol inden sengetid.

Efter smagningen var afsluttet og smageskemaerne indsamlet, fik vi en ny liste, så vi kunne identificere de enkelte øl.
Det viste sig, at der var pæn overensstemmelse mellem mine forhåndsforventninger og min pointgivning. Eneste større "smutter" var Dansk Dortmunder fra Ceres, som jeg egentlig troede, jeg godt kunne lide.
Jeg havde kun givet den fem points.
Den kendte Elefant har jeg altid fundet for sød, og den havde jeg da også kun givet seks points.
I den modsatte ende - som de bedste - havde jeg øl, som jeg også kan lide, når jeg får lov at se etiketten.
I toppen på min liste var Dark Gambrinus fra Hancock i Skive, fulgt af Master Brew fra Carlsberg, F.F. fra Tuborg, Årgangsøllen fra Wiibroe og Fregatten Jylland fra Thor i Randers.
Min pointgivning lå på 12 for den bedste og fem for de dårligste. Der er altså en ganske stor spredning, og typemæssigt kom vi også pænt omkring.
Længe leve mangfoldigheden - og måtte De Forenede Bryggerier mislykkes med at monopolisere markedet yderligere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her