Læsetid: 6 min.

Østlandenes lange lektieliste

13. december 1997

Samtlige lande som har søgt om EU-medlemskab står nu over for et stort reformarbejde. Det skal gennemføres, før landene kan blive medlemmer af EU

Luxembourg
Da et analyse-institut tidligere på året gik i gang med at undersøge offentlighedens holdning til Estlands planer om EU-medlemskab, dukkede der resultater op, som umiddelbart ville overraske de fleste danskere. Et af resultaterne var, at en stor del af det lille mindretal i Estland, som ikke er så begejstret for udsigten til estisk EU-medlemskab, er forretningsfolk.
I Danmark er det frem for alt de erhvervsvenlige, som er de store EU-tilhængere. Danske erhvervsfolk betragter EU-medlemskabet og adgangen til EU's frie indre marked som et vigtigt element for, at deres virksomheder kan overleve.
I Estland er en del erhvervsfolk bekymrede over udsigten til EU-medlemskab. Ikke fordi de estiske erhvervsfolk ikke ønsker adgang til verdens største marked, nemlig EU's. Men fordi EU-medlemskabet også indebærer en lang række forpligtelser for ethvert land som er medlem af Unionen. En del af disse forpligtelser vil få den effekt, at de begrænser den handlefrihed, som estiske erhvervsfolk har i dag.
EU-medlemskabet består ikke bare af fri bevægelighed for varer, kapital og tjenesteydelser. EU's indre marked er suppleret med en lang række regler på andre områder. Regler, som ikke eksisterer i langt de fleste af de ti lande fra Central- og Østeuropa, som har søgt om EU-medlemskab. Men regler som disse østlande skal gennemføre, inden de kan blive medlemmer af Unionen.
Miljøområdet er et godt eksempel på, hvordan østlandene skal i gang med at gennemføre store reformer, før de kan blive medlemmer af Unionen.
På miljøområdet findes der regler for eksempelvis genbrug og genanvendelse af emballage, forbrænding af farligt affald. Unionen har regler for, hvilke varer som må indeholde hvilke farlige stoffer. Der er regler for, hvilke tilsætningsstoffer som må proppes i hvilke levnedsmidler osv.
Blandt de ti lande fra Central- og Østeuropa, som har søgt om EU-medlemskab, er der naturligvis også regler på sådanne områder. Men fælles for østlandene er, at det kun er på meget få områder, at deres nationale regler er identiske med de fælles EU-regler. Når Estland, Letland, Litauen og de øvrige kandidatlande skal være medlemmer af Unionen, skal de inden adgangen til det egentlige Unionsmedlemskab, have gennemført EU's regler i deres nationale lovgivning.

Statens rolle
EU's regler på områder som miljø, arbejdsmarked, forbrugerbeskyttelse er præget af den gamle vesteuropæiske samfundsform, hvor staten spiller en stor rolle i blandt andet at sikre en vis social retfærdighed, et godt miljø osv.
Tager man de baltiske lande som eksempel, er der det fælles træk for disse EU-ansøgerlande, at de har langt større frihed for eksempelvis virksomheder. I Danmark taler eksempelvis Venstres Anders Fogh Rasmussen ofte om minimalstaten, men sammenlignes hans visioner med forholdene i Baltikum, ville venstremanden næppe blive betragtet som liberal, hvis han fremførte sine visioner på den anden side af Østersøen. De baltiske lande er præget af en ultra-liberalisme, som er helt ukendt i EU. Denne liberalisme vil i høj grad blive udsat for en lang række nye begrænsninger, når østlandene skal gennemføre den enorme mængde af EU-regler, som i høj grad er med til at regulere de vesteuropæiske samfund.
Det første som sker, når EU-landene går i gang med at forhandle EU-medlemskab med landene fra Centra- og Østeuropa er, at der skal laves en gennemgang af alle EU's regler. I forbindelse med denne gennemgang vil ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa konstatere, hvor mange EU-regler, som de efterfølgende skal forsøge at få gennemført som nationale love i deres parlamenter.

Overgangsordninger
På enkelte områder vil det være klart for landene fra Central- og Østeuropa, at de ikke kan nå at gennemføre EUs regler inden det tidspunkt, hvor de ønsker at være EU-medlemmer. Når det er tilfældet skal landene bede om en overgangsordning. EU-landene skal så bedømme, om det eksempelvis skal være muligt for Polen, Tjekkiet, Ungarn osv at få lidt længere tid til at gennemføre nogle af EU's miljøregler, regler for barselsorlov eller lignende.
Det er heller ikke tilstrækkeligt, at ansøgerlandene blot drager hjem til deres nationale parlamenter og derefter vedtager en lang række love som er identiske med EU's regler. Ansøgerlandene skal også efterfølgende kunne dokumentere overfor EU, at de er i stand til at administrere de vedtagne EU-regler.
Når der findes EU-regler for kemikalier, er det ikke nok, at Bulgarien, Rumænien, Slovakiet osv gennemfører en lignende kemikalielovgivning. Disse lande skal også kunne bevise over for EU-landene, at østlandene er i stand til at administrere disse regler.
Forklaringen på dette er enkel. Det er er led i EU's indre marked, at varerne kan bevæge sig frit. Dette kan kun ske, fordi hvert EU-land påtager sig arbejdet med at kontrollere, at de varer som kommer ind i Unionen også overholder Unionens regler.
Hvis et dansk firma importerer kød fra USA, kemikalier fra Asien eller damptromler fra Norge, så er det de danske myndigheder som skal kontrollere, at disse varer overholder de gældende EU-regler. Det kan være regler om både miljø, farlighed, støj osv.

Demokrati
Når Bulgarien, Polen osv kommer med i EU, vil disse lande være med i det indre marked. Derfor skal de også demonstrere over for de øvrige EU-lande, at Danmark for eksempel trygt kan overlade kemikaliekontrollen til den bulgarske centraladministration.
Udover vedtagelsen af flere tusinde EU-love og etableringen af en lang række velfungerende administrative institutioner, er der yderligere et par områder, som EU-ansøgerlandene fra Central- og Østeuropa skal forberede sig på, inden de kan blive medlemmer af Unionen.
Et vigtigt element er, at der skal være et velfungerende demokrati i et land, som ønsker at blive medlem af Unionen.
Det ansøgerlande som har de største problemer med dette krav er Slovakiet. Slovakkerne har ikke et velfungerende demokrati efter EU's opfattelse. Der er blandt andet problemer med pressens ytringsfrihed. Men i en række af de øvrige ansøgerlande er der også mindre problemer som skal løses inden medlemskabet kan blive en realitet.
I en række ansøgerlande er der etniske minoriteter, som skal garanteres et sæt af rettigheder for at deres lande kan lukkes ind i Unionen. Et eksempel kan være det russisk-talende mindretal i Estland som stadig mangler nogle rettigheder på blandt andet det politiske område, før Estland kan blive medlem af EU.
Endelig skal alle ansøgerlandene også have et vist økonomisk niveau, for at kunne klare et EU-medlemskab. Bulgarien som har en trecifret inflation, vil klart få problemer, hvis landet blev lukket ind i EU i dag.
Listen over lektier som landene fra Central- og Østeuropa skal have ordnet inden EU-medlemskabet er lang. EU vil hvert år foretage en bedømmelse af, hvordan det går i hvert af de enkelte ansøgerlande. De enkelte landes egen indsats vil være afgørende for, hvornår de enkelte ansøgerlande kan blive medlem af Den Europæiske Union.
Vurderingen er, at for øjeblikket er Estland, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Ungarn og Cypern de lande som hurtigst kan opfylde betingelserne for medlemskab. Mens de øvrige ansøgerlande, Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien og Slovakiet har et større arbejde foran sig og derfor først vil blive EU-medlemmer på et senere tidspunkt.

Øst-lektien

EU-landene har fælles regler som Central- og Østeuropæerne skal gennemføre. Listen over områder som EU-samarbejdet omfatter er følgende:
1: Frie varebevægelser
2: Fri bevægelighed for personer
3: Fri bevægelighed for tjenesteydelser
4: Frie kapitalbevægelser
5: Selskabsret
6: Konkurrencepolitik
7: Landbrug
8: Fiskeri
9: Transportpolitik
10: Fiskale bestemmelser
11: Den Økonomiske- og Monetære Union
12: Statistikker
13: Social- og arbejdsmarkedspolitik
14: Energi
15: Industripolitik
16: Små og mellemstore virksomheder
17: Videnskab og forskning
18: Uddannelse og erhvervsuddannelse
19: Telekommunikation og informationsteknologi
20: Kultur og audiovisuelpolitik
21: Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne
22: Miljø
23: Forbruger- og sundhedsbeskyttelse.
24: Samarbejde mellem retlige og indre anliggender
25: Toldunion
26: Forbindelser med tredielande
27: Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
28: Finanskontrol
29: Finansielle bestemmelser og budgetbestemmelser
30: Institutioner
31: Andet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu