Læsetid: 2 min.

Rumle og det gongelige duarder

5. december 1997

I en noget usædvanlig aftale mellem Det Kongelige Teater og Danmarks Radio betaler DR en meget stor pose penge for at vise op til 24 af teatrets stykker over de næste tre år

Teater-produktioner på tv har været noget af et sjældent syn i de senere år, hvilket selvfølgelig både hænger sammen med Bornedals og Hammerichs nye stil, men har også sin rod i det faktum, at transmissionerne og produktionerne sjældent gjorde sig så godt på tv.
Den lille firkantede skærm ydede ikke stykkerne retfærdighed, og ofte druknede handlingen i totalbilleder af scenen, hvor man ikke kunne se noget som helst. Senere begyndte tv-folkene uden at rådføre sig med teaterfolkene at rykke rundt på kameraet, hvilket gav de underligste billeder fra og indtryk af stykkerne.
Derfor var det også noget af en overraskelse, Rumle Hammerichs linie taget i betragtning, at DR og Det Kongelige Teater fornylig udsendte en pressemeddelelse om, at DR2 for et større million-beløb i løbet af de næste tre år vil vise op til 24 af teatrets danske produktioner fredag aften i primetime.

Vil hype Det Kongelige
Hvordan forklarer Rumle Hammerich selv den overraskende aftale?
"Jeg vil godt være med til at hype Det Kongelige Teater, fordi der sker nogle enormt interessante ting, som flere mennesker måske burde blive klar over. Det er klart, at der er tale om transmissioner og ikke om et selvstændigt værk, men jeg synes, at Det Kongelige Teater matcher Danmarks Radio fint, idet vi er to public service-stationer på hver vores område", siger Rumle Hammerich.
"Det andet er, at der på begge institutionerne med Klaus Hoffmeyer og mig er to yngre - i forhold til meget gamle - chefer, som, jeg tror, ikke ligger vildt langt fra hinanden. Du kan se, hvad Klaus har lavet her det sidste år. Han har virkelig trykket på speederen med hensyn til at udvikle dansk dramatik. Det er utroligt vigtigt, at det bliver set, at folk får lukket Stærekassen op med en dåseåbner og ser, hvad det er, der foregår derinde. For alle har en mening om det: At det er helt urimeligt, at det er for dyrt, genialt, eller hvad det nu er, de mener. Men det er jo de færreste, der har set det."
"Det tredie parameter er, at aftalen sådan set går ud på at finde ud af, om der er nogle måder, hvorpå man kan transmittere teater uden at tage for meget væk fra ordet. Behøver folk at tale hverdagsagtigt, for at det fungerer på tv? Hvorfor skulle man ikke kunne lave en affilming, kald det hvad du vil, af nogen, der står og dyrker ordet, dyrker stemmen og kropssproget og alle de ting, som selvfølgelig er unaturlige i forhold til en virkelighed, men som er et udtryk."

Alle kan hoppe ud
"Vi tager hver de forestillinger op, vi har på bedding og diskuterer: Hvem ville kunne gøre det her? Skal det gøres med tre håndholdte kameraer, der tumler rundt? Skal man lave en form for verfremdung, hvor man også filmer publikum og går med skuespillerne ud bag ved? Der er rige muligheder for at prøve noget. Og det gode ved aftalen er, at alle kan hoppe ud af den, hvis de ikke synes, at det fungerer."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu