Konservative frokostherrer, en nøgenbadende redaktør, prinser på slap line og mange andre bidrog til underholdningen i 1997
Herhjemme/Derude
Hvad skete der egentlig mellem den 1. januar og i dag, årets sidste? Vi har i vore personlige liv hver vores svar, men de nære ting udspiller sig på et bagtæppe af begivenheder i det offentlige rum.
Der var ikke mange skelsættende begivenheder, som får 1997 til at stå tilbage i flammeskrift i historien. Ingen folkemord i Srebrenica, ingen Berlinmure der faldt, ingen imperier der gik i opløsning.
Askepot
Betegnende er det, at årets største mediebegivenhed i sit inderste væsen var en pseudobegivenhed. En fraskilt engelsk prinsesse kørte galt sammen med en egyptisk playboy og slog sig ihjel. En fedladen popsanger skrev en gammel sang om Marilyn Monroe om til lejligheden og slog White Christmas med Bing Crosby af pinden på alle tiders pladehitliste. En masse mennesker lagde blomster og græd meget, og en dansk biskop blev lidt upopulær på at betvivle, at der var tale om ægte sorg. Men manden havde jo ret, vi fik masseret følelser og tårekanaler, men rigtig sorg er ikke sådan at ryste af sig igen, og hvor mange tænker længere på den moderne Askepot i en historie uden happy end?
Dobbeltsnapse
Også i dansk politik var det mere pseudo end substans, der prægede året. En konservativ partileder fik for mange dobbeltsnapse og var dum nok til at tage bilen hjem. En betonpille på en motorvej kom i vejen, og så fik de Konservative en ny leder, som skriver bøger og har fuldskæg. Han havde desværre også været fuld bag rattet, men det var mange år siden, og han red stormen af. Ellers var det året, hvor der ikke kom folketingsvalg. Landsfader Nyrup havde ellers fået sig manøvreret i stilling til det, men en lang og forvirret nat spillede han sig timingen af hænde, og i stedet skal vi af med 9 pct. i bruttoskat næste år i stedet for 8. Selv om det med de sædvanlige eufemismer hverken hedder brutto eller skat. Ellers var debatten præget af vigtige emner som hvornår, om overhovedet, statsministeren havde besøgt en svinestald. Det skyndte han sig så at gøre iført en af disse hvide rumdragter, der er nødvendige, hvis man skal i kontakt med naturen i dens moderne fremtrædelsesform.
De fremmede
Ellers var det mest de såkaldte fremmede, vi snakkede om. Undertiden skulle man tro, at Danmark var på randen til at blive omdannet til en islamisk republik, skulle man fæste lid til de skingre stemmer i debatten. En af stemmerne kvad en vise til Kære lille Pia, mens Landsfader Nyrup lyttede til sine græsrødder og indkaldte en pensioneret borgmester fra Århus for at berolige dem.
I medieverdenen overraskede Politikens Tøger Seidenfaden ved at erklære sig som kulturradikal. Det var lige så overraskende som hans selvproklamerede hang til nøgenbadning. Et syn, som de fleste gerne var foruden. Så hellere pornofilmens ukronede dronning, Sarah Louise
Young, som viste kavalergang med mere under et statsbesøg i København i marts.
Clinton
I juli kom en anden verdensstjerne forbi, nemlig præsident William Jefferson Clinton. En ung pige sagde dagen før i tv på et spørgsmål om, hvad hun ventede, Clinton ville sige, at han nok ville sige, at Danmark var et smukt land, og at danskerne var enormt flinke. Det fik hun ret i, og så fløj han hjem igen.
I Rusland vekslede Boris Jeltsin mellem hospitalsophold og bizarre udtalelser. Ved et topmøde erklærede han, at de øvrige deltagere var så flinke, at han omgående ville afvæbne de russiske atomraketter, der pegede mod deres lande. Dernæst fik hans talsmænd travlt med at forklare, hvad Jeltsin egentlig mente.
Rockerkrigen i Norden gik i sig selv igen. De overvægtige motorcyklisters befuldmægtigede ambassadører mødtes på tv og begravede stridsøksen, eller hvad man nu begraver i de kredse. I skrivende stund holder overenskomsten endnu.
De kongelige
De kongelige bidrog også til underholdningen. Hendes Majestæt måtte have knæet repareret, og forlod derfor Grønland i utide. Derpå tog Prins Henrik over og oplevede sin glansstund som en slags jovial enevoldskonge på afbud. I Frankrig fik den ældste af afkommet nulret et øre og sprang i vandet in puris naturalibus. Hvad han havde at gøre godt med kom dog aldrig rigtigt til de danske læseres og seeres kundskab på grund af vort respektfulde pressekorps' finfølelse og veneration over for kongehuset.
Og så klingede året ud med et kommunalvalg, som ingen anede, hvad drejede sig om. Mangelen på offentlig interesse stod i grel modsætning til den ildhu, hvorefter politiske sengekammerater efterfølgende gav sig til at dolke hinanden i ryggen for at kunne kravle op på de kommunale taburetter.
Håndboldkvinderne sørgede for julefreden ved at lammetæve de norske jenter i VM-finalen, og Ulrik Wilbek tog hjem til Viborg for at blive socialudvalgsformand. Og sådan sluttede 1997.
Godt nytår.
