Selchau, Malmø og det nordiske
Kører man ad de store ringveje omkring København, får man fra flere vinkler amtshospitalet i Herlev på forruden. Højt, velproportioneret i både krop og vinduesfelter, og smukt spillende i sollyset eller regndisen, selv om det er bygget af betonelementer.
Huset er tæt forbundet med Jørgen Selchaus navn. Og når Paul Gernes farveskala om aftenen og tættere på tegner sig op igennem alle etager som det fineste lysspektrum fra sygeværelsernes vægge ud gennem vinduerne siger man tak for, at nogen påtog sig slagsmålene og de opslidende forhandlinger.
Nylig døde en af aktørerne, Jørgen Selchau, arkitekt, professor og tidligere akademirådsformand.
Bygningssprog
De var i sin tid tre chefarkitekter om at formgive hospitalsbygningerne og få funktionerne på plads - i et vandret behandlingsafsnit og et lodret sengetårn.
Brüel, Bornebusch og Selchau hed firmaet, omkring 1960, allerede med glimrende folkeskoler i bagagen, decentraliserede og uden rungende aulaer.
Det blev så Jørgen Selchaus lod at få gjort kæmpeanlægget i Herlev færdigt op igennem 1970'erne - og stå for kritikken.
Huset var dyrt, flere etager øverst i toppen stod længe ufærdige, og det var et højhus, og det var beton.
Selchau tog udadtil stormen med knusende ro.
"Det er en Rolls Royce vi har bygget, og sådan én er ikke bilig, det har alle vidst fra starten. Til gengæld holder den, og kan køre og ser ordentlig ud også om både halvtreds og hundrede år."
Og selvfølgelig fik han ret, gyrohovedet, med ret kurs i arkitektonisk søgang.
Men det var ikke uden omkostninger, og i forløbne uge blev han bisat, 74 år gammel, så man ikke længere kan få udlagt teksten over et stykke mad eller en fadøl. Og teksten skulle helst være et hus eller et stort anlæg.
Øresundsddæmningerne for det dårlige, eller en vinduesdetalje i moderne stålprofil.
Og Fuglen på Kgs. Nytorv for det gode.
Når man så på tegninger eller modeller sammen med Selchau fik man pudset øjnene, fordi han var så sikker i erfaringerne med, hvad streger vil betyde i fuld skala og virkelighed.
Det er de færreste arkitekter der er dét, og det er en ærlig sag, som et stykke ad vejen kan afhjælpes med modeller og grundige sammenligninger. Som projekterende er det værre at lade som om man har evner og erfaring, hvis man ikke har det.
I al venlighed, men med snert i brumbassen, regnede han ikke bladsmørere så højt, som dem der bygger.
Og nu er erfaring selvfølgelig ikke frikort til hver gang at have ret.
Så man kunne nemt blive uenig med Jørgen Selchau, fordi hans usentimentale forhold til arkitektur bød ham det synspunkt, at talentfuldt gennemtænkt byggeri i det lange løb står sig - uanset mundhuggeri, politiske trakasserier eller lang teoretiseren.
Men det var gennemreflekteret når han selv ytrede sig, og tog så gradvis form undervejs i et lydhørt diskussionsforum.
Hans bygninger taler fortsat deres eget sprog.
*IMAGOLOGI - Malmø har et moderne universitet, som beskedent bliver kaldt en högskola, og som nu skal udvides på en halvø i det gamle havneområde
Der har været afholdt arkitektkonkurrence, og den er nu afgjort med det resultat, at de schweiziske arkitekter Diener & Diener skal bygge på havnekajen vis-a-vis flyvebådene.
Italieneren Renzo Piano - en af Pompidou-arkitekterne - vandt andenpræmie, og der var hædrende omtale til et finsk firma og til danskerne Boje Lundgaard & Lene Tranberg.
Om de sidsnævnte i virkeligheden burde have vundet, kan man ikke uden videre påberåbe sig. Det er et smukt og raffineret projekt, åbenbart på kant med forskellige planmæssige forudsætninger.
Men det var i alt fald langt mere andenpræmieværdigt end Renzo Pianos hightech-opspændte øko-parafrase.
Og mindre efter forskrifterne end de vindende schweizernes meget svenske(!) blokløsning.
Forskrifterne er de by-analytiske diagrammer konkurrenceprogrammet linede op som (skulle man tro) hjælpsom introduktion til den lokale kontekst - husenes højder på kajen overfor, karréformen, kontakten til bykernen og Stortorget etc.
Men nej, analysemodellerne i programmet var tydeligvis tænkt som anvisninger - forstod man først ved offentliggørelsen af konkurrenceresultaterne.
Derfor er spørgsmålet ved konkurrencer af denne art i disse år og med stigende styrke: Hvorfor ikke sige lige ud hvad bystyrets delegater vil have, og så lade de - her ti - indbudte arkitektfirmaer udtrykkeligt konkurrere om husenes udformning, frem for at skulle lege lokalplandesignere med blind makker? Hvorfor slås med rumlige kompositioner og økologiske fremtidssyner, hvis de næste tyve år allerede ligger ved kaj med fast taghøjde, karré-størrelser og industriel fleksibilitet?
Resultatets firkantede glas og metal ligger umiddelbart set et stykke fra (vistnok) Aalvar Aaltos forestillinger i sin tid, om et hus "som en laks på stand mod strømmen".
*NORDVISION - Går man fra Kockums kæmpekran ad det kommende universitetsområde og videre langs parken mod Malmø Stadsteater, lander man i udkanten af det grønne ved en ny monumentalbygning af dansk oprindelse.
Det er det nye Stadsbibliotek, tegnet af Henning Larsens Tegnestue med tyk rotunde, slanke søjler og svævende tag. Spaciøst og stort i slaget, men materialemæssigt svensk tvangsøkonomiseret.
Skandinavisk fællesgods? Der er lige kommet en bog om det muligt internordiske ved arkitektur og kunstindustri i dette århundrede. Sett utenfra, første trin af en nordisk forskertrilogi. (Arkitektens Forlag og Norsk Arkitekturforlag.)
Ingeborg Glambek har som den første i rækken undersøgt hvordan fællesnordiske designshows og nationale bidrag til verdensudstillinger siden 1900 er blevet modtaget i den udenlandske presse. I håb om at opfange eller slukke for en nordisk genklang i modtagerrummet.
Specielt i sidste halvdel af århundredet må hun erkende at der snarere er tale om nordiske rundhyl, al den tid nordiske presseskræp om tradition og brug og egne lovsange om lyse nætter fra de fem-eller-hvor-mange-det-nu-er svaner ustandselig skjult bliver citeret som anmeldelser i udlandet.
Men nogenlunde sådan har det nu hele tiden været. Og guldmedaljer blev på udstillingerne uddelt efter nationalt forgodtbefindende, udstillerne hver gang udvalgt med kraftig skelen til marketing-virkningen.
Scandinavian Design? Se Herlev Amtssygehus.
