Læsetid: 4 min.

Rushdie vil vente og se

20. december 1997

Den iranske regering er villig til at skrive under på, at den ikke vil myrde den britiske forfatter

Den iranske regerings talsmand og minister for vejledning i islam sagde i går, at den iranske regering er villig til at skrive under på, at den ikke vil myrde den britiske forfatter Salman Rushdie.
Indrømmelsen faldt over for det britiske dagblad The Independent, og den udgør en sejr for EU, der har lagt pres på Iran for at skrive under på, hvad den iranske regering flere gange har udtalt. Nemlig at den ikke vil sende lejemordere ud for at gøre det af med forfatteren til De Sataniske Vers.
Rushdie selv reagerede i går med skepsis over for nyheden.
"Min holdning er, at jeg vil vente og se. Folk synes meget ivrige efter at tro på, at en ændring er på vej, selv om grundlaget er meget tyndt. Iranerne kan gøre, hvad de vil. Hvis den iranske regering vil af med det her problem, så kan den komme det," siger Salman Rushdie i en kommentar til The Independent.
Lektor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Mehdi Mozaffari, er enig med Salman Rushdie i, at Iran godt kunne annullere ordren, hvis den ville.
"Det strider direkte mod den iranske forfatning, at den religiøse leder udsteder ordre til at dræbe et menneske," siger Mozaffari, der har skrevet en bog om den afdøde iranske leder ayatollah Ruhollah Khomeinis dødsordre fra 1989. Bogen udkommer i begyndelsen af det nye år.
"Den virkelige forklaring er, at den iranske regering ikke vil trække ordren tilbage, fordi hele styrets legitimitet er baseret på Khomeini. En tilbagetrækning ville ikke bare betyde, at styret taber ansigt. Det ville rejse tvivl om dets legitimitet," siger Mozaffari.

Kan lave en ny fatwa
Selv om en intern magtkamp mellem duer og høge i den iranske regering har taget fart efter valget af den moderate præsident Mohammed Khatami i maj, er Mozaffari skeptisk over for, hvor langt den nye præsident vil gå i sin konfrontation med den konservative religiøse ledelse.
Han tror for eksempel ikke, at fatwa'en vil blive trukket tilbage, selv om den nye regering forsøger at skaffe sig et bedre forhold til Vesten, herunder EU.
Også Lars Erslev Andresen fra Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet mener, at den iranske regering kunne skaffe sig af med den problematiske dødsdom, som har skadet Irans image i udlandet og ifølge pålidelige kilder givet den iranske ledelse selv grå hår i hovedet.
"Det er rigtigt nok, når ledelsen siger, at en fatwa ikke kan trækkes tilbage. Men der er intet til hinder for, at man laver et nyt, der erstatter det første. Det nye fatwa kunne for eksempel stemple Rushdie som en blasfemiker, men samtidig sige, at han vil blive straffet for sin ugerning i himlen. Dermed ville dødsdommen reelt være annulleret," siger Lars Erslev Andersen.
En anden mulighed var at lave en lov, der forbyder fonde at udlove dusører til Rushdies morder. Det er nemlig en fond ved navn 15 Khordad Fonden, der har udlovet en dusør til Rushdies morder. Dusøren blev ovenikøbet hævet i februar i år til halvanden million pund.
"Men det er naturligvis ikke let, når man har fået knæsat et dogme i hele den muslimske verden. Khomeini er jo manden, der symboliserer revolutionen," siger Lars Erslev Andersen.

Fatwa gælder ikke
Den iranske regerings forsonende toner er ikke helt ny musik, selv om løftet om en underskrift bliver fremsat for første gang. Regeringen har ved flere lejligheder forsøgt at berolige udlandet ved at sige, at man ikke har tænkt sig at sende lejemordere ud for at gøre det af med den britiske forfatter, der har levet i skjul siden den omstridte dødsdom.
Saeed Barzin, der er Iran-ekspert på det britiske magasin Middle East International, mener ligefrem, at en fatwa udstedt af en afdød leder, ikke længere er gældende.
"Men jeg tror ikke, at regeringen vil gå så langt som til at tage et skridt i retning af at annullere dødsdommen. Det ville være for provokerende over for de konservative ledere i landet, og det er vigtigt for Khatami-regeringens succes, at den ikke provokerer ledelsen for meget. Han vil snarere forsøge at gennemføre ændringer ved en forsigtig stil, der ikke træder ledelsen for meget over tæerne," siger Saeed Barzin.
De forsigtige skridt kunne ifølge Barzin og andre observatører ske i form af en større åbning i forhold til det civile samfund. Større ytringsfrihed og større bevægelsesfrihed til moderate politiske grupper. Han regner med, at politiske partier vil dukke op i løbet af Khatamis regeringsperiode, der begyndte i august, men der vil hele tiden være en risiko for, at de moderate kræfter bliver stoppet.
Mehdi Mozaffari fra Aarhus Universitet mener, at det er det iranske handelsaristokrati, Bazaaren, der er den egentlig fornyende styrke i landet.
"Denne sektor er bange for at Iran skal blive kørt bagud i den nye globalisering," siger Mozaffari.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu