Læsetid: 5 min.

Politiets troværdighed afgjorde Ri-Bus-sagen

13. december 1997

Vidneudsagn fra politifolk afgørende for at tre aktivister blev dømt for at have organiseret hærværk

To af de tre dommere i den store Ri-Bus sag ved retten i Esbjerg havde tydeligvis langt større tiltro til vidneudsagn fra politifolk end til civile vidner og de tiltalte.
I rettens begrundelser for afgørelsen af skyldsspørgsmålet i de 25 anklagepunkter bliver der gang på gang henvist til, at vidneudsagn fra politifolk kan "lægges til grund" for afgørelsen. Andre vidneudsagn anses for mindre pålidelige.
Det gælder blandt andet i anklageskriftets punkt 1, som har været det mest omdiskuterede i sagen.
Her bliver de tiltalte Peter Kleist, John Andersen og Thomas Kjær tiltalt for "gentagne gange" i perioden fra den 30. marts til 14. august 1995 at have opfordret til hærværk mod bybusserne i Esbjerg.
Med andre ord bliver de tre her beskyldt for at have været bagmænd til megen hærværk, uden det præciseres hvornår og hvordan.
Ved retssagens start i august i år protesterede forsvarerne voldsomt mod netop dette anklagepunkt. Det levede slet ikke op til retsplejelovens krav om præcision, mente de.
Retten i Esbjerg gav dem ret og tog punkt 1 ud af sagen.
Men anklageren kærede til Landsretten, der gav ham ret og beordrede punktet ind i sagen igen. Siden stadfæstede Højesteret Landsrettens kendelse.

Dømt på stridspunkt
At den juriske dommer Peder Christensen og de to domsmænd i Esbjerg i august slet ikke ville have med punkt 1 at gøre, forhindrede ikke, at to af de tre i går dømte Kleist, Andersen og Kjær skyldige i netop punkt 1.
Rettens flertal begrunder blandt andet deres dom med, at den tiltalte Thomas Kjær i en politirapport og i en retslig afhøring 6. august 1995 har forklaret, at på "en typisk blokadedag" instruerede Kjær selv samt Peter Kleist og John Andersen meget ofte udvalgte aktivister i hærværksaktioner.
Under retssagen har Thomas Kjær helt trukket sin gamle forklaring til sig. Han har sagt, at forklaringen slet ike passede, men var aftalt spil med politiassistent Søren B. Thomsen.
Politiassistenen optrådte angiveligt som en slags føringsofficer for Kjær i hans påståede agentvirksomhed.
Men den forklaring tror to af de tre dommere ikke på.
De to lægger vægt på, at Kjærs oprindelige forklaringer til politirapport og i retten er identiske. Og de finder det utroværdigt, at politiassistent Thomsen skulle have instrueret ham.
De to dommere henviser også til andre vidners tidligere forklaringer til politiet og i retten, og de lader sig ikke påvirke af, at de pågældende vidner i løbet af retssagen har trukket tidligere udsagn tilbage eller har sagt, at de ikke længere husker, hvad der skete.
Dommerne henviser også til, at et vidne under den aktuelle sag har fortalt, at Peter Kleist flere gange har udleveret maling og knive til brug ved hærværk. Knivene blev brugt til at skære dæk i stykker.
Også den tredje dommer lægger vægt på det sidstnævnte vidne og går derfor med til at kende Peter Kleist skyldig i punkt 1. Men Kjær og Andersen burde frikendes på punkt 1, mener mindretalsdommeren.

Natten på Rømø
Var en meget omtalt hærværksaktion på Rømø 3. august 1995 reelt iscenesat af politiet med det formål at få tre af de mest aktive i buskonflikten buret inde?
Derom har der været megen ophidset diskussion siden de hede sommerdage for to år siden. Sikkert er det, at politiet lå på lur og på fersk gerning fangede fire gerningsmænd, der en hin nat brød ind i garage og øvede hærværk mod en bil tilhørende en såkaldt skruebrækker. Thomas Kjær var en af de fire.
Få minutter senere anholdte politiet i Esbjerg Peter Kleist, John Andersen og Bjørn Marcher og sigtede dem for at være bagmænd til Rømø-aktionen.
Stort set lige siden har Thomas Kjær hævdet, at han han havde aftalt hærværket med politiassistent Søren B. Thomsen for at få de andre i fedtefadet.
Efter Andersen, Kleist og Marcher blev løsladt fra varetægtsfængsel i 1995 frafaldt politiet anklagerne mod dem for medskyld i Rømø-aktionen.
I den aktuelle sag er kun Thomas Kjær blevet krævet dømt for dette forhold.
Det blev han i går og igen fordi to af de tre dommere troede mere på politifolks udsagn end på Thomas Kjær.
"Politiasssistent Søren B. Thomsens vidneforklaring ... må betegnes som en troværdig fremstilling...," skriver rettens flertal i sine præmisser for dommen.
Søren B. Thomsens åbenbart meget troværdige vidneforklaring gik ud på, at han absolut ikke havde opfordret til noget hærværk.
Han havde blot fået meddelelse fra Thomas Kjær om, at aktionen skulle finde sted.
Tilmed havde han sagt til Kjær, at han, for ikke at gøre sig medskyldig, skulle forholde sig passiv under aktionen, det har Thomsen forklaret.
Thomas Kjær negligerede dog hans instruks og han blev derfor i går kendt skyldig.

Agent-uenighed
Hans forsvarer Helle Lokdam havde begæret sin klient pure frifundet for Rømø-ationen med den begrundelse, at han kun medvirkede som agent for politiet. Hvilket ville være en klar ulovlighed fra poltiets side.
Om denne agent-anklage siger rettens flertal:
"Der (findes) ikke at være tilvejebragt et sådant grundlag, hvorefter tiltalte Kjær kan betegnes som agent for politiet."
Igen er en dommer i mindretal. Vedkommende mener, at i og med politiet ikke har forhindret hærværket, selv om det havde mulighed for det (betjentene lå på lur i mørket for at se, hvad der skete), "har politiet derfor på indirekte måde tilskyndet til hærværket, og tiltalte Kjær må derfor betegnes som agent."
Ligesom de tre dommere i 7 af de 25 punkter er uenige om skyldspørgsmålet - konsekvent med en mindretalsudtalelse til gunst for de tiltalte - er der også dissens i forhold til strafudmålingen.
Flertallet har bestemt, at fængselsdommene skal være ubetingede.
De to i flertallet skriver, at de med fægnselsstraffene på tre, fire og seks måneder har taget i betragtning, at forholdene "er blevet udøvet i et større antal tilfælde, og at formålet hermed hovedsageligt har været i en længere periode at forhindre og skabe forstyrrelse i den kollektive bybustrafik i en større by og på denne måde fremkalde betydelige efterfølgende skadevirkninger."
Igen er der en enkelt dommer, som vil se mildere på de tiltalte, i oppoistion.
Vedkommende er ganske vist enig i, at Kleist, Andersen og Kjær har begået groft hærværk og dermed overtrådt straffelovens paragraf 291 stk. 2. Men denne dommer lægger så megen vægt på, at der er gået over to år uden nye ulovligheder, at han eller hun vil gøre straffene betingede.
De to flertalsdommere mener, at de faktisk har taget hensyn til, at der er gået to år uden ny kriminalitet. Men deres konklusion er altså en anden end mindretalsdommerens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu