Læsetid: 4 min.

Paris i alarm-beredskab ved Carlos-retssag

13. december 1997

Flere hundrede politifolk var udkommanderet, da Paris indledte retssagen mod verdens mest eftersøgte terrorist, Illitch Ramirez Sanchez

Paris
Der var drastiske sikkerhedsforanstaltninger, da nævningetinget i Paris i går indledte retssagen mod "verdens mest eftersøgte terrorist", venezuelaneren Illitch Ramirez Sanchez kendt under navnet Carlos. Flere hundrede politifolk var udkommanderet, da Carlos blev transporteret fra fængslet i Fresnes øst for Paris til Justitspalæet, hvor der var skarp bevogtning og forstærket identitetskontrol ved indgangene.
Forsvaret havde på forhånd ladet forstå, at man ville anfægte sagens lovlighed og rejse en række indvendinger på procedureplan, idet man først og fremmest påpeger, at Carlos er blevet voldeligt bortført af franske agenter i Khartoum den 15.august 1994. Han blev fløjet direkte til Frankrig, hvor han har siddet fængslet siden.
Det er Carlos selv, der dirigerer forsvaret, idet han kun betragter sine advokater som juridiske rådgivere eller assistenter. Han ventes at ville bruge processen som en "tribune" for sine synspunkter og søge at spille på sine talegaver og sin egen "brillante" personlighed.

Dømt in absentia
Han har en lang række terrorhandlinger bag sig i Paris, London, Wien, Munchen, Berlin, Marseille og Tripoli i årene 1973-84, men den sag, der nu er indledt i Paris, drejer sig kun direkte om en episode i Paris den 27.juni 1975, hvor han dræbte to politimænd fra den franske efterretningstjeneste DST og en af sine egne medterrorister, en libaneser.
Carlos er allerede blevet dømt in absentia for disse mord. Det skete i Paris den 1. juni 1992, og dommen lød på livsvarigt fængsel.
En antydning om den mentalitet og det sprogbrug, hvormed Carlos tackler retssagen, fik man, da han den 3.december i år sendte et brev fra sin fængselscelle i Fresnes til formanden for nævningedomstolen i Paris. Det hed i brevet: "Forsvaret er rede til at handle med god vilje for at 'sandheden' kommer frem og 'retfærdigheden' sker fyldest, men ikke til at samarbejde med den afsporing af lovens bogstav og ånd i Montesquieu's fædreland, der ville tjene USA's hegemoni og dets sionistiske metastaser..."

Offer for et komplot
Med hensyn til den episode i 1975, han står anklaget for i dag, hævder han, at han ved den lejlighed var offer for et komplot tilrettelagt af den israelske efterretningstjeneste Mossad, som ville frembringe et brud mellem Frankrig og palæstinenserne med hjælp af franske efterretningsagenter.
På det tidspunkt arbejdede Carlos for Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), og skuddramaet indtraf i forbindelse med de franske agenters aktioner mod denne gruppe. Terroristiske grupper i flere lande har ligeledes arbejdet for PFLP - bl.a. Blekingegade-gruppen i København.
Carlos var i mange år en legendarisk figur uden, at man vidste, hvem han var og hvilke organisationer og netværk han arbejdede for eller tilhørte. Først efter hans arrestation har man så at sige fået beviset på, at han eksisterer i kød og blod, og retssagen - ligesom måske flere efterfølgende sager - vil muligvis kunne kaste lys over mange gåder i hans historie. Det er også blevet hævdet, at han indgik hemmelige aftaler med visse lande, således Tyskland, om at skåne deres luftfart for terroraktioner mod frigivelse af fængslede terroristkammerater.

Storhedstid i 1970'erne
Carlos, der i dag er 53 år, begyndte sin terroristiske karriere som meget ung. Han har en baggrund som ortodoks kommunist og hævdes at være uddannet i Sovjetunionen, men han havde sin storhedstid i 1970'erne, da terroristiske grupper florerede i Vesteuropa og nød en vis form for popularitet i den mest venstreekstremistiske ungdom, der romantiserede "byguerilla", terror og mord på kapitalister som vejen til en ny verdensorden.
Nogle af disse grupper arbejdede for palæstinenserne og lukrerede på den voksende sympati, disse var blevet genstand for efter Seks Dages Krigen i 1967 og Israels besættelse af de palæstinensiske områder.
Et hovedpunkt i Carlos' forsvar er ulovligheden af hans bortførelse i Sudan i 1994. Forsvaret kan bl.a. henvise til en protest fra Menneskerettighedsligaen mod denne bortførelse, hvori det hed: "Hvor er sejren for demokratiet, hvis dette selv giver afkald på retten, hvis det ikke kan vise med sindsro, at det handler i overensstemmelse med sine principper?"

Dramatisk bortførelse
Bortførelsen kom som en sensation i august 1994, efter at en af de franske efterretningschefer og specialister i den arabiske verden, general Philippe Rondot, havde overtalt den sudanske leder Hassan al-Tourabi til at "droppe" Carlos, der levede under jorden i Khartoum. Den 15. august kl. 3 om morgenen kastede en halv snes agenter sig over Carlos i hans villa og bedøvede ham med en indsprøjtning. Han blev kørt til lufthavnen, hvor to mænd, der ventede på ham, trak en hætte ned over hovedet på ham og stoppede ham i en stor sæk.
Carlos har fortalt, at han vågnede op, da han landede med et fly i den militære lufthavn Villacoublay vest for Paris. Han blev kastet ind i en stationcar og skjult under et tæppe, og en mand satte sig oven på ham, indtil de ankom til den franske efterretningstjeneste DST's hovedkvarter. Kl. 13.30 blev en fransk arrestordre læst op for ham. Der eksisterede ikke nogen international arrestordre.
General Rondot, der stod for gennemførelsen af denne aktion, arbejder i dag for den socialistiske forsvarsminister Alain Richard som koordinator af efterretningstjenesternes "specielle operationer".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu