Læsetid: 8 min.

Rastløs selviscenesættelse

20. december 1997

Mens vi venter på en officiel biografi, har forlagsredaktør Susannah Clapp samlet brikkerne til en sober mosaik om Bruce Chatwins liv

NY BOG
I Bruce Chatwins tekster ved man aldrig, hvor grænsen går mellem fiktion og virkelighed. Uanset om genren er rejseskildring eller roman, får man denne flydende fornemmelse af iscenesat virkelighed. Dette stiltræk gik igen i Chatwins eget liv.
Susannah Clapps biografi Omkring Chatwin - portræt af en forfatter viser, at hun har sans for de mange dobbeltheder i både liv og forfatterskab.
Dobbelthederne stod tydeligt frem i de korttekster, samlet og udgivet posthumt, der udkom sidste år på dansk under titlen En studie i rastløshed. Samlingen udgør derfor et fint supplement til
Clapps bog, for her udfolder Chatwin sine tanker i en række tekster, som Clapp også
diskuterer og analyserer grundigt i sin bog.
Desuden har hun taget udgangspunkt i sit samarbejde med Chatwin om udgivelsen af hans første bog I Patagonien, som hun var redaktør på. Hun bygger sin viden om Chatwins liv på det venskab, der fulgte af samarbejdet, og hun har talt med en lang række familiemedlemmer, venner og bekendte, der flittigt citeres. Bogen er bygget kronologisk op og behandler undervejs nogle væsentlige temaer i Chatwins liv og forfatterskab.

Verden som legeplads
Clapp tegner en skitse af en dreng af god selvbevidst middelklassebaggrund med aner blandt advokater og arkitekter i det nittende århundredes Birmingham. Han tilbragte sin tidligste barndom under krigen alene med sin mor, på skift hos familie og venner, mens faderen var i flåden. Unge Chatwin blev hurtigt meget læsende, meget sprogbevidst og meget kræsen i sin smag. Et kostskole-ophold førte ikke til optagelse på universitetet, manglende matematikkundskaber afskar ham fra at blive arkitekt, hvorpå han som helt ung blev antaget til oplæring i auktionsfirmaet Sotheby's.
Chatwin havde det medfødte "øje" for at bedømme kunst, og han kunne charmere begge køn med sit blå blik og sin åbenlyse dygtighed. Han gjorde lynkarriere i firmaet, rejste ud for at bedømme samlinger over hele verden og tillagde sig en livsstil, som er få beskåret. I 1965 giftede han sig med Elizabeth Chanler en velhavende ung amerikansk kvinde, der også arbejdede for Sotheby's. Året efter fik han nok af auktionsverdenen og søgte aflastning for momentane synsforstyrrelser ved at rejse til Sudan og "se på horisonter".
Herefter fulgte nogen tid som studerende i arkæologi ved universitetet i Edinburgh, en noget trist parentes, inden Chatwin vendte tilbage til et friere liv som skribent for Sunday Times Magazine og igen fik hele verden som tumleplads. Samtidig arbejdede han i disse år på en bog om menneskets historie, der har det nomadiske som samlende perspektiv. Dette aldrig udgivne værk kan man ane konturerne af i en synopsis optrykt i En studie i rastløshed.
Chatwins egentlige forfatterkarriere begyndte den dag, han under et ophold i New York besluttede sig for at drage til det sydligste Sydamerika, til Patagonien. Efter udgivelsen af bogen om denne rejse og de mennesker og myter, der optog ham undervejs, fortsatte han som rejsende forfatter.
Hans liv blev spændt ud mellem rejserne, ophold hos venner eller i hans og Elizabeths hjem på grænsen til Wales. Chatwin havde svært ved at udholde tanken om "hjemmet" og endnu sværere ved at skrive dér. Derfor var han altid på jagt efter "et godt sted at skrive". Sådan et sted var elskeren, den velhavende Teddy Millington-Drakes ejendom på Patmos, et andet nogle venners tårn i det landlige Toscana.
I 1989 døde Chatwin af aids (i hans eget litterære eftermæle hedder det af en sjælden kinesisk rygmarvsinfektion). Han blev til det sidste plejet af sine kone, i selskab med venner, i et hus på den franske middelhavskyst.
Chatwins homoseksualitet eller biseksualitet skjules ikke i bogen. Clapp fortæller
f. eks. flere gange om, hvordan de tidlige udgaver af Chatwins tekster var langt mere åbenlyst homoseksuelle end de endelige; måske, som hun antyder, fordi han måtte tænke på sit verdenspublikum. Det gælder blandt andet skildringen af forholdet mellem det mandlige tvillingepar i romanen Det sorte bjerg.
Hun giver desuden et godt indtrykt af hans glæde ved samtale, hans "arbejdsmetode", der bl.a. bestod i, opstemt og engageret at fortælle sine historier igen og igen for venner og bekendte.

Dobbelthed
Man skal til andre kilder, hvis man vil høre mere åbenmundede udsagn som f.eks. den erklærede amerikanske bøsseforfatter Edmund Whi-
tes. I en anmeldelse af Clapps bog i Times Literary Supplement skriver han:
"Jeg mødte C. første gang i 1978 i New York. Robert Mapplethorpe havde sendt ham på besøg (Mapplethorpe havde netop aftvunget ham en introduktion til en af sine fotobøger, afgjort det bedste, der nogensinde er skrevet om Mapplethorpe). Måske skyldes det den almindelige spændte atmosfære af stoffer og sex i et New York før aids, eller måske var det Mapplethorpe-forbindelsen, men sekunder efter han var kommet ind i lejligheden gik vi i lag med hinanden; skønt det aldrig blev gentaget i de følgende år, så blev denne første intimitet grundlaget for vores ganske vist begrænsede venskab. Vi havde nøjagtig samme alder, men Bruce var langt pænere og mere berømt og så ti år yngre ud, og hvis jeg følte misundelse, så smeltede den ved hans fysiske gavmildhed, en strategi som jeg vil anbefale alle misundte."
"Hans overvældende sociale succes i New York irriterede mig dog, fordi jeg anså den for et delvist resultat af, at han ikke kom ud af skabet og af hans fornemme engelske accent".
Bruce og konen blev inviteret til middage af de store forlag, mens en grovkæftet, åbenmundet amerikaner som White ikke fandt nåde.
Chatwins dobbelthed fremtræder både seksuelt og socialt. Chatwin hævdede altid, at han stemte Labour, men hans lader og livsførelse var både aristokratiske og anarkistiske.
Det er givetvis bevidst, at det ikke er udsagn som Whi-
tes, Clapp formidler. De halve sandheder om hans dobbelte liv, der gav stof til spekulationer i offentligheden, mens han levede, skærer hun lige igennem. Til gengæld er hun, sympatisk nok, kun optaget af Chatwins seksuelle orientering, når den kan hjælpe hende videre i jagten på hans tankemønstre.

Samler og vandrer
En grundlæggende tankegang hos Chatwin er spændt ud mellem, på den ene side, fascination af fri bevægelse, utynget af overflødige ting, dét han kalder det nomadiske. På den anden side optræder fascinationen af det betydningsfulde sted og det enestående kunstværk. Han tænker i analogier og trækker f.eks. på den gammeltestamentelige forstilling om, at tilbedelse af billeder er en synd forbundet med at være bofast - billeder adskiller menneskene fra Gud.
Chatwin var ikke religiøs i almindelig forstand, så "Gud" må i hans univers erstattes af "det væsentlige i livet" eller lignende.
Hele sit liv svingede han mellem fascinationen af kunstværker, ønsket om at eje skønne ting og en stor lede ved besiddelse og bofasthed - mellem stilstand og bevægelse, besiddelse og videregiven; han gav ofte sine samlerobjekter væk.
Han havde en forkærlighed for meget enkle, prunkløse genstande og var optaget af nomaderne, der ikke efterlader sig spor, som arkæologer kan finde og udgrave.
De har alene en enkel udsmykningskunst med voldsomme farver, der er "transportabel, asymmetrisk, uharmonisk, urolig, uhåndgribelig og intuitiv".

Jekyll og Hyde?
I et af bogens bedste kapitler, der viser Clapp som en dygtig læser, tager hun sit afsæt i en anmeldelse, Chatwin lavede af en biografi om R. L. Stevenson i 1974; anmeldelsen er med i En studie i rastløshed. Stevenson, der bl.a. skrev Skatteøen og Doktor Jekyll og Mr Hyde, får her det glatte lag af Chatwin, der flere gange omtaler ham som "andenrangs" og "middelmådig".
"Det fængslende ved Chatwins artikel", skriver Clapp, "er, at han affærdiger Stevenson både som menneske og som forfatter, samtidig med at han forstår ham og får ham til at fremstå lyslevende".
De to forfattere har påfaldende mange lighedspunkter, mange fælles dobbeltheder.
Chatwin og Stevenson mindede om hinanden på en række måder, som må have været indlysende for Chatwin. Begge mænd var selvbestaltede "nomader", der skrev om deres eksotiske rejser og vandt ry som romantiske skikkelser. Stevenson skrev til sin mor i 1874, i en alder af 24:
"Du må huske at jeg mere eller mindre vil være en nomade til min tid er omme." Begge var uddannet i Edinburgh, frankofiler og gift med amerikanske kvinder. Begges seksuelle tilbøjeligheder fremkaldte offentlige spekulation; Chatwin taler om Stevensons "evne til at gøre sig uimodståelig for begge køn."
Clapp sandsynliggør, hvordan Chatwin, hver gang han nærmer sig et af lighedspunkterne, viger tilbage og begynder at skælde ud. Han forklejner Stevensons indsats og kalder en af hans rejsebøger for "prototypen på den håbløse studenterrejse." Hun gennemfører en overbevisende læsning af anmeldelsen som et kompliceret stykke selvransagelse og selvkritik, hvor Chatwin bruger Stevenson til at sætte ekstremerne i sin egen personlighed op imod hinanden.

Læserne og teksterne
Omkring Chatwin giver svar på mange af de spørgsmål, en interesseret læser i tidens løb har stillet sig selv om Chatwin. Clapp beskæftiger sig ikke direkte med den store tolkende biografis hvorfor-spørgsmål, måske fordi baggrundsmaterialet for en sådan bog ikke er frigivet. Elizabeth Chatwin holder efter sigende igen. Til gengæld giver Clapps bog ideer til en rigere læsning og fortolkning af et forfatterskab, som mange læsere i forvejen har et indgående kendskab til.
Clapps bog siger heller ikke direkte noget om, hvorfor Chatwin har så stor en fascinationskraft hos et moderne publikum, men de mange dobbeltheder, som hun påpeger hos Chatwin, virker tids-typiske og måske derfor særligt appellerende.
Det er værd at huske på, at det stadig er teksterne og deres selviscenesættelser, der skabte Chatwins berømmelse - ikke kun pin-up fotos af ham selv med håndsyede vandrestøvler over skulderen. Måske vil det også fremover være mere interessant at høre, hvad en arkæolog, kunsthistoriker eller litterat kan få ud af at nærlæse Chatwins tekster, end hvad en typisk engelsk biografi-skriver kan få ud af hans liv.

*Susannah Clapp: Omkring Chatwin - portræt af en forfatter. 238 s. 298 kr. Samleren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu