Læsetid: 8 min.

Skænderier ud af retssalene

16. december 1997

Der er opbrud i den danske tradition for at løse konflikter mellem mennesker i retten. Mægling og forsoning kan erstatte dommerens hammerslag

Thi kendes for ret.... Med disse ord afsiger dommeren sin dom over de to stridende parter i retssalen, en far og hans søn. Sønnen skal betale et lån på 150.000 kr. tilbage til sin far, lyder dommen. Sønnen siger, at han fik pengene som en gave fra sin mor. Hun er lige død, så hende kan man ikke spørge. Næste!
En dansk kvinde har påkørt og dræbt en seks-årig indvandrerdreng. Familien anlægger sag mod kvinden. Hun kunne ikke undgå påkørslen, fastslår dommeren, og kvinden bliver frikendt.
Det er blot to eksempler på nogle af de civile sager, som kan ende hos domstolene. En civil sag er groft sagt en konflikt mellem to mennesker, hvor der ikke er begået en kriminel handling, men hvor den ene part føler sig forulempet af den anden og rejser sigtelse.
De to sager har det til fælles, at de er blevet afgjort af en dommer, som har udpeget vinderne og taberne. Men de har også det til fælles, at de rummer dybe menneskelige sorger og tragedier. Det kan loven ikke gøre noget ved.

Forsoning frem for dom
Drop domstolene og glem alt om loven. Sådan lyder det fra både jurister og ikke-jurister, som har fået øjnene op for andre landes gode erfaringer med at tilbyde parterne mægling, i stedet for at lade domstolene løse problemet. Det er mere menneskeligt og kan spare både samfundet og de berørte for pæne summer, lyder argumentet.
Mægling har dybe rødder i ikke-vestlige kulturer. Men for den vestlige verden tog det for alvor fart i midten af 70'erne, da en amerikansk professor på Harvard Universitet udviklede idéen i frustration over et retssystem, hvor det at få ret afhænger af, hvor længe man kan betale de svimlende summer, som en langsommelig retssag koster.
Mæglingens filosofi er, at de stridende parter skal lytte til hinandens forklaringer og sammen forhandle sig frem til en løsning, som de begge er tilfredse med. Udstyret med en særlig spørgeteknik inspireret fra psykologien og evnen til at lytte og fortolke, kan mægleren hjælpe de to parter til at få de aspekter frem, som gemmer sig under overfladen af 'hårdknuden'. Mægleren behøver ikke at være enig i synspunkterne eller i den endelige aftale. Det vigtigste er, at stridens hovedpersoner er tilfredse med løsningen, og at mægleren er fuldstændig neutral hele vejen igennem.
Det, at parterne selv vælger en løsning, har den konsekvens, at løsningen ikke altid er den mest korrekte set med juridiske briller. Men der er grænser for opfindsomheden. Et ægtepar kan for eksempel ikke slippe afsted med en aftale om, at hvis manden bare holder op med at slå børnene, så må han godt banke konen. Det er mæglerens opgave at undgå meget uretfærdige aftaler, eller aftaler, som er direkte ulovlige og strafbare.

Den personlige løsning
Kontrasten til rettens metoder er stor. Væk er dommerens løsning, som kan håndhæves med magt, og som ofte kårer en klar vinder og taber. Væk er de upersonlige forhandlinger mellem advokater. Og sidst men ikke mindst giver mæglingen plads til, at følelserne kommer på bordet, i modsætning til retten, der kun vil høre fakta.
"Mægling kan bruges i næsten alle civile sager som alternativ til domstolene," skriver juristen Vibeke Vindeløv, som i en disputats taler for at løse civile konflikter uden for retsbygningens porte, forudsat at parterne er motiverede.
Det kan være alt fra skilsmisser og skænderier om børnene til konflikter på arbejdspladsen og diskrimination mod udlændinge.
Motivationen for at løse en konflikt med mægling er størst, når de to parter kender hinanden godt, skriver Vindeløv, som mener, at rettens uforsonlige dom sjældent går hånd i hånd med de menneskelige relationer. I civile sager kender parterne tit hinanden, og de vil som regel gerne blive ved med at fungere som familie, kolleger, naboer, kompagnoner etc. Det kan være svært oven på en lang og opslidende retssag, som kun kigger på skyld og rettigheder uden hensyn til den større sammenhæng.
"Den retlige konstruktion minder om anekdoten om alle mennesker i en redningsbåd, hvor den ene mand i enden af båden ikke vil have noget med de andre at gøre og hele tiden siger 'Det rager ikke jer, hvad jeg gør', samtidig med at han prøver at lave et hul i båden," skriver Vindeløv.

Fra teori til praksis
Den amerikanske idé om mægling har primært nået de hjemlige himmelstrøg på det teoretiske plan. Blandt andet blev Center for Konfliktløsning oprettet for tre år siden. Centret uddanner mæglere, men mægler også i konflikter i sociale, humanitære, pædagogiske og internationale organisationer. For et halvt år siden så det første private mæglerfirma, Encore, lyset.
Ifølge direktøren Søren Viemose kunne parterne i Ri-bus konflikten, skraldemandssagen i Århus og arbejdskonflikten i Nyhavn-restauranterne have sparet sig selv og samfundet for mange ærgrelser og penge, hvis de havde fået hjælp fra en neutral tredjepart i tide.
Encore har indtil nu især mæglet i konflikter på arbejdspladser. Normalt ville disse konfliter ende med en fyring af 'problembarnet', som derpå slæber firmaet i retten for ulovlig fyring.
"Det har en revolutionerende effekt på en arbejdsplads, når en konflikt er blevet løst til alles tilfredshed. Kreativiteten og arbejdsglæden vender tilbage og spreder sig som ringe i vandet. Omvendt kan en belastende retssag nærmest lamme en virksomhed," fortæller Søren Viemose, som er uddannet på RUC og har mange års erfaring med at rådgive og uddanne virksomheder i kunsten at mægle.

Ulidelige naboer
Flere private boligselskaber har også for længst taget konsekvensen af, hvad der kunne kaldes en naturlov. Hvor der er mennesker - og naboer - er der stridigheder.
I 1993 ansatte selskabet AKB en 'konfliktløser', der arbejder tæt sammen med de sociale myndigheder og distriktspsykiatrien.
AKB har på landsplan 400.000 lejere, hvoraf de 50.000 er socialt belastede på grund af arbejdsløshed og narko- og alkoholmisbrug. Alene i København, hvor de har 8.000 boliger, oplever AKB flere og flere volds- og trusselssager mellem beboerne.
På ét år løste de 499 ud af 500 sager med mægling, fremgår det af Vindeløvs disputats. Domstolene måtte altså kun lægge ører og ressourcer til én sag, som mæglingen ikke kunne løse.
I Danmark er mægling i civile konflikter endnu ikke blevet en fast del af det offentlige system. Der er dog enkelte offentlige tilbud om mægling, for eksempel ved skilsmisser. Men det er falsk varedeklaration, mener både Vindeløv og Viemose.
Dels er møderne ikke frivillige, dels er det amtet, der træffer afgørelsen i sidste ende. Det strider mod mæglingens to centrale principper om frivillighed og hjælp til selvhjælp, siger de to eksperter.
Men når naboen for syvogtyvetusinde gang spiller musik til langt ud på natten, og bare skruer endnu højere op efter den sidste røffel, så er der hjælp at hente. Og hjælpen behøver ikke at komme fra politiet, hvis man bor i Københavns amt. Dér har man siden juli 1995 haft et boligklagenævn, og Boligministeriet har foreslået at udvide ordningen til alle amter.
Nabo-stridigheder fylder dog stadig meget på dommernes skriveborde, og derfor er Boligretten typisk flere år om at behandle en sag. Hvad der er mindst lige så frustrerende er, at lovens forlængede arme kun kan afgøre, om 'ballademageren' skal opsiges fra sin bolig eller ej. Derfor har Bo- ligretten også selv foreslået mægling som en alternativ løsning, skriver Vindeløv.
De danske politikere er ikke blinde for de gode erfaringer med mægling. Formanden for Folketingets Retsudvalg regner med en diskussion i folketingssalen i løbet af efteråret, når Småsagsudvalget fremlægger en betænkning, som blandt andet handler om mægling som alternativ til domstolene.
"Tanken om mægling i civile sager forskrækker mig ikke, og jeg kan godt forestille mig, at det bliver en del af det offentlige system," siger Bjørn Elmquist. Om der er politisk vilje til det eller ej, vil Elmquist dog ikke spå om.
"Jeg kunne forestille mig, at nogle politikere fra højrefløjen vil være skeptiske over for at lægge mægling ind i offentlig regi. Det kunne dog gå hen og blive en af disse sager, hvor Folketingets medlemmer bliver fritstillet fra deres parti de steder, hvor der ellers udøves hård gruppedisciplin," siger Bjørn Elmquist.

*Mona Samir Sørensen er ansat ved Det Danske Center for Menneskeretigheder.

Samme konflikt med forskellige løsninger
Uenighed om, hvorvidt jurister skal deltage i mægling

Flere fronter overvejer mægling som et alternativ til domstolene. Men der er langt fra enighed om mæglerens rolle.
Uenighederne går på, om selve mæglingen skal lægges i hænderne på jurister eller om det tværtimod er helt centralt at holde juristerne ude af billedet. Det handler om retssikkerheden contra den personlige løsning.
I retssystemet er alle borgere i princippet garanteret en retfærdig og ensartet rettergang foran neutrale dommere. I en mæglingssituation, hvor parterne selv skal finde deres løsning, bliver lovens ord og paragraffer skiftet ud med deres og mæglerens personlige opfattelse af retfærdighed. Det betyder, at to identiske konflikter, kan få to helt forskellige løsninger.
I 1977 udviklede kriminologen Nils Christie den norske model, som flere danske fortalere for mægling er inspireret af. Hans altafgørende pointe var, at mæglingen skulle klares af ikke-jurister for at undgå, at juraens normer for, hvad der er rigtigt eller forkert, bliver lagt til grund for løsningen.
"Dommere og advokater er trænet i at se bort fra forhold, som ikke har retlig relevans. Men de irrelevante forhold kan jo netop indeholde elementer til en løsning," var Christies argument.
Noget lignende siger Søren Viemose fra det private mæglerfirma Encore, som udvælger sine mæglere efter deres personlige egenskaber, og ikke efter deres uddannelse.
"Det kan godt ske, at vi overser nogle juridiske rettigheder for eksempel til erstatning. Men vores erfaring er, at folks hævntørst kan ligge på et meget lille sted, især når de kender hinanden. For de fleste er det nok at få oprejsning og komme ud af konflikten med æren i behold," siger han.
Der kan dog være lige så tunge argumenter for at overlade mægling i civile sager til jurister og advokater. De kender lovens snørklede kroge og kan guide de stridende parter igennem lovens muligheder, hvis mæglingen bryder sammen.
"Vi må selvfølgelig sikre folks rettigheder, så de ikke føler sig presset til at deltage i mægling. Og vi må undgå, at folks naivitet og uvidenhed bliver misbrugt, bare fordi de ikke kender spillereglerne," lyder det fra formanden for Folketingets Retsudvalg Bjørn Elmquist.
Han mener, at ikke-juridiske mæglere skal have en autorisation fra det offentlige, som kan fratages igen, hvis de opfører sig uhæderligt. Elmquist nævner frygten for bestikkelse som én ting.
I advokaternes egen verden er man ikke i tvivl.
"Hvis det handler om en juridisk konflikt, kan folks retssikkerhed kun sikres, hvis mæglingen bliver udført af advokater, eller hvis parterne har advokater med som bisiddere," siger Pernille Bigaard, som selv er advokat.
"Men der er jo masser af ikke-juridiske konflikter i samfundet, som sagtens kan løses via mægling og udenom juraens paragraffer," mener hun.
Pernille Bigaard er medlem af Advokatsamfundets Udvalg om Mediation, som netop har afsluttet sit arbejde. Udvalgets rapport er endnu ikke offentliggjort, men Pernille Bigaard afslører, at udvalget i sin rapport anbefaler mægling som alternativ løsning af mange civile konflikter.
"Vi opfordrer blandt andet Advokatrådet til at uddanne advokater i mediation og konfliktløsning," siger Pernille Bigaard.
Mona Samir Sørensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu