Læsetid: 3 min.

Østeuropæisk begejstring for EU-klubben

15. december 1997

De fleste lande fra Central- og Østeuropa er henrykte over, at de nu kan komme i gang med det egentlige arbejde med deres optagelse i EU

Luxembourg
Den rumænske udenrigsminister Adrian Severin demonstrerede med stor tydelighed, at han befinder sig godt indenfor rammerne af EU.
Temmelig godt endda. Selv om den beslutning om EU-udvidelsen, som blev truffet på weekendens EU-topmøde kun er det første skridt på vejen mod at lande som Rumænien bliver medlemmer af Unionen, var det tydeligt, at Adrian Severin nød sit korte ophold indenfor i EU-varmen.
Lørdag eftermiddag i Luxembourg opholdt han sig mere end to timer i presselokalerne, hvor han drak en øl med journalisterne og gerne forklarede enhver, at Rumænien sandelig er glad for, at der nu endelig er gået hul på bylden og landet fra marts næste år inviteres til jævnlige møder i Bruxelles, hvor detaljerne om landets kommende EU-medlemskab skal diskuteres.
Adrian Severin var ikke alene med sin begejstring i Luxembourg.
Mest begejstrede var top-politikerne fra Polen, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn, Estland og Cypern. Disse fem lande kan umiddelbart begynde deres forhandlinger om EU-medlemskab.

Problemer forude
"Men selvfølgelig bliver der masser af problemer, som vi skal diskutere. Det bliver hårdt," advarede Polens udenrigsminister Bromislaw Geremek på flydende fransk.
Han pegede på, at topmødets beslutning om at indlede forhandlingerne om EU-medlemskab kun er det første skridt på vejen mod en udvidelse af Unionen.
"Og et medlemskab allerede år 2.000 er urealistisk," advarede den estiske udenrigsminister Hendrik Ilves, som også repræsenterer et af de østlande, som allerede nu kan gå i gang med optagelses-forhandlingerne.
Med vanlig journalistisk interesse for potentielt læseværdigt konfliktstof, var det som forventet ikke ministrene fra Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Slovenien og Cypern, som havde journalisternes største interesse i Luxembourg.
Det var derimod politikere som den længe nærværende Adrian Severin, den tætpakkede pressekonference med Letlands premierminister Guntar Krasts, Bulgariens Ivan Kostov og Slovakiets Vladimir Meciar som aldrig dukkede op i presselokalerne, som medie-interessen samlede sig om.
Fem lande, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien og Slovakiet fik nemlig på topmødet besked på, at de stadig har en del reformer som skal gennemføres, før disse lande kan inviteres til egentlige optagelses-forhandlinger om betingelserne for deres EU-medlemskab.
Det betyder ikke, at disse fem lande ikke også starter selve processen henimod en optagelse i Unionen næste forår. Men det betyder, at de fem mindst udviklede landes drøftelser med EU får en anden karakter.

Taknemmelige
Her lå den potentielle historie og journalisterne mødte talstærkt frem, da de første af disse lande dukke op i presselokalerne.
Letlands statsminister Guntar Krasts var en af de første. Men var han skuffet, skjulte han det godt.
"Vi er taknemmelige og accepterer fuldt den proces, der nu er sat i gang. Det er meget godt med beslutningen om at involvere alle landene i udvidelses-processen. Det vil give ekstra motivation til den reform-proces, som vi er i gang med og som er meget smertefuld," sagde Letlands premierminister.
Nogle timer senere lød Bulgariens premierminister Ivan Kostov som et ekko af Krasts.
"Vi har fået hvad vi bad om. Det er en stor udfordring for Bulgarien," lød det fra premierministeren. Kun Litauens ministerpræsident Gediminas Vagnorius leverede kritik. Han kritiserede Europa-Kommissionen for den bedømmelse om, at reformerne i Litauen er så langt tilbage, at det ikke allerede nu er muligt at indlede forhandlinger med Litauen.

Forkert bedømmelse
Den bedømmelse mener Vagnorius er forkert. Men samtidig frembød han kampånd og konkluderede, at næste år vil Kommissionen være nødt til at ændre sin bedømmelse og starte egentlige forhandlinger med Litauen. Letlands Guntar Krasts bedømte, at letterne tilsvarende vil være fuldt i gang med egentlige EU-forhandlinger om et år.
Så optimistisk var Bulgariens Ivar Kostov ikke.
"Skal jeg komme med en ærlig bedømmelse, så kommer der til at gå 7-10 år inden vi er medlemmer af EU," sagde han.
"De reformer vil skal gennemføre kan altså ikke nås i løbet af de næste otte måneder," sagde Kostov.
Han var heller ikke bekymret over en af de bulgarske journalisters spørgsmål om, hvorvidt Bulgarien ikke vil være tømt for mennesker fra den dag, hvor landet bliver EU-medlem. I dag drømmer mange bulgarere om at rejse til vest, for at undslippe landets fattigdom.
"Der er en meget begrænset migration mellem de europæiske lande og når vi når så langt, at vi er parate til EU-medlemskab, så vil situationen i Bulgarien være sådan, at dagens årsag til immigration ikke længere vil være til stede," sagde Kostov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her