Læsetid: 2 min.

Det var sgu' ikke Lykkehjulet vi spillede på

6. december 1997

Selv i pensionist-alderen får gamle modstandsfolk anfald af angst som følge af deres oplevelser under krigen, fortæller ny bog

Kjeld Hjordt er ellers en ældre herre med meget milde og venlige øjne og et varmt smil om læberne. "Men jeg kan blive så harm", siger han.
Det, som kan gøre Kjeld Hjordt harm, er, når nogen bagatelliserende siger "I gjorde det jo bare for spændingens skyld" om hans egen og hans kammeraters indsats i modstandsbevægelsen under besættelsen.
Og det er når nogen i dag på samme vis lader hjemvendte FN-soldater vide, at de jo bare rejste til Bosnien for spændingens og oplevelsernes skyld. Underforstået, at så kan man jo ikke tage eventuelle traumer alvorligt.
"Men det var sgu' ikke Lykkehjulet, vi spillede på. Det var russisk roulette", siger han til Information.
På forlaget Systime har Hjordt netop udgivet bogen Vi havde jo lært at holde kæft, der bygger på hans egne oplevelser og på samtaler med 30 andre veteraner fra modstandskampen 1940-45. Ifølge forfatteren har der i mængden af bøger om besættelsen ikke før været nogen skildring af alle dagene mellem de spektakulære aktioner, af modstandsfolkenes grå hverdag præget af angst og venten.
"Det er betegnende for de interviewede, at de ikke følte angst, når de var midt i en aktion. Det var ventetiderne mellem aktionerne, hvor følelsen af at være alene virkede som en slags isolering," skriver Kjeld Hjordt.
Senere skriver han om de såkaldte senvirkninger af angsten: "I dag, halvtreds år efter modstandskampens ophør, viser det sig, at mange af os, der dengang var aktive, oplever reaktioner, som vi selv kæder sammen med modstandskampen. Svimmelhed, søvnløshed, mareridt, voldsomme reaktioner, når noget går os imod. Pludselige raserianfald over småting".
Hvis moderne krisehjælp havde fandtes og var blevet taget i brug umiddelbart efter befrielsen, er det højst sandsynligt, at mange modstandsfolk var blevet sparet for mange lidelser, vurderer Hjordt.
Men den gang talte rigtige mænd - eller kvinder for den sags skyld - ikke om deres følelser. Man holdt sin kæft og tog sig sammen. Og tog dermed uden at vide det sine traumer med sig i det videre liv.
Bedre blev det absolut ikke af den nedgøring og bagatellisering af modstandskampen, som Hjordt og hans våbenbrødre oplevede, efter befrielsesrusen i sommeren 1945 havde lagt sig.

Kurér for Outze
Et af bogens mere groteske eksempler på mistillid til de tidligere illegale har direkte relation til nærværende dagblad.
En ung mand fik i 1946 brev fra Københavns Skattevæsen, det satte ham i skat af en anslået lønindtægt for skatteåret 1944-45.
Han nægtede at betale under henvisning til, at han i hele perioden havde levet under jorden og derfor ikke havde haft nogen indtægt.
Desuden opsøgte han stifteren af det illegale nyhedsbureau Information, chefredaktør Børge Outze, der bekræftede, at den unge mand uden nogen økonomisk støtte havde været kurér siden forsommeren 1943.
Alligevel opretholdt skattevæsenet sit krav og udstedte samtidig et bødeforlæg for manglende betaling af skat. I 1948 frafaldt det kære væsen dog sit krav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her