Scientology er intet andet end en pengemaskine, hvor begreber som selskabstømning, plattenslageri og fup ligger lige for
KOMMENTAR
En anmelder roser religionhistorikeren Dorthe Refslund Christensen for at have skrevet en "...god og sober bog om Scientology", og læseren må få det indtryk, at Scientology er en ligeså god religion, som enhver anden. Men man bør vide, hvad man taler om.
Hvis ikke Dorthe Refslund Christensen vil se andet i øjnene, end hvad der er skrevet af (og for) stifteren L. Ron Hubbard, så har vi en forsker, der har taget et par skyklapper på af uoverskuelige dimensioner.
En lære- og undervisningsbog om Scientology for gymnasie- og HF-elever kan ikke betragtes som sober eller seriøs, hvis man ikke inddrager nogle af de mere fordækte sider af den verdensomspændende pengemaskine.
Et af L. Ron Hubbards utallige "direktiver" til medlemmerne lyder f.eks.: "Make money, make more money, make other people produce so as to make more money".
Skattefiflerier, ubetalte regninger, statslige pantsætninger, overbelåninger og såkaldt frivilligt arbejde er blot få begreber, som religionsforskeren totalt overser.
Det står enhver frit for at diskutere, om Scientology er en religion eller ej. Den diskussion er alt for intellektuel for mig. Men for én som i lange perioder har beskæftiget sig med bevægelsens økonomiske forhold i Danmark, er Scientology intet andet end en pengemaskine, hvor begreber som selskabstømning, plattenslageri og fup ligger lige for.
Dyre kurser
Medlemmer, der ønsker mere indsigt i Scientologiens verden, kommer på kurser, hvor timeprisen let kan runde de 1.000 dollar. Det er selvfølgelig den enkeltes eget frie valg, hvad han/hun vil bruge sine penge på.
Men organisationen er opbygget på en måde, der gør, at man er nødt til at fortsætte kurserne, for én af grundfilosofierne bag Scientology er netop, at man hele tiden skal forbedre sin egen situation, så man - en god del fattigere - kan opnå den "himmelske" status: At blive Clean. Et begreb, som kun et fåtal af organisationens medlemmer opnår.
Organisationen har haft sit solide tag i Danmark siden slutningen af tresserne. Ikke fordi danskere er mere modtagelige for Scientologys arbejdsmetoder, eller påståede religiøsitet, men fordi vi lever i et samfund, hvor meget er tilladt, og hvor få tror det værste om sine medmennesker.
Missionærer fortsætter
Derfor er Danmark udråbt til europæisk og afrikansk hovedkvarter for organisationen. Her kan medlemmer fra hele verden, med tidligere justitsminister Erik Ninn Hansens oprindelige tilladelse, få lov til at rejse ind og ud af landet med de såkaldte missionærvisaer. Dette har været diskuteret utallige gange blandt embedsmænd i henholdsvis justits- og kirkeministeriet.
Hver gang og uden undtagelse har kirkeministeriet sagt, at det ikke burde kunne lade sig gøre, al den stund at de ikke opfatter Scientology som en religion, hvorfor organisationen ikke bør, opnå den eftertragtede skattefritagelse for de svimlende indtægterne.
Når kirkeministeriet således konsekvent har nægtet at anerkende organisationen som en religion, er det opsigtsvækkende, at et anerkendt forlag som Munksgaard udgiver noget, der ligner en "blåstempling af bevægelsen".
Men trafikken af "missionærer" fortsætter. Ofte består den af helt unge mennesker, som skal "oplæres" i troen.
Hårdt fysisk arbejde
Læretiden, som oftest byder på 14-16 timer lange arbejdsdage på nogle af Scientologys mange adresser rundt om i landet, er ifølge talrige frafaldne scientologer ikke nogen dans på roser. Her er der ikke tale om fordybelse i de lærde tekster, men hårdt fysisk arbejde på organisationens mange adresser.
Især København udmærker sig ved at huse en stor del af de udenlandske scientologer, enten i store sovesale eller små klubværelser.
I deres paramilitære uniformer, inspireret af Ron Hubbards vældige militære interesse, er de ofte synlige i gadebilledet.
Samme uniformerede korps fra Scientology-organisationen, Sea Organisation, underskriver på interne dokumenter arbejdskontrakter, hvor de indvilliger i at arbejde for organisationen i milliarder af år.
Pant i ejendommene
I St. Kongensgade, hvor organisationens forlag New Era Publication ApS har til huse - organisationens eneste officielle selskab i Danmark - trykkes stort set alle organisationers farvestrålende publikationer. Ifølge talrige scientologer, som jeg løbende har været i kontakt med, er ugelønnen så lav, at begrebet lommepenge får helt nye dimensioner.
Når organisationens medarbejdere skal i Frihavnen for at hente udenlandsk materiale fra moderselskabet i USA, har tålmodigheden hos tolderne tidligere været så nedslidt, at ingen medarbejdere fra organisationen så meget som fik en bog udleveret, hvis de ikke havde en pose penge med til at betale afgifter. Hvordan situationen er p.t., har jeg ingen viden om.
Private transportselskaber, der har kørt for Scientology, har tidligere udtaget pant i ejendommene, og selv organisationens danske advokat, der farer i blækhuset, så snart man hæver en kritisk røst, har tilsyneladende måttet vente så længe på sine penge, at han også tidligere har udtaget pant i en af Scientologys ejendomme.
Skifter ofte job
Selskabet New Era Publications har, så vidt jeg er orienteret, aldrig betalt skat på påtegningerne fra selskabets uafhængige revisorer, og har uden undtagelse taget forbehold for to-cifrede millionbeløb.
"En blind kan føle med sin stok, at her er der noget galt", udtalte en af landets førende skatteretseksperter, advokat Finn Thomsen til radioprogrammet Orientering, efter han havde haft lejlighed til at gennemgå selskabets regnskaber for perioden 1990-94.
Ejendommen var den første januar 1994 belånt til op over skorstenen, og de mange ansatte, som det stort set er umuligt at holde styr på, skifter ofte stilling. Det ene øjeblik er de fejemænd, det næste bogholdere.
Det gør enhver form for effektiv kontrol og dermed også ansvarspådragende arbejde i forhold til regnskabslovgivningen helt uoverskuelig. Tidligere medlemmer har udtalt, at det i sig selv er en del af strategien i forhold til officielle myndigheder.
Når embedsmænd fra Told og Skat vil føre nærmere samtaler med Scientologys bogholder, er vedkommende ofte bortrejst eller skiftet ud.
Bor på klubværelser
Ledelsen bor i en række simple klubværelser i en ejendom i Lipkesgade 5 på Østerbro. Kendte Scientology-medlemmer står som ejere af ejendommen, og også denne ejendom er overbelånt.
I Cort Adlersgade 10-12 og i det gamle Hotel Nordland på Vesterbrogade 22 bor mange af de udenlandske familier. Ejendomme, der tidligere har været overbelånt og pantsat i en grad, der gør det svært at forestille sig, at de danske myndigheder nogensinde får deres tilgodehavender tilbage.
Ovenstående er blot et par af de utallige eksempler på en organisation, hvor enhver form for angreb, eller kontrol straks udløser hysteriske udtalelser som hetz og personforfølgelse i en grad, der ifølge bunkevis af Scientologymateriale, minder om tyskernes forfølgelse af jøder før og under 2. Verdenskrig.
Om det er årsagen til, at undervisningsbogen ikke indeholder én kritisk bemærkning om pengemaskinen Scientology ved jeg ikke, men jeg vil sandelig håbe, at de kommende studenter i Danmark vil indtage et mere nuanceret syn på Scientology, end bogen lægger op til.
*Tom Heinemann er journalist og har i gennem flere år fulgt Scientologys aktiviteter, herunder lavet flere radioudsendelser for Orientering, P1 på Danmarks Radio.
