Læsetid: 2 min.

På udflugt med fantasien

17. december 1997

Myter og genrer blandes grundigt i fantasy-serien 'Øgleridderen'

TEGNESERIER
Fantasy er ikke en genre der har den store bevågenhed blandt litteraturens kritikere. Mænd med store muskler og lange sværd og letpåklædte kvinder er der måske heller ikke den store intellektuelle udfordring over. Og det til trods for, at de fleste fantasy-fortællinger er meget inspireret af myter, religiøse beretninger og gamle heltekvad, alle fortællingers ophav.
Til gengæld har det store publikum taget genren til sig, og det er jo i sidste ende en god ting for de skabende artister, i hvert fald for deres økonomi.
Fantasy udviklede sig væk fra science fiction og over i en mere myteorienteret fortælling i middelaldermiljøer i 60'erne, og toppede et årti senere. Også som tegneserie har genren markeret sig,
f. eks. blev Robert E. Howards Conan overført fra pulp til tegneserie med stor succes. I dag er fantasy stadig populær og stjernerne indenfor den illustrerede del af genren hedder Boris Vallejo, Richard Corben, Frank Frazetta, Rowena Morrill, Richard Hes-cox og Vicente Segrelles.
Sidstnævnte, spanieren Segrelles, står, udover en mængde illustrationer af bogomslag, også bag tegneserien Øgleridderen. Det er en serie, som foregår i slutningen af 900-tallet i egnene omkring Himalaya. Der møder vi den heltemodige ridder, som har tæmmet en ikke udryddet art dinosaur, en flyvende øgle, som han drager rundt på eventyr med.

Utroværdig historie
I nyeste bind, År 1000 er vi tre år før årtusindskiftet, og som ved alle årtusindskifter mener nogen, at jorden vil gå under. Denne gang er truslen reel, fordi en anden planets bane er så tæt på jordens, at en kollision truer. Øgleridderen formår at komme over på den anden planet og får kontakt med dens få beboere, som viser sig at være overlevende fra en naturkatastrofe, de ved deres forurening har skabt.
Segrelles fortæller en historie, som ud over miljøaspektet også opererer med græske helte og Atlantis-myten, rodet sammen med væsner med horn i panden og gamle mænd med langt, hvidt skæg. Det giver indtryk af en gang misk-mask, og da fortælligen samtidig er plantet i en højteknologisk verden, er fornemmelsen en realitet.
Segrelles bruger megen tid og plads på forklaringer og beskrivelser af de verdener, Øgleridderen møder, men de virker ikke en centimeter troværdige. Men man læser naturligvis ikke fantasy for at få plausible videnskabelige og sociologiske forklaringer. Og det er trods alt charmen ved fantasy, og kan man acceptere denne hæmningsløse leg med fantasien, får man en underholdende historie. Samtidig får man dog også en historie, hvor engagementet i personerne som så ofte før udebliver. Nok har Segrelles gjort sig bemærkelsesværdig, fordi han ikke tegner men maler hvert billede i serien, men selv om det hele ser spektakulært ud, er det også en kende dødt, da de malede billeder er uden den traditionelle tegne-series dynamik. Det er dog i sidste ende svært ikke at tilskrive Øgleridderen en vis kunstnerisk dekadence, som gør den til en pletvis syret oplevelse at læse.

*Vicente Segrelles: Øgleridderen 8, År 1000. Kr 79,50. Udgivet af Arboris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu